Fra Søren Kjær (på FB) : Så er Sjællands Bazaren slut for denne gang.

Der var også mange besøgende på Danske Ølentusiasters stand i dag, og en enkelt blev indmeldt på stedet. Samlet er mit bedste bud, at vi får 10 nye medlemmer efter denne weekend.

Martin Bo og jeg bestyrede standen, og vi havde lånt et meget flot bord af Lisbeth fra RavDesign i Næstved. Det er et gammelt DSB ur, og som visitkortholder havde Lisbeth flot svunget en gammel sølvgaffel. Og vi får lov til at låne det igen.

Alt i alt en god messe. Masser af ølsnak, masser af nye kontakter og masser af besøgende.

Næste gang bliver det så Livsstilsmessen på GAVNØ i dagene 26. - 28. april 2013. Her vil Danske Ølentusiaster være repræsenteret i nærheden af Slotsbryggeriet GAVNØ's stand.

/14-4-2013

 

(Klik for forstørrelser)