Pubhygge med gratis smagprøver

 

Pubmøde lørdag den 27. juli kl. 14-17 på The New Cat Pub, Dæmningen 43, Vejle.

Endelig ramte sommeren og indledte perioden med sol, strand, grill, jordbær, ferie, og masser af udendørs hygge og afslapning.

Tiden hvor vi lader op til det lange og kolde vinterhalvår, samler gode minder at holde varmen ved, og hvor både mad og drikke smager meget bedre indtaget udenfor.

Og lidt af denne dejlige tid kunne du f.eks. bruge på nogle timer tilbragt i et rigtig hyggeligt selskab af ølnydere og med gratis smagprøver på godt øl fra Jelling Bryggeri.

Mødet er åbent for alle, såvel medlemmer fra Danske Ølentusiaster Vejle og andre byer, som alle andre nysgerrige.

Der kræves ingen tilmelding, så tag gerne ægtefælle, kæreste, venner, nabo, kollega og postbudet osv. med.

På mødet vil der være bestyrelsesmedlemmer fra Danske Ølentusiaster Vejle til stede og dermed mulighed for at høre noget om både foreningen og de spændende arrangementer i andet halvår af 2013 - og selvfølgelig også for at melde sig ind i foreningen.

Skulle du få lyst til at prøve at deltage i et arrangement som gæst inden indmelding, kan du også høre om muligheden for det.

******************************************************

Efteråret byder på meget forskelligt og mange gode oplevelser: 

24. august: 

Ølsmagning: amerikansk øl Coisbo Beer v/Anders Coisbo  

7. september: 

Øllets Dag: Kvickly i Bryggen  

Øllets Dags fest: ølmenu og specialøl om aftenen i Torvehallerne (åbent alle) 

21. september: 

Ølsmagning: belgisk øl Brygshoppen v/Jesper Mouritsen 

19. oktober: 

Årsmøde og 10-årsjubilæum Hornbeer v/Jørgen Fogh Rasmussen  

16. november: 

Ølsmagning: juleøl Beer Factory v/Michael Langager 

14. december: 

Pubmøde/julehygge: The New Cat Pub (åbent alle)

**************************************************** 

 

For yderligere information:

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

tlf.: 51 89 54 00