Øllets Dag 2013

Den første lørdag i september er "Øllets Dag", dagen hvor det gode øl fejres over hele landet. I 2006 gik forbrugere, bryggerier og detailhandel for første gang sammen om at fejre dagen, og siden da har der landet over hvert år været afholdt masser af små og store arrangementer på Øllets Dag.

Herunder en liste over arrangementer på Øllets Dag, lørdag den 7. september 2013, sorteret efter lokalafdelinger.

Ved at klikke på overskrifterne kommer du til lokalafdelingernes egne sider.

Lokalafdeling Amager fejere Øllets Dag på Café Langebro
 
Lørdag den 7. september klokken 12:00 - 18:00
 
Udstillere:
Amager Bryghus (naturligvis)
Beer Here
Hornbeer
Toft Vin (lokal ølpusher)
Fish&Beer (lokal ølpusher)
Viberup Bryghus (lokale håndbryggere)
Christiania (det sige vel sig selv)
DTU Bryghus
Braunstein
Hancock
Maltbazaren
 
Og til de sultne:
Amagers bedste pølsevogn: Lasses Pølser

Lokalafdeling Ballerup fejrer Øllets Dag i samarbejde med Bryggeri Skovlyst.

Det sker lørdag den 7. september fra klokken 11:00 til 15:00

hos Kvickly, Bymidten i Værløse

Denne årligt tilbagevendende begivenhed - første lørdag i september - ser vi altid frem til. Det plejer at være en god dag her i Esbjerg, hvor der samtidig også er "Foreningernes Dag". Det sidste betyder, at der er masser af aktiviteter på og i nærheden af Torvet, og mange kommer forbi for at smage noget godt øl.

I år har vi valgt en lidt anden model end tidligere. Vi vil prøve at præsentere "Øllets Arketyper" for de besøgende. Man har altså mulighed for at smage forskellige typer inden for ølverdenen, og dermed opleve øllets mangfoldighed. Derudover vil det også være andre fra ølverdenen som præsentere deres produkter. Så mød endelig op og få dig en øloplevelse.

En Pub-crawl bliver der også mulighed for at deltage i. Denne foregår kl. 13.00 med start fra Torvet, billetter til denne tur købes i Ølentusasternes telt på Torvet, bemærk der er et begrænset antal pladser. 

Øllets Dag foregår 7-9-13 på fra kl. 10.00 – 16.00 på Torvet i Esbjerg

Lokalafdeling Fredericia fejrer som vanligt Øllets Dag på Ryes Plads kl. 10.00 - 16.00. Ryes Plads er i dagens anledning omdøbt til "Humletorvet".

Følgende bryggerier kommer enten selv eller bliver repræsenteret: Gildet Bryglaug, Bryggeriet Vestfyen, Vejle Bryghus, Ørbæk Bryggeri, Thisted Bryghus, Carlsberg/Jacobsen, Coisbo Beer, Indslev Bryggeri, Ugly Duck Brewing Company, Frederiksodde Haandbryggerlaug, Hornbeer, Mikrobryggeri Kvajj, Fur Bryghus, Ikast Mikrobryg, Syndikatet og Bionade.

Desuden vil osteforretningen "Producenten" fra Middelfart, "You  Never Walk Alone Beer Shop" og "generalen" få hver sin bod - og der vil også være en pølsevogn!

For 50 kr. får man 5 poletter og et smageglas. Ved fremvisning af gyldigt medlemskort får man 2 ekstra poletter. Man deltager også i en lodtrækning om en ølbog.

Tag hele nabolaget/venner/familie og bekendte med derned så de kan blive meldt ind i DØE. Man får 50 kr. i rabat, hvis man melder sig ind på denne dag.

Også i år kan I stemme på den bedste øl. Blandt de indleverede stemmesedler bliver der trukket en vinder af en ølbog.

Nyindmeldte medlemmer på dagen deltager også i en lodtrækning om en ølbog.

Lokalafdeling Frederikshavn vil være at finde på Kirkepladsen til Torvedage i tidsrummet 10:00- 14:00, hvor vi står klar med snak om øllets forunderlig verden, om Danske Ølentusiaster og en lille smagsprøve fra Eurospar, Skagen Bryghus og Jerrys Restaurant og Bryghus

Lokalafdeling Frederikssund fejrer Øllets Dag

i SuperBedst, Havnegade 9, 3600 Frederikssund

lørdag den 7. september fra klokken 10:00 - 14:00
 
SuperBest byder på smagsprøver af forskellige øl.

Lokalafdeling Haderslev arrangerer sammen med Ras2Ranten et øl og mad tema, hvor der er mulighed for at smage på masser af godt øl sammen med en platte bestående af ølbaserede småretter.

Det sker på Torvet i Haderslev lørdag den 7. september fra klokken 11.00 til 15.00.

Vi varmer op til Øllets Dag fredag den 6. september
hos Skjold Burne Vinhandel, Kirkegade 9, 3300 Frederiksværk.
Mød op og hyg sammen med os. Skjold Burne vinhandel giver en smagsprøve. 
 
På Øllets Dag finder du os på Hundested Havn.
Kokkenskolen kommer og laver mad af havets råvarer og den gode øl.
Vi sælger smagsprøver på godt øl, samt melder nye medlemmer ind.
Vi er at finde på flydescenen ved Glassmedjen fra klokken 11 til 15.

Lokalafdeling Haslev fejrer Øllets Dag med en gratis ølsmagning i

Tønden, Jernbanegade 36, 4690 Haslev

lørdag den 7. september klokken 10:00 - 14:00

Lokalafdelking i Holbæk deltager på Øllets Dag i Træskibslaugets Muslingefestival med en bod med smagsprøver og information,

se link: http://www.holbæk-træskibslaug.dk/upload/14305/14305-435853.jpg
 

Mød os på Holbæk gamle havn (færgehavnen)

Muslingefestivalen er fra klokken 12 til 16, vi deltager med en bod fra klokken 11 til 14

Lokalafdeling Horsens fejrer Øllets Dag flere steder - se fuldt program ved at klikke på nedenstående folder.

 

Lokalafdeling København deltager på Øllets Dag i Jernbanecaféens lancering af glutenfri øl - og nyskabelsen Øl-drink

Du kan finde os hos / ud for Jernbanecaféen, Reventlowsgade 16, 1651 København V fra klokken 13 til 17 på Øllets Dag.

Lokalafdeling Køge fejrer Øllets Dag i Store Heddinge.

Arrangementet foregår lørdag den 7. septermber klokken 10:00 - 14:00

hos BYGMA, Jernbanegade 7, Store Heddinge.

Her vil det være muligt at smage et bredt udvalg af danske og udenlandske øl fra bl.a. Irland, Italien, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, England og Belgien, samt få råd og vejledning om øllets mangfoldigheder samt om brygproduktion og hvordan øl og mad sættes sammen.

Lokanafdeling Odense fejrer Øllets Dag med smagsprøver på godt øl rundt omkring i Odense C imellem klokken 10 og 15.

Se mere på http://ølletsdag.dk

Lokalafdeling Randers holder også øllets dag:

Lokalafdeling Randers fejrer Øllets Dag sammen med Vinspecialisten Randers
 

Vi står ved Vinspecialisten, Dytmærsken 3,  8900 Randers - lørdag den 7. september fra klokken 10:30 - 14:00
 

Udstillere: Hjemmebryggere, Randers Bryghus og Syndikatet

Og til de sultne: Pølser fra slagter Lind

Lokalafdeling Ringsteds program for Øllets Dag:

Vi står uden for Kvickly på Nørretorv i Ringsted fra klokken 11 til 15.
Smagsprøver uddeles af diverse øl fra Kvickly's sortiment.
Smageglas sælges for kr 20,-

Lokalafdeling Roskilde fejrer Øllets Dag med:

- Musik og Texas BBQ + en verdenspremiere på en dansk øl + en masse dejlige fadøl på Bjergtrolden fra klokken 11 - her bliver den lokale ølpris også uddelt.

- på Gustav Wieds Øl- og Vinstue (der åbner klokken 12)knapper vi klokken 15 verdens stærkeste øl på hele 65 % op. Det er skotske Brewmeister, der med deres Armageddon proklamerer de har den uofficielle verdensrekord. Har du lyst til at fejre dagen med en Westvleteren 12 kan vi også klare det og det er endda til rimelige kr. 120,- for hele flasken :-)

Lokalafdeling Rødovres agiterer på Øllets dag for Danske Ølentusiaster og udskænker smagsprøver på godt øl.

Det foregår i:

  • Kvickly Brøndbyøster, Nygårds Plads 29, 2605 Brøndbyøster, klokken 12 til 15
  • SuperBrugsen, Vallensbæk Stationstorv 80, 2665 Vallensbæk klokken 10 til 14

Lokalafdeling Svendborg laver, i år, optrin sammen med en række dagligvareforretninger, som alle har et rimeligt udvalg af godt øl:

  • DagliBrugsen i Sundhøj
  • Netto på Nyborgvej
  • Kvickly Storcenter
  • Super Spar på Thurø
  • SuperBrugsen i Skårup

Vi er i butikkerne, sammen med lokale medlemmer, fra kl 10.00 til kl 14.00, med stande med smagsprøver på øl samt reklamer for DØE.

Så nærmer tiden sig for Øllets dag, i år kaldet 7-9-13, i Sønderborg fejrer vi dagen i samarbejde med vore lokale leverandører og vil uddele smagsprøver fra deres sortiment.

Vi står i:

Brugsen i Guderup klokken 11:00 - 18:00             

Superbrugsen i Augustenborg klokken 10:00 - 12:00           

Føtex i Sønderborg klokken 10:00 - 12:00

Lokalafdeling Thisted fejrer Øllets Dag med en kombineret mini ølfestival og åbent hus arrangement på Thisted Bryghus.

Det sker lørdag den 7. september klokken 11:00 - 15:00

Øllets Dag er foreningens fødselsdag og den skal naturligvis også fejres af Vejle afdelingen i år. Så tag din ægtefælle, kæreste, ven, nabo, kollega, gæst osv. med ud for at smage noget godt øl. Kom og mød lokalbestyrelsen i Bryggen ved Kvickly, der står vi med spændende øl, som vi deler smagsprøver ud af kl. 10.00 - 15.00

I år får Vejle også deres egen fest i Torvehallerne.
Derfor kan Vejle nu se frem til en dejlig aften med god mad, godt specialøl og senere levende musik i det hyggelige Væksthus. Aftenen indledes kl. 17.30 - 18.30 med gratis smagsprøver på øl udskænket af ægte ølkendere. Blandt disse vil bl.a. Jelling Bryggeri og Michael Barret Andersen være at finde. Og fra kl. 18.30 skulle stemningen så gerne være lagt til en hyggelig aften med en ølinspireret menu og godt specialøl, som følges op med levende musik fra kl. 21.00.

Lokalafdeling Vordingborg uddeler smagsprøver på øl, og informerer om foreningen følgende steder:

  • Rema 1000 i Præstø fra klokken 11 til 15
  • Kvickly i Vordingborg fra klokken 11 til 15
  • Superbrugsen i Lendemark (Møn) fra klokken 11 til 14

På Øllets Dag den 7. september vil Lokalafdeling Østfyn stå i lokale butikker og uddele smagsprøver på noget af butikkernes gode øl samt gøre opmærksom på foreningen og lokalafdelingens planlagte aktiviteter for sidste halvår 2013.

Vi vil være i:

  • Kvickly i Nyborg fra kl. 11 til kl. 15
  • Super Brugsen i Ferritslev fra kl. 11 til kl. 14
  • Super brugsen i Ørbæk fra kl. 11 til kl. 14
  • Føtex i Nyborg fra kl. 11 til kl. 14.
Klik for stor version!

Lokalafdeling Aalborg fejrer Øllets Dag med
 

...en Anderledes Beerwalk i Aalborg på ØLLETS DAG i tidsrummet 11 til 17 med besøg på 9 spændende ølsteder og mulighed for at deltage i konkurrence.

Indskrivning og betaling ved ølentusiasternes stand på ”torvet” foran John Bull Pub fra klokken 11. Deltagerne får udleveret smageglas samt inddeles i hold og en ”førerhund” sørger for at holdet står klar på det første sted klokken 12. Herefter ledes deltagerne rundt mellem de 8 ølsteder, som er med i En Anderledes Beerwalk: John Bull Pub, Øl-Konsortiet, Café Luna, London Pub, Café 1000FRYD, Tempo Bar, The Wharf og Cozy Bar. Klokken 16 mødes alle hold på Guldhornene i Jomfru Anes Gård, hvor der serveres 3 håndmadder og en håndbajer og konkurrencekuponen afleveres. Cirka klokken 17 kåres den heldige vinder af et gavekort på 500 kroner til brug på John Bull Pub i Aalborg.

Alle er velkomne.

Lokalafdeling Århus C fejrer Øllets Dag ved at deltage i Skandinaviens største fødevarefestival - Food Festival - i Tangkrogen den 6., 7. og 8. september. Vi står i teltet Nordiske Dråber, hvor vi serverer øl fra de nordiske lande.

Læs mere på: http://foodfestival.dk/nordiske-draaber/