NYHEDSBREV FRA DØE NÆSTVED OKTOBER 2013

Oktober måneds møde er torsdag den 31. i Borgmesterkælderen på Hotel Kirstine kl. 19.00 – 22.00.

Ikke nok med at det er Halloween der er også uhyggeligt øl. Så er du advaret. Hvis du alligevel godt tør komme, må du være forberedt på mærkelige flasker med farver, og ikke mindst ”farverige” smage. Tænk hvis en grøn Tuborg virkelig var grøn, det vil da være uhyggeligt.
Husk smageglas.

Hvis du ønsker at spise med er det kl.18.00 i Kirstines restaurant.

Spisning kræver tilmelding, men hvis du kun kommer til smagning er tilmelding
ikke nødvendig.

Husk at spisende gæster er med til at betale "huslejen", og deltagelse i smagningen er derfor billigere for spisende deltagere.

Månedens ret er: Kalvemedaljon serveret med sauteret grønkål/rosenkål, rodfrugtemos & portvins glace + 1 øl fra Stevns Bryghus til 193,00 kr.

Tilmelding til spisning senest mandag den 28. oktober til: Poul Erik Jensen
poul.erik.jensen(at)remove-this.ale.dk Tlf.: 22 43 21 23.

Husk at se TV2 Øst i aften lørdag den 19. kl. 20.15. De sender et program om øl.

 Højt skum
 Søren Kjær
 Lokalformand Næstved

/19. okt. 2013 14.26