Nyhedsbrev December 2013 – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Næstved

Kære medlemmer

I ønskes alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår. Tak for mange hyggelige og fornøjelige timer i 2013 – vi fortsætter i det nye år.

Til vores Juleølsmagning den 28. november 2013 havde vi inviteret Niels Kiehn, som fortalte om sit nye bryghus – Kongebryg – der er etableret i det gamle håndvåbenværksted på kasernen i Næstved.

Vi fik smagt på en Duble (6,2 %) fra Kongebryg mens Niels fortalte, og Jan supplerede med sine oplevelser gennem mange år på kasernen i forsvarets tjeneste.

Martin Bo havde besøgt Norge, og fortalte om Bryggeriet Nøgne Ø. Martin havde også medbragt øl til smagning, en hjemmegjort Julemandens Varmedunk/Sneugle på 8 – 9 %.

Herefter gik vi over til den egentlige Juleølsmagning. Vi smagte på:

Mors Julestout fra Refsvindinge (5,8 %)

Dagmars Jul fra Dagmar Bryggeriet (5,8 %)

Julebryg fra FUR Bryghus (6,5 %)

Amager Julebryg fra Amager Bryghus (7,0 %)

Christmas Ale fra Coisbo (7,0 %)

Winter Bock fra Einbecker (7,5 %)

Julebryg fra Fanø Bryghus (7,5 %)

Julekræs fra Stevns Bryghus (8,0 %)

Cuve de Noel fra St. Feuillien (9,0 %)

Christmas Ale 2013 fra FUR Bryghus (9,4 %)

Aftenens vinder blev sidstnævnte med 17 stemmer ud af de 30 mulige. Nummer to blev Julekræs fra Stevns Bryghus og nummer tre Julebryg fra Fanø Bryghus.

Vores Julefrokost den 7. december 2013 var hyggelig. Der var masser af god mad, god stemning, og ikke mindst mange forskellige Juleøl på bordet. [ Følg LINK ]

Samme dag var vi mange, som lagde vejen forbi Kongebryg til åbning af det nye bryghus. [ Følg LINK ]. Der kommer en artikel om åbningen i næste nummer af ØLentusiasteN.

Vores næste medlemsmøde bliver torsdag den 30. januar 2014, hvor vi skal kåre årets øl i lokalafdelingen. Bestyrelsen glæder sig til at se rigtigt mange af jer i det nye år.

Højt skum – på bestyrelsens vegne

Søren Kjær

Lokalformand Næstved

Regionsformand Storstrøm

/24. dec. 2013 kl. 10.10