Referat fra medlemsmøde den 27. marts 2014

Kære medlemmer

Et lille referat fra medlemsmødet den 27. marts 2014.

Først tak til jer fremmødte for endnu en dejlig aften. Hele 38 medlemmer var mødt. Det er dejligt I møder så talstærkt op og er med til at gøre aftenen til en festlig og dejlig oplevelse.

Vi havde hele fire fødselsdage at fejre. Men da vi skulle igennem smagning af 10 Forårs- og Påskeøl, besluttede vi at fejre de tre her og nu, og vente med den fjerde til næste møde. Det er altid rart at have noget til gode.

Fødselsdagsøllerne var:

•       Portvins øl fra Medici Beers, som Poul Erik gav

•       Kongens Fadebur fra Ørbæk som Vinni gav, og

•       Barley Wine fra Midtfyns Bryghus som Karin gav

Vi siger endnu en gang tillykke og tak for skænken.

 

Herman har også haft fødselsdag, og tager fødselsdagsøl med næste gang.

Det bliver spændende at se, hvad han vil overraske os med.

Mens vi smagte på de dejlige fødselsdagsøl orienterede jeg om:

Årets ølnyheder

Blev offentliggjort på Generalforsamlingen den 22. marts 2014, og vinderne blev:

  • Amarillo & Citri fra Ugly Duck Brewery i kategorien op til 5,9 %
  • Viking Chili Stout fra Hornbeer i kategorien 6,0 % og derover.

 

Også fra lokafdeling Næstved ønsker vi tillykke.

Generalforsamling

Jeg refererede i korte træk fra generalforsamlingen, der igen i år var en god og stor oplevelse. Opfordrer medlemmerne til at komme til næste år.

Efter generalforsamlingen var der ølsmagning ved Matthews Senior – en herlig oplevelse.

 

Kommende begivenheder

  • 29. marts 2014 – ølsmagning i Næstved Vinhandel
  • 4. april 2014 – Ølsmagning/stand up med Eddie fra Midtfyns Bryghus i SuperBrugsen i Fensmark. Herman har få billetter tilbage, og vil forsøge at placere vores lokalafdeling samlet.
  • 25. april 2014 – Monrad & Rislund show med Pladderballe ølsmagning.
    Martin Bo kunne oplyse, at der stadig er billetter at få til showet.

Ølfestival

Jeg opfordrer vores medlemmer til at melde sig som frivillige til Ølfestivalen. Det er en sjov og god oplevelse, og man har i den grad festivalen på tætteste hold.

Bustur

Jan gav en status omkring sommerens bustur. Han afventer tilbagemelding fra busselskabet, før han kan komme videre med planlægningen.

 

 

Aftenens smagning

Vi smagte på:

•       Pontius Pilatus fra Kongebryg – 5,0 %

•       P…. Bryg fra Næstved Bryghus – 5,7 %

•       Vårøl fra Hornbeer – 6,4 %

•       Fanø Forår fra Fanø Bryghus – 6,5 %

•       Forårsbock fra Stralsund Brauerei – 6,5 %

•       Kloster Forår fra Klosterbryggeriet – 6,5 %

•       Brengerd Forår fra Dagmar Bryggeriet – 7,3 %

•       St. Feuillien Easter – 7,5 %

•       Gouden Carolus Easter – 10,0 %

•       Påske Bryg fra Hancock – 10,5 %

Aftenens vinder blev Gouden Carolus Easter.

 

(Tak til Bent Nørgaard)

Næste medlemsmøde

Torsdag den 24. april 2014 på Hotel Kirstine. Vi skal smage på dansk og svensk IPA.

Jeg glæder mig til at se jer igen.

Højt skum

Søren Kjær

Lokalformand

/30. mar. 2014 kl. 21.05


Klik på billeder for forstørrelser.