Gelsted skole i Tusind Stykker

Dagen startede tidligt på Gelsted skole, hvor vi nød det helt friskbagte lune morgenbrød sponsoreret af Superbrugsen Gelsted. Skolen blev afleveret i fin tilstand med Højt Skum og ikke i Tusind Stykker på trods af, at det var sangen, der blev sunget lige før afgang. På vejen ud af Gelsted blev der lige gjort fotosession- stop  foran Superbrugsen Gelsted.

 

Willimoes på flere måder i Assens

Efter små 20 km ankom vi til Assens, Poul Eriks fødeby. Han sørgede lige for et kulturelt og historisk indslag med stop foran Peter Willemoes' fødehjem  før vi tog det sidste ryk til Bryggeriet Vestfyen. Her blev vi præsenteret for øl fra serierne Vestfyen, Willemoes, Støckel og Premium. Besøget blev fuldendt med en tur på toppen af tankparken med udsigt over hele bryggeriet.  

 

De "knalder"på Als

Vi fortsatte turen fra Vestfyen via et pitstop i Strandby mod Als Færgen - vi takker ruteplanlæggerne for de gratis 12bonus-km. Vi ankom dog i fin tid til Als færgen, hvor vi ombord kunne nyde de super lækre sandwiches sponseret af Superbrugsen i Assens. Vi havde en fin tur på Als, hvor vejret klarede op med solskin frem til Møllegårdens Brygskur, hvor vi fik en flot flot modtagelse med sænkepibespil. Ingen styrt men dog et mindre uheld - Jonna smed den ene sidetaske mit på stien..... Brygskuret brillerede med en bryg til Cykeltosserne med TdB logo på. Ydermere var der champagneknald ved hver åbning af flaske-øllene med kolossalt højt skum.   

 

Straffe og belønninger

Vi fortsatte med en kort trilletur via fotosession foran Kvickly Sønderborg til Brøggeriet, hvor der blev budt på frit valg af godt alsisk øl. Birthe Skands har bistået med at starte bryggeriet op, som nu er i god gænge på trods af, at Levnedsmiddelkontrollen satte en kæp hjulet og 4*1000 l øl måtte hældes i kloakken et kvarter før, anlægget blev endeligt  godkendt. I dag er der en tysk brygmester, hvilket betyder en tyskinspireret bryghusstil.  

Fra Brøggeriet blev vi udfordret af 3 km straf op ad bakke til Dybbøl Banke, hvor vi blev belønnet med historisk indlæg fra holdejeren om det skæbnesvangre slag i 1864 (Se TV-serien, der kommer senere på året). Team Als fyldte på med en Underberg til at give styrke til det sidste træk frem mod overnatningsstedet 'Nyffel' (Nybøl) Idrætsforening.  

 

Aften med sønderjyske, skotske og belgiske indslag

I 'Nyffel' blev aftenen indledt med en omgang cykelringridning for Tour de Biere deltagerne, hvilket generelt ikke var den store succes. Jens og Odd så sig dog helt klar til at stille op i den store turnering fredag i Broager.... Herefter kom pludseligt et sækkepibe-band marcherende ind på P-pladsen, som gav et fantastisk show.

 

Peter Mikael & Mikkel

Det skotske indslag fulgtes op af en ren sønderjysk forestilling med solæg fremført af Simon og gule ærter med hele pakken af flæsk, kålpølser, kartofler, sennep og rødbeder fremført af Hans Aage og Hans Peter.

Da Tour-deltagerne efterhånden var godt mætte af øl- og madindtryk, blev det besluttet at udsætte den planlagte ølsmagning til fredag. Vi skred derfor direkte til valget af bærerne af den gule og den rød-plettede trøje fredag. Efter overbevisende nomineringer og afstemning faldt valget klart på Mikkel og Peter Mikael.

 

Vi manglede dog stadig den ultimative finale på en fantastisk dag. Da vi nu var igang med de sydlige indslag, træk dagens reporter dagens endelige overraskelse frem. Efter en møjsommelig kamp for at komme igennem på telefonen for tre uger siden, lykkedes det undertegnede at få lov til at hente to kasser af verdens bedste øl, Westvleteren TW12, hvoraf de tredive i al hemmelighed blev medbragt til glæde for Tour de Biere 2014 Cykøllisterne. Dagen blev simpelthen rundet af med en omgang af verdens bedste øl, og man kan bare konstatere, at cykøllisterne nød det.

 

Højt skum!

Peder "Team Als' sydlige udsending" Holm

 

Dagens Statistik

Punkteringer: 2 (Hans Peter og Torben)
Styrt: 1 (Niels - ingen skader)
Defekter: 1 (Preben gearskifte defekt)
Andet: 2 (PoulErik slog hovedet op i en hylde og Jens blev skadet under langning af eksploderet ølflaske)

Øllene vi smagte

Bryggeriet Vestfyen
Willemoes ale
Willemoes stout
Willemoes Belgisk ale
Willemoes kyst til kyst
Willemoes lager
Willemoes Porter
Willemoes påskebryg
Støckel Mild ale
Støckel sweet stout
Støckel pale ale
Premium kellerpils
Premium cream ale
Premium chocolate Brown
Prins Christian

Møllegaardens Brygskur
Cykel tosserne
Midgårdsormen
Sorte satan

Brøggeriet
1 øl af eget valg

Nybøl
Westvleteren 12

Antal: 19

Samlet antal: 128

 

Dagens Billeder