Bjergtrolden

Ø nr. 3. Eller ø nr. 1 igen! Efter en fremragende, omend våd, tur rundt på Bornholm går turen i dag mod Roskilde, Herslev og Holbæk.
Efter gårsdagens siddende overnatning på færgen var det i nat en udsøgt fornøjelse at kunne ligge i en rigtig seng. Og stor tak til mine værelseskammerater Kurt og Lars for at de ikke snorker. Næsten udhvilet vil jeg nu gå ned og se om Køge Vandrerhjems morgenbuffet kan matche Tour de Biere serviceteams udgave!

Det kunne det. Det var en dejlig morgenmad! Nå, men holdejeren fløjter! Det er tid til morgenandagt

Praktiske oplysninger og "morgenstund har guld i mund". Så fik vi overstået morgenandagten. Op på cyklen og afsted mod Roskilde.

Efter mange bakkede kilometer er vi nu vel ankommet til Roskilde og Bjergtrolden. Dejligt sted med god atmosfære. Gode øl på hanerne og flinke folk bag baren. Efter en øl fra fad er det nu atter tid til at vores legemer skal op på vores jernheste.

 

Herslev Bryghus

Dejlig tur ud af Roskilde mod Herslev Bryghus. Vi kørte for Sct. Hans, og derfra er der en fantastisk udsigt ud over fjorden. Sjælland fik lov til at vise fra sin allerbedste cykelside med højt solskin, blid blæst og dejlige bakker.
Og Herslev Bryghus skuffer ikke! Mums, hvor laver de noget dejligt øl. Perfekt til vores frokost som serviceteamet strikkede sammen. Rugbrødsmadder er bare guf!
Det var en fornøjelse at høre Tore snakke passioneret omkring tankerne bag Bryghuset. Om rødbeder, pastinakker og hø! Og hø-øllet; det var godt. Lav det endeligt mere surt. Nå, men vi skal jo også videre. Afsted mod

 

Hornbeer

Så nåede vi også Kirke Hyllinge. En fornøjelse, når deletaperne kun er på 15 km!
Jørgen og Gunhild bød velkommen og vi blev bænket med godt øl i glassene. Jørgen fortalte om bryggeriet, starten og den forestående udvidelse. I godt selskab flyver tiden afsted, så afgangstidspunktet blev kun 20 min. forsinket. Videre mod Holbæk.

 

Bryghus No 5
Feltet er gået under jorden på Bryghuset

Så skal jeg da lige love for at Feltet fik fart på. I rekordtempo nåede vi Holbæk, hvilket gav sved på panden på enkelte af rytterne. På Holbæk Bryghus/Bryghuset No. 5 fik vi et velkendt DØE smageglas i hånden, og så var der ellers fri leg ved hanerne. Efter mange gode øl må vi nu vende cyklerne og køre til overnatningen. Men vi vender frygteligt tilbage, da aftensmaden skal indtages på Bryghuset.

Så er soveposen rullet ud, kroppen vasket, cykeltøjet skyllet og aftendresset iført. Efter lidt hyggeligt samvær over en enkelt øl, vil vi nu drage mod aftensmaden.

Fremragende aftensmad! Tre retter netop indtaget på Restaurant Bryghuset No. 5. Hygge, latter og gode historier fuldendte aftenen, hvor Carsten Ivrig og Lars R. blev iklædt hhv. den gule og den ovalprikkede. Efter kyssepigerne Elisabeth og Mette blev hevet frem og kyssede trøjemodtagerne, røg vi atter op på cyklerne og sidder nu hos Søspejderne nede ved Havnen i Holbæk.

Højt Skum og godnat.

 

Dagens Trøjer
Carsten & Lars
Dagens statistik

Punkteringer:3

Styrt:0

Defekter: 0

 

Øllet vi smagte

Bjergtrolden
1 øl efter eget valg

Herslev Bryghus
IndiaPale ale
Mark 2 enghø
Mark 3 enghø
Mark hø øl
Paaske bryg
Land øl
Pilsner
Gorms bryg
Maj bock
India Dark ale
Aarstiderne øl

Hornbeer
Keller Classic
Mørk hvede øl

Bryghuset No. 5
Enken
Munkholmer
Brunetten
Kvan ale
Rødtop
Husets forår
Maglesø
Pale ale
Choko bock
Whiskey stout

Antal: 24

Samlet antal: 51

Dagens Billeder