Bornholms Håndbrygger Laug

Vel ankommet med natfærgen fra Køge til Rønne begav vi os ud på klippeøen.
I den friske morgen luft startede turen kl 06,15 fra havnen i Rønne. Dog i regn..

Målet var at nå frem til Håndbrygger og lokalformand Hans Aage Jeppsen ved Klemensker.
Der var dækket op med morgenmad til os i Hans Aages gæsterum. Vor servicevogn havde hentet bestilte rundstykker i Klemensker samt sponserede franskbrød og frugt fra Superbrugsen i Klemensker. Yderligere havde Hans Aage fået sponsoreret en morgenbitter.
Efter morgensang var afviklet og bordet stort set tømt for madvarer valgte Hans Aage at vi skulle smage lidt af han eget bryg.
Vi smagte
•    Magleminde Gårdbryg Helles Bock på 8%
Bl.a. med havre-flader, kanel og stjerneanis.
3 af 5 mulige stjerner fra mig.
•    Magle Dubbel på 8,4%
Tro mod typen
4 stjerner.
•    Whiskey Ale
Old Strong English Ale med Glenfiddich på 10%
“Elegant”. 4 stjerner.

Undervejs fik vi også et intensivt kursus I Bornholmsk.

Turen gik derefter videre mod Østerlars Rundkirke.
Den valgte rute var en knald-hård bjergetape.
Denne forfatter valgte at tage turen i følgebil (..)


 

Østerlars Rundkirke

Vi havde en rigtig lang og sej bakke inden vi nåede til Østerlars, hvor vi gjorde holdt udenfor rundkirken. (Mens der var højmesse invendig).
Her havde andre fra Bornholms Håndbryggerlaug taget opstilling og tog rigtig pænt imod os.

I Østerlars mødte vi:
Bornholmerøllen, som nu får deres øl brygget i Svaneke, men opskrifterne får de af bornholmske håndbryggere. De har i sommer 3 øl i de bornholmske restauranter, en mørk ale “Rokkestenen”, en humlet pale ale “Sommerpajan” og en wiener pilsner/lager “Lyseklippen”.

Vi smagte
•    Lyseklippen på 4,9%
Opskrift leveret af Hans Aage
•    Sommerpajan på 4,5%

Lyseklippen og Rokkestenen er lokale stednavne og ordet "pajan" er en gammel betegnelse for en ansat ung pige på en landbrugsejendom. Jeg antager således at en ’sommerpajan’ er ansat fra maj til november idet disse måneder var ’skiftemåneder’.

Konceptet ejes nu af firmaet Theobrandts.

Vi fik besøgt af landsformanden og ægtemanden, som denne dag afsluttede en uges ferie på ”solskinsøen” (..)

 

Svaneke Bryghus

Efter pitstoppet i Østerlars gik turen nu mod kystvejen mod Svaneke.
Hele feltet fik her de rigtige kig på hvordan Bornholm ser ud langs den forrevne kyst, og kystvej bugter sig langs kysten såvel sidevers som op og ned.

Så nåede vi det kendte "kommercielle" bryggeri Svaneke.
Vel og mærke det store bryggeri i udkanten af byen.
Her blev vi vel modtaget af brygger Jan Paul.
Vi fik en grundig og interessant indførelse i hans holdning til øl og filosofi for sit arbejde.
Ikke mindst hans livs store ”gærlighed”.

Bagefter kørte vi til Svaneke Røgeri.
Her blev de slunkne maver forsynet med fast føde i form af en røget sild.
Efterfølgende suppleret med madder på parkeringspladsen.
Svaneke var vært ved en række smagsprøver her, fra deres standard sortiment.

 

Håndbryggerne dukker op igen

Nu gik turen efter et velfortjent  frokosthvil ud af Svaneke by, vejen ud af byen gik temmelig meget opad. Vi kørte i retning med Østermarie, midtvejs dertil bad dagens turleder os gøre holdt ved ’Louisenlund’ der er en lille lund hvori der befinder sig en større samling bautastene som vi kiggede lidt på, inden turen fortsatte mod Almindingen via Østermarie.

Ved Lilleborg i Almindingen gjorde vi holdt for sikring af doping.

Tovholderen for de Bornholmske håndbryggere skænkede et glas Porter på 8 %. En fin sag med lidt røgmalt. Tro mod typen. 4 af 5 stjerner fra mig.
Niels’ brygning er håndbryg i ordets egentlige forstand.
Ingen pumper, computere eller anden teknik. Bare to emaljerede jerngryder til at koge vand og urt i og en hånddrevet valse til at knække malten.
Gæring i 30 ltr. plastikspande giver små bryg, der egner sig til en husholdning.
Niels fremstiller selv sine ristede og røgede malte, og bruger stort set kun humle han har indsamlet på Bornholm.

Endvidere var der en opstilling med brygning af middelalder-øl.
Lars brygger øl i mange sammenhænge f.eks. ved middelaldermarkeder rundt i Sverige og Danmark Lars’ brygning tager udgangspunkt i middelalderens brygning, der foregik under små og primitive forhold.
Lars kværner sin malt på en hånddrevet stenkværn. Derefter mæsker han i et trækar, og temperaturen under mæskningen, holder han ved at sænke sten han har opvarmet i et bål, ned i mæskekaret.
Kontrol af temperaturen foregår ved at Lars dypper en finger i mæsken.
Lars gærer sit øl med den vildgær der er til stede i luften.
Det giver en spændende variation i øllet, som hverken humles eller koges.
Vi fik sandelig også smagt på det. En ”mørk” øl på vist nok ikke under 10% - hvilket den ikke bar præg af.
Selv om det er spontan-gæret, havde det ikke samme surhed.
Fantastisk spændende – OG i min mund meget velsmagende = 5 stjerner.

 

Dagens Trøjer
Steen Aage & Kurt
Dagens statistik

Punkteringer:4

Styrt:

Defekter:

Vi ankom til Hans Aage Jeppsen og indtog vor morgenmåltid der, medens dagens 2 mekanikere skiftede dæk og slange hos Odd, der var punkteret kl. 6,58.
På vejen fra Østerlars Rundkirke punkterede holdejer Hans Peter kl 11,17. Hans Peter kom på reservecykel og fik lappet senere i Svaneke af de 2 mekanikere Odd og Mogens.
Senere på eftermiddagen punkterede tandemcyklen med et ordentligt brag, den kom i følgebil og blev ordnet ved ankomst til færgen blev der skiftet såvel dæk som slange på tandemen, der igen blev køreklar.

I går kort før ombordkørsel på færgen skete der desværre et personuheld idet Carsten påkørte en kantsten væltede direkte på hovedet i Asfalten og slog sig.
Carsten kom på hospitalet i Køge og kom således desværre ikke med til Bornholm.
Vi har haft kontakt med ham, og Carsten blev udskrevet fra hospitalet meget tidligt på morgenen ved 4 tiden og blev indkvarteret hos Marianne i Køge, der er gift med Gert fra feltet. Tak for det.
Carsten møder ind i feltet igen mandag.

 

Øllet vi smagte

Magleminde Gårdbryg
Helles Bock
Magle Dubbel
Magle whisky ale

BornholmerøL
Lyse kilde
Sommerpajan

Svaneke
Classic
Pilsner
Sol over Gudhjem
Stout
Brown ale

Almindingen
Porter fra Niels, håndbryg
God øl brygget i vild natur

Antal: 12

Samlet antal: 27

 

Dagens billeder