Øllets Dag 2014

Den første lørdag i september er "Øllets Dag", dagen hvor det gode øl fejres over hele landet. I 2006 gik forbrugere, bryggerier og detailhandel for første gang sammen om at fejre dagen, og siden da har der landet over hvert år været afholdt masser af små og store arrangementer på Øllets Dag.

Herunder en liste over arrangementer på Øllets Dag, lørdag den 6. september 2014, sorteret efter lokalafdelinger.

Ved at klikke på overskrifterne kommer du til lokalafdelingernes egne sider.

Lokalafdeling Amager fejrer Øllets Dag, lørdag den 6. september 2014, på Café Langebro.

Løjerne starter kl. 12.00 hvor der bliver budt velkommen og boderne åbner.
Vi kan igen i år præsenterer godt øl fra mange forskellige udbydere. Der vil være mulighed for at smage på ca. 100 forskellige øl og få en god snak med medlemmer af lokalafdelingen og de bryggerier og forhandlere vi har inviteret.

Udstillere:
Hancock
Fish&Beer
Amager Bryghus
Amager Ølhus
Ugly Duck
Indslev Bryggeri
Viberup Bryghus
Toft Vin
Hornbeer
Bøgedal
Flying Couch
One Pint
Nordic Brewing Co

Og til de sultne:
Amagers bedste pølsevogn: Lasses Pølser

Lokalafdeling Bornholm fejrer Øllets dag lørdag den 6. september 2014 - klokken 11:00 til 14:00 i Kvickly Rønne, Kvickly Nexø og Superbrugsen Allinge, hvor vi uddeler smagsprøver fra Svaneke Bryghus, og fortæller om Danske Ølentusiaster.

Vi afslutter dagen med rundvisning på Svaneke bryghus.

Lokalafdeling Birkerød vil på Øllets Dag, lørdag den 6. september, være til stede til Torvedag i Birkerød fra klokken 10 - 14, hvor der vil kunne købes smagsprøver fra Birkerød Bryghus og Platan.

Desuden vil vi også være til stede i Kvickly Allerød hvor der er smagsprøver på diverse øl.

Lokalafdeling Esbjerg har i år har valgt en lidt anden model end tidligere. Vi vil prøve at præsentere "Øllets Arketyper" for de besøgende. Man har altså mulighed for at smage forskellige typer inden for ølverdenen, og dermed opleve øllets mangfoldighed. Derudover vil det også være andre fra ølverdenen som præsentere deres produkter. Så mød endelig op og få dig en øloplevelse.

En Pub-crawl bliver der også mulighed for at deltage i. Denne foregår kl. 14.00 med start fra Torvet, billetter til denne tur købes i Ølentusasternes telt på Torvet, bemærk der er et begrænset antal pladser.

Øllets Dag foregår på Torvet i Esbjerg fra kl. 10.00 – 16.00

 

Lokalafdeling Frederiksberg fejrer Øllets Dag lørdag den 6. september klokken 11 – 15 ved Fasanvej Metro, Nordre Fasanvej, 2000 Frederiksberg.

Her kan du møde Lokalafdeling Frederiksberg til en snak om det gode øl, købe smagsprøver på dejligt øl og deltage i konkurrence om fine præmier.

Lokalafdeling Frederikshavn deltager i Foreningernes Dag, som arrangeres af FUF og Frederikshavn Handelstandsforening.

Vi fejrer Øllets Dag 2014 på Torvet ved Jerry's Bryghus. Vi vil være tilstede 10.00 - 13.00

Klokken 13.15 starter en BeerWalk. Tilmelding til BeerWalk foregår på selve dagen, ved vores stand, senest kl. 12.30. Pris for BeerWalk 100,- kr. inklusiv smageglas og minimum 6 smagninger.

Igen i år vil lokalafdeling Faaborg fejre Øllets Dag på

Gundestrup Mejeri- og Bryghus
Åbyvej 49
5762 Vester Skerninge

 

Lørdag den 6. september fra 10.00 til 15.00 vil der være ølsmagning af Gundestrups eget lækre bryg, gode pølser og lokale majs og lækker smagsprøve på deres oste.

 
Og i år fejrer lokalafdeling Faaborg 10 års fødselsdag. Så der er lagt op til total hygge.

Der vil også være en konkurrence I kan deltage i, hvor der udloddes 2 specialbryg

Vi varmer op til Øllets Dag fredag den 5. september 2014 - 14:00 til 18:00
 hos Skjold Burne Vinhandel i Frederiksværk 

Vi vil være til stede i butikken, og som altid klar til en god snak om øl og vores dejlige forening.

Jan Eriksen har lovet os nogle øl til smagsprøver og måske kommer der nogle gode tilbud på øl. 

Kom og hils på os og tag endelig dine ølvenner med, vi er klar til at melde nye medlemmer ind

Selve Øllets Dag, lørdag den 6. september 2014 - 11:00 til 16:00

Vi har lavet en aftale med Halsnæs Bryghus, hvor vi har fået lov til at regere i "kontoret" inden det bliver revet ned og Bryghuset udvides.

Kom og smag på forskellige øl. Desuden arbejder Bryghuset på at få lavet en særlig øl til den dag, hvor det jo samtidig er Sildens Dag på Hundested Havn.

Smag det hele hos os.

Kom og hils på os og tag endelig dine ølvenner med, vi er klar til at melde nye medlemmer ind.

Lokalafdeling Haslev fejrer Øllets Dag med en gratis ølsmagning i

Tønden, Jernbanegade 36, 4690 Haslev

lørdag den 6. september klokken 10:00 - 14:00

Lørdag den 6 september 12.00 til 17.00 er der Beer Festival på Hotel Schaumburg.

 

Vi fejrer Øllets Dag i samarbejde med Estate Wine og Hotel Schaumburg med en Beer Festival på Hotel Schaumburg. Vælg mellem over 120 forskellige øl.

 

Når du har betalt for entre, får du udleveret 2 poletter - Flere poletter kan købes i vores polet ar. Billetpris er kun Kr. 100,-

Lokalafdeling Horsens Afholder en MINI Ølfestival fra klokken 11 til 16 i Horsens midtby

Det foregår mellem Den gyldne Hest, Eydes Kælder og Mackies. Der vil kunne smages ca. 10 forskellige øl hvert sted. Smagsprøverne bliver afregnet med et fælles poletsystem. Poletter sælgers alle tre steder.

De Tre værtshuse vil have hver deres sortiment. Alle tre steder vil der være spændende øl.  Alle tre steder vil der være folk fra Danske Ølentusiaster til stede, for en god snak om det gode øl.

Derudover vil der i Horsens midtby være smagsprøver hos Vinspecialisten på Beringspladsen, hos Vinoble i Hestedamsgade og hos Jes Pors i Jessensgade. Alle tre steder er der forskellige smagsprøver bl.a. vil der hos Vinoble være smagsprøver af cidere.

Sidst men ikke mindst, vil der være smagsprøver hos Kvickly. Hvor man også vil være til stede fra Danske Ølentusiaster.

Vi regner helt sikkert med en dejlig dag for alle som vil nyde det gode øl,

 

Lokalafdeling Kolding fejre igen i år Øllets Dag, lørdag den 6. september, sammen med YNWA og City Kolding.

Fra klokken 11 præsenteres 4 udenlandske bryggerier og brygmestrene herfra i AL Passagen:
Giovanni Campari fra Birrificio Del Ducato ved Parma i Italien
Alan Sheppard fra Edge Brewing i Barcelona, Spanien
Andy Baker fra Summer Wine Brewery i Yorkshire, England
Stéphane Bogaert fra Brasserie St. Germain i Nordfrankrig

Der vil på, Geografiske opdelte, stande rundt i City Kolding være bryggerier og stande med Danske Ølentusiaster som står med et hav af specialøl - måske Danmarks største udvalg samlet på et sted. Der vil være øl fra Syd, Midt og Nordjylland, Fyn Sjælland og København. Der kan købes smageplotter og smageglas på standene og så kan der ellers smages løs kl. 10.-15.30

Endelig mødes Senior og Junior, Derek og Torben Mathews, til den årlige ølsmagning i teltet ved Godset med start kl. 11.00 - Billetter kun i forsalg på Koldingbilletten.dk eller på YNWA - Pubben.

 

Lokalafdeling Middelfart fejrer Øllets Dag lørdag den 6. september 2014 - klokken 10:30 til 14:00 hos:


Kvickly Middelfart
Østergade 18
5500 Middelfart


DØE og Kvickly Middelfart fejrer Øllets Dag med smagsprøver af mange øl fra Kvicklys nye store ølafdeling.
Hvis vejret holder tørt grilles der pølser på Kvicklytorvet. Kig forbi og smag øllet og hils på DØE.

Lokalafdeling Næstved fejrer Øllets Dag den 6. september 2014 klokken 10.00 til 16.00 - Lokalafdelingen vil være at finde i Rådmandshaven, på Hjultorvet og i SuperBrugsen i Fensmark.

I Rådmandshaven brygges øl og udskænkes gratis smagsprøver fra diverse bryggerier. På Hjultorvet og i SuperBrugsen udskænkes gratis smagsprøver.

Lokalafdeling Ringsteds program for Øllets Dag:

Klokken 11-15

står Lokalafdelingen foran Kvickly i "Pyramiden"

hvor vi sælger smageglas til 25.- kr. - derefter er der gratis smagsprøver.

Lokalafdeling Skagen fejrer Øllets Dag den 6. september klokken 11:30 hos

Viseværtshuset i Skagen

En hyggelig dag sammen med “ligesindede”. Fire øl og tre store luksussmørrebrød til 198 kroner pr person. Tilmelding og betaling til lokalafdelingen senest fredag den 5. september.
 

Lokalafdeling Thisted fejrer Øllets Dag i samarbejde med Thisted Bryghus på Bryggerivej  med en kombineret Ølfestival og et åbent bryghus.

Bryghuset arbejder denne dag og fremviser hele deres produktion fra brygning til tapning af øllet.

På Ølfestivallen vil der være stande med forskellige øl fra nær og fjern især fra det nord og midtjyske område, og koster 60,- kr. for adgang, glas og 6 smagepoletter.

Det sker lørdag den 6. september klokken 11:00 - 16:00

Lokalafdeling Varde fejrer Øllets Dag fredag den 5. september 2014 - klokken 17:00 til 22:00

Den 5. september har Danske Ølentusiaster fødselsdag - vi fylder 16 år i år - og det fejres officielt den 1. lørdag i september.

I Varde har vi nu valgt at arrangere en lille happening sammen med Elkjærs dagen forinden da der er "Open by Night" i byen og vi derfor forventer at kunne få langt flere i tale den aften.

Øllets Dag er foreningens fødselsdag, og den skal naturligvis også fejres af Vejle afdelingen igen i år.

Øllets Dag er ikke kun for foreningens medlemmer men et udadrettet arrangement, der har til formål at præsentere vores forening og det gode øl for en langt større kreds !

Så tag din ægtefælle, kæreste, ven, nabo, kollega, gæst osv. med ud for at smage noget godt øl.

Kom og mød lokalbestyrelsen i Bryggen ved Kvickly, der står vi med spændende øl, som vi deler smagsprøver ud af kl. 10.00 - 15.00

I år gentager Vejle sidste års succes med deres egen fest i Torvehallerne.

Derfor kan Vejle nu igen se frem til en dejlig aften med god mad, godt specialøl og senere levende musik i det hyggelige Væksthus.

Aftenen indledes kl. 17.30 - 18.30 med et lille arrangement for at sætte skub i stemningen - mere info følger.

Og fra kl. 18.30 skulle stemningen så gerne være lagt til en hyggelig aften med en ølinspireret menu og godt specialøl, som følges op med levende musik fra kl. 21.00. 

 

Lokalafdeling Aalborg fejrer Øllets Dag den 6. september fra klokken 15-19 hos Vinspecialisten Aalborg, Vingaardsgade 13-15.

I år har vi fokus på Ny Nordisk Øl, der tidligere i år modtog Den Danske Ølpris af Danske Ølentusiaster. Christian Andersen, som er en af de tre initiavtagere, kommer til Aalborg for at indføre medlemmerne i konceptet. Han vil præsentere øl brygget på baggrund af manifestet, som rummer en vision om at skabe ny øl i verdensklasse med et umiskendeligt udgangspunkt i nordisk terroir. De lokale håndbryggere er inviteret til at komme med deres bud på NNØ-øl. Arrangementet, der koster 200 kroner, er kun for medlemmer af foreningen. Vi glæder os til at indvie vores medlemmer i tankerne omkring Ny Nordisk Øl, fortæller lokalformand Gert Svanborg Sloth.  
 
Læs mere om Øllets Dag i Nordjylland via linket:
 
http://www.ale.dk/index.php?id=559

Lokalafdeling Århus Syd fejrer Øllets dag lørdag den 6. september i Vibycenteret.

Vibycenteret vil på Øllets Dag ose af ølstemning med masser af ølrelaterede tilbud i de mange butikker samt masser af gratis smagsprøver.