Nyhedsbrev August 2014

Kære medlemmer

Sommeren går på hæld. Vi er i den sidste sommermåned, om end vejret stadig er ganske udmærket efter danske forhold.

Det har været en forrygende god sommer, og jeg håber at I, ligesom jeg, har nydt sommeren og en masse godt øl i den varme tid.

Men nu skal der for alvor sparkes gang i vores lokalafdeling igen efter sommerferien. Der er en masse gode nyheder, se bare her:

Nyt værested

Vi har ved flere lejligheder været 40 deltagende medlemmer til smagning i Borgmesterkælderen på Hotel Kirstine. Vi håber meget at denne positive udvikling holder, og at vi fremadrettet bliver endnu flere til vores medlemsmøder.

Det betyder at vi er ”vokset ud af” Kirstine, og bestyrelsen har derfor søgt nyt værested.  Det er en meget stor glæde at kunne meddele, at vores fremtidige værested til medlemsmøderne bliver

Karins Hjemmelavet, Møllegade 1 A, 4700 Næstved.

Vi har fået en fordelagtig aftale i stand med restauranten, der kan rumme væsentligt flere medlemmer end Borgmesterkælderen.

Karins Hjemmelavet frembringer god, gedigen dansk mad til en særdeles favorabel pris. Dagens ret koster således kun 65,00 kr.,  vælger man á la carte – for eksempel en dansk hakkebør på cirka 300 gram, er prisen 90,00 kr., og vælger man en wienerschnitzel koster denne 100,00 kr. Dertil øl fra huset, der i øjeblikket fører øl fra Unibrew, for eksempel Royal, Brown Ale eller Stout til 38,00 kr. eller fadøl til 35,00 kr.

Hvad der udskænkes efter middagen, er helt op til vores lokalafdeling.

Medlemsmøde torsdag den 28. august 2014

Vores første medlemsmøde efter sommerferien afholdes torsdag den

28. august 2014 klokken 19.00 hos Karins Hjemmelavet, Møllegade 1 A, Næstved.

Vi får besøg fra Det Lille Bryggeri, der kommer med 8 – 10 forskellige øl fra bryggeriet.

Vil du spise med inden mødet sker dette som sædvanligt klokken 18.00, og tilmelding er nødvendig. Jeg kan allerede nu afsløre, at dagens ret bliver stegt flæsk, og prisen holder de 65,00 kr. Tilmelding skal som sædvanligt ske til

Poul Erik Jensen, telefon 22 43 21 23 eller på mail til poul.erik.jensen(at)remove-this.ale.dk.

Deltager du kun i smagningen koster dette alene 90,00 kr. plus en flad 10’er, hvis du vil være med i lodtrækningen om at deltage i næste smagning gratis. Spiser du med inden smagningen koster denne 70,00 kr.

Jeg håber I vil bakke op om vores nye værested, og vi håber selvfølgelig på at se rigtigt mange af jer til spisning klokken 18.00, og endnu flere til medlemsmødet og smagning klokken 19.00.

Årsmøde torsdag den 25. september 2014

Der indkaldes til Årsmøde torsdag den 25. september 2014. Dagsorden ifølge vedtægternes § 13, stk. 5:

1.      Valg af dirigent

2.      Beretning om lokalafdelingen

3.      Valg af lokalafdelingsformand

4.      Valg af lokalafdelingsnæstformand

5.      Beslutning om antal af menige bestyrelsesmedlemmer og valg af

         menige bestyrelsesmedlemmer

6.      Eventuelt

Både lokalformand, lokalnæstformand og menige bestyrelsesmedlemmer modtager gerne genvalg, men alle til afdelingen hørende medlemmer er velkomne til at stille op.

Årsmødet afholdes hos Karins Hjemmelavet klokken 19.00 med spisning og tilmelding på sædvanlige vilkår.

Der vil senere blive meddelt detaljer om smagningen.

Øllets Dag lørdag den 6. september 2014

I lighed med sidste år falder Øllets Dag igen i år sammen med Foreningernes Dag i Næstved. Danske Ølentusiaster vil igen i år være at finde i Rådmandshaven, hvor Poul Erik vil brygge øl, og hvor gæsterne får lejlighed til at smage på forskellige øl.

Vi vil også være at finde i Super Brugsen i Fensmark og i Næstved City.

Der er hårdt brug for medlemmer til at hjælpe med at repræsentere vores forening. Arrangementerne foregår i tidsrummet klokken 10.00 til 16.00, og hvis du vil hjælpe med opstilling, mødes vi klokken 08.00 i Rådmandshaven. Der vil være kaffe og morgenbrød til de morgenfriske.

Foreningen sørger for en T-shirt til dig.

Jeg håber rigtigt mange af jer vil være med. Giv en melding til mig på min mail soren.kjaer(at)remove-this.ale.dk.

Kulturnat fredag den 3. oktober 2014

Ligesom sidste år rykker Danske Ølentusiaster igen ud til Næstved Kulturnat. Arrangementet er endnu ikke planlagt i detaljer, men også her vil der være behov for hjælp.

Jeg vender tilbage med arrangementet, når vi når lidt nærmere.

Jeg glæder mig til at se rigtigt mange til vores første medlemsmøde hos Karins Hjemmelavet.

Højt skum

Søren Kjær

Lokalformand

/14. aug. 2014 kl. 20.32

 rettet 15-8