Referat fra medlemsmøde den 28. august 2014

Første medlemsmøde efter sommerferien, og første møde på vores nye værested, Karins Hjemmelavede.

 

Og sikken en opbakning. 33 medlemmer var mødt til spisning – stegt flæsk med kartofler og persillesovs – og yderligere 13 medlemmer stødte til, så vi var 46 til mødet og smagningen.

 

 

Det må siges at være en fin debut for vores nye sted, som vi ser frem til at samarbejde med fremover.

 

SM i håndbryg

Sjællandsmesterskabet afholdes den 8. november 2014 i Brøndby. Region

København arrangerer. Detaljeret indbydelse er sendt ud med et tidligere

nyhedsbrev.

Øllets Dag

Den 6. september 2014 er det Øllets Dag, i Næstved sammenfaldende med

Foreningernes Dag.

Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Næstved vil være at finde i

Rådmandshaven, på Hjultorvet og i SuperBrugsen i Fensmark.

Der manglede hjælpende hænder, og tilstrækkeligt meldte sig. Tak for

det.

Kulturnat

Arrangementerne på Kulturnatten den 3. oktober 2014 er endnu ikke helt på

plads. Men også her vil der være behov for frivillige. Vi vender tilbage

til arrangementet, når vi ved mere.

Aftens møde

René fra Det Lille Bryggeri kommer og udskænker smagsprøver på

bryggeriets gode øl. Mere nedenfor.

Årsmøde

Ved næste ordinære medlemsmøde den 25. setember 2014 afholdes der tillige

årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne, og denne er udsendt i tidligere

nyhedsbrev, og samtidig annonceret i Ølentusiasten.

Aftenens tema følger senere.

 

..var lidt levende.

Aftenens medlemsmøde

Bent har haft fødselsdag, så vi startede med en Liquorice Stout, som Bent selv har fremstillet.

 

I pausen udskænkede Jørgen Mørk Hvede, også hjemmebrygget øl og endelig var borgmester Carsten Rasmussen mødt op med Borgmesterøl fra Næstved Bryghus, men brygget på Svaneke Bryghus inden Næstved kom rigtigt i gang.

Vi takker for de udskænkede øl og for Borgmesterøllet.

 

Aftenens egentlige program var besøg af René fra Det Lille Bryggeri.

René fortalte levende og oplysende om de ni forskellige øl han havde valgt

at vi skulle smage på. Det var:

1.      Fersken Wit (4,2%)

 

2.      Hindbær Lakrids Ale (5,8%)


3.      Down Under Pale Ale (5,3%)


4.      Dark Ale (7,4%)


5.      Columbus Ale (7,8%)


6.      Belgian Sunset (9,3%)


7.      Abbey Ale (9,6%)


8.      Lakridsporter (6,0%)


9.      Imperial Stout Limited (12,6%)

Aftenens vinder blev Imperial Stout Limited.

Tak til René for en dejlig oplevelse.

Afslutningsvis

Endnu en gang stor tak for den store opbakning omkring vores nye værested.

Jeg ser frem til at se jer alle igen den 25. september 2014, men inden da

mødes vi til Øllets Dag den 6. september 2014.

Højt skum

Søren Kjær

Lokalformand

/4. sep. 2014 kl. 12.51

 

Klik på billeder for forstørrelse.

Leveret af Bent Nørgaard og Søren Kjær.

 

/4-9-2014