Feltet

Feltet i Tour de Bière 2014 er en god blanding af erfaring og fornyelse, da der i år både er helt nye ansigter i feltet, men også gengangere, og der er endda 2 5-års jubilarer med.

Herunder ses de ryttere og hjælpere der er tilmeldt årets Tour de Bière.

Så snart vi har den relevante information vil siden blive ombygget til en "Blå Bog" så du kan læse lidt om hvem der er med.

 

Rytterne

Hans Peter Jepsen, Sønderborg

Titel: Holdkaptajn / Holdejer

Alder: 58 år

Til daglig arbejder Hans Peter som softwareudvikler. I hans sparsomme fritid er han landsnæstformand for Danske Ølentusiaster og formand for Region Sønderjylland.

Klasse: Tour veteran med livsvarigt medlemsskab i groupettoen

Licens: Ja, klart, man er vel ikke sortseer.

Palmarés:

Hans Peter har - ligesom Odd - gennemført alle de fire Tour de Bière, der har været gennemført (2010-2013). Debuterede i 2013 som holdejer for Tour'en. Hans Peter "arvede" holdet efter vores redaktør Ole Madsen, der startede holdet og var holdejer de første tre år.

 

Torben Nielsen, Brøndby

Titel: Den IT-ansvarlige i feltet

Alder: 73 år

Klasse: Forladt 7. nu Worldwide

Licens: To Bike

Palmarés:

Har cyklet siden mit 7. år fik første nye cykel i konfirmationsgave.
Vandt de unges cykelløb på Fyn i 1958.
Deltaget i Tour de Bière 2011 og '13. Det er toppen af cykeloplevelse.
Cykler dagligt, har aftalt med nabo at cykle 100 gange i 2014. Tur på > 25 km hver gang.
Træner sammen med de øvrige tourdeltagere fra Rødovrekredsen og Kurt fra Roskilde.
Kører langt på en dobbelt bock. Men andet kan også give rimelig fremdrift.
Har det rigtig godt når den kropsnære cykeltrøje kommer på.
Glæder mig til at være sammen med ’de gamle’ og ikke mindst de nye på årets cykØLtour.

Gert Højer Petersen, Køge

Titel: Juntamedlem

Alder: 57 år

Deltager nu for 3. gang - det har været fedt hver gang.

Tour de Bière er årets højdepunkt for mig og jeg glæder mig til at møde jer alle nye som ”gamle”.

Klasse: Verdensklasse

Licens: DØE A-licens

Palmarés:

Min cykelform er brygget på brown ale, blandet med lige dele porter og pilsner. Jeg cykler på en Bianci-racer påmonteret DØE dythorn (specialudviklet). Jeg har en del KM i benene gennem årene, men har også andre interesser som ophæver disse KM – så rigeligt end da.

Jørgen "Pølsemager" Henriksen, Middelfart

Titel: Juntamedlem & Pølsemager

Alder: 50 år

Klasse: Den spegede

Licens: Weissbier 1983.D

Palmarés:

I mange år cyklet fast til og fra arbejde sommer og vinter pr dag ca 1.1 km uden pause og pitstop så formen er der.
I 2013 var jeg med første gang, men formen var der ikke helt - Det var den kraftige humleøl jeg gik ned på, men i år håber jeg på at det er de mørke øl jeg vil køre på.
Håber at bestikkelse og lidt doping er tilladt for så har jeg det der skal til (ølpølser), men det må vi jo se på.
Jeg håber på god sportslige ånd og hygge men det ved jeg at der er.

 

Anders E. Larsen, København NV

Titel: Konsulenten

Alder: 48 år

Anders er til daglig specialkonsulent i Administrationen på Københavns Universitet.

Klasse: Nedkører

Licens: Licens til Tril

Palmarés:

Anders har cyklet flere gange på VM-ruten i København end de professionelle.

Og har gennemført Tour de Bière både i 2012 og '13.

 

Bent Knudsen, Ishøj

Titel: Super Veteranen

Alder: 67 år

Klasse: Overvægt

Licens: Motionslicens med ret til Ølsmagning

Palmarés:

Kørte også TdB 2011, 2012 og 2013.
Cykelmotionerer på TIK’s P-hold (pensionisthold) og hos TFC’s Grand Super Veteran fodboldhold.

 

Carsten "Ivrig" Henriksen, Fredericia

Titel: Tankvognschauffør og Ivrig CykØLentusiast

Alder: 48 år

Motto: "Life is too short for ordinary beer".

Det er en stor ære at være udvalgt til det Internationale CykØLløb Tour de Bière 2014.

I 2013 udgaven af Tour de Bière var min debut som CykØLrytter og det var en af livets store oplevelser at være med, og hurtigt viste det sig at jeg skulle have et nyt mellemnavn "Ivrig", efter at have besteget Dollerup Bakker 2 gange.("Tak til Kim Hyttel")

Ivrig oprinder fra middelnedertysk iverich, dannet til iver og betyder en person  som føler eller udviser ihærdighed og begejstring i bestræbelsen på at gøre eller opnå noget.

Det er en rammende beskrivelse som jeg kan nikke genkendende til også i hverdagen :-)

Det bliver en fornøjelse at kunne dele interessen for det gode Øl og udveksle historier når vi sidder i sadlen på vej rundt på de Danske Øer sammen med en flok andre CykØLentusiaster. 

Klasse: Cuvee van de Keizer Blauw af 3. Grad

Licens: ADR licens til transport af farlige væsker i Tank

Palmarés:

Vinder af XL Duathlon 2005 i Fredericia "jeg var eneste deltager i XL gruppen, resten var tilmeldt XXL gruppen".
4 x gennemført Ringkøbingfjord rundt, hvor gevinsten er Højt Skum og Biksemad :-)

 

Dan Gilling Brunholt, Frederiksberg

Titel: Junioratleten

Alder: 30 år

Stilling Siddende (lige nu)
I professionsforstand Stud. Mag. i Historie & Psykologi

Klasse: Juniorklasse

Licens: ØØ7

Palmarés:

Udover en tidligere deltagelse i TDB2013 som del af far-søn-parret Brunholt har jeg besejret Langebro på cykel utallige gange både fra Sjællands- og Amagersiden. Enkelte ølstafetter er det ligeledes blevet til, ligesom flere etaper i både Tour de France og Vuelta a España er blevet gennemført fra sofaen. Den foretrukne motionsform er dog løb, idet det ikke er lige så tidskrævende i forhold til forbrænding af de flydende kalorier, hvis indtagelse har så central en rolle i TDB.

 

Henrik Skovborg, Brøndby Strand

Henrik med hans hovedsponsor

Titel: Langningsekspert

Alder: 68 år (på Touren 69)

Henrik er ØL-ambassadør med en fortid fra Faxe og Apollo

Klasse: Let mellemvægt

Licens: Vita Malt

Palmarés:

Gennemførte Touren både i 2010 og '11. Kørte i gult på sidste etape i 2011 og igennem Elefantporten på Carlsberg. Det var stort. Det medførte at Henrik avancerede til Langingekspert i 2012, hvor han dog måtte udgår på næstesidste etape. Vender tilbage i Feltet i år med fornyede kræfter og vil forsøge at vende tilbage på Langningholdet med sin Guldbelagte Faxe oplukker.

 

Jack Fyhn-Andersen, Kalundborg

Titel: Kaptajnen

Alder: 48 år

Nej, det er ikke holdkaptajnen der er tale om, men da han pt sejler rundt i det sydamerikanske og ikke har fået indsendt sit CV må man jo selv digte noget :-)

Klasse: E-klassen ?

Licens: Skibsførerlicens

Palmarés:

Har deltaget i Tour de Bière siden 2011 og har derudover trænet i 10-tusinder vis km på verdenshavene gennem de sidste 30 år.

 

Jan Hansen, Køge

Titel: Revisoren

Alder: 57 år

Klasse: Turist

Licens: DR og DPF

Palmarés:

Deltog i fin stil i 2013, og jeg har fået smag for at prøve kræfter både med øl, cykling og godt selskab igen i år.

 

Jens Madsen, Kolding

Fed cykelhjelm :-)

Titel: Støttepædagog

Alder: 32 år

Jens er udnævnt til holdets støttepædagog da han har det faglige på plads fra sit daglige virke som pædagog og ved tidligere toure har vist sig god til at støtte de ryttere der kommer i krise undervejs.

Klasse: Høj

Licens: Altid

Palmarés:

Hvorfor gå, når man kan cykle?
Hvorfor cykle, når man kan køre i bil?

Denne livsfilosofi gør, at denne yderst aktive cykelrytter får masser af kilometer på landevejen. Over 25000 km om året! På trods af de mange kilometer på landevejen, bliver den største udfordring under TdB14 sadelkomforten. De tidligere år har vist, at det gør nas! Rigtig nas!!!
Vel mødt til endnu et fremragende Tour de Bière. Det bliver kanon!!!

Kurt Hansen, Roskilde

Titel: Sommercyklisten

Alder: 70 år

Klasse: Pensions klassen

Licens: Venter stadig

Palmarés:

Dagligt i perioden 1996-2005 taget turen på cykel Roskilde-København & retur (på nær ved sne- og isglat). Har gennemført både Århus-København og Vättern rundt 5 gange. Da broerne over Storebælt og Øresund blev indviet, var jeg der selvfølgelig på cykel. Deltog i Tour de Biére 2011, 2012 0g 2013. Glæder mig meget til turen 2014. Om vinteren dyrkes bordtennis, styrketræning og spinning hver uge. Men det sjoveste er, når det bliver forår/sommer, at komme ud på den 2-hjulede. Kører bl.a. med Ældre Motions 50 km-hold hver onsdag fra 1.5. til 31.8.

 

Lars Rasmussen, København SV

Det er ikke det bare spøg at gå på værtshus

Titel: Fætter Lars

Alder: 50 år

Klasse: For sig – let til flæskesværvægt

Licens: Bureau Veritas - bulk carrier i kystfart

Palmarés:

Deltager i 2011 - '13 – desværre med faldende formkurve. Har stædigt (!) holdt fast i at jeg sagtens kan køre med min 3 gears city bike. Måtte sidste år erkende – den går ikke. Nu opgraderet med 5 gear – og lidt højere gearing. Så jeg forhåbentligt kan bare holde trit med feltet når der køres ”langs”.
Ingen ambitioner om at ligge forrest – eller noget. Vil bare gerne gennemføre med æren nogenlunde i behold. Gør det for hyggens skyld.

Mogens Sørensen, Vallensbæk Strand

Titel: Forbundsrytter

Alder: 70 år

Udnævnt til GPS ekvilibrist ligesom Vagn, da også Mogens kan køre forkert selv med 2 GPS'er på cyklen.

Klasse: Middelmådig, sidder tungt på cyklen

Licens: Såvel TV som radio

Palmarés:

Jeg debuterede på Sjælland Rundt i 1992, Siden har jeg deltaget i flere forskellige cykelløb både for at få motion, hygge og enkelte for at skaffe penge til et godt formål, har deltaget på Tour de Bière flere gange enkelte dage i Gult.

En af de heldige deltagere der fik lov til at cykle over både Storebælt og Øresund. Jeg har stor international erfaring gennem etapeløb i Alsace, Bruxelles-Strasbourg, Kvickly Danmark Rundt og, ikke mindst, ved sammen med min svoger, at cykle på Muren i Kina.

 

Niels Raarup, Sønderborg

Titel: Kilometerslagter

Alder: 54 år

Klasse: En klasse for sig selv

Licens: Sortseer

Palmarés:

Deltog i TdB'13 og har trænet lidt rundt i det sønderjydske.

Odd Rune Hølland, Ogna

Titel: Bjergrytteren

Alder: 50 år

Er håndbrygger, og synes at den beste ølen er den neste som serveres.

Klasse: 1.

Licens: Veteran

Palmarés:

Syklet TdB hver gang!
Sykler litt i de Norske bjerg, men kun for å finne godt øl. I Norge må man da noen ganger sykle langt!

Odd har aldrig vundet bjergtrøjen på trods af at han har de bedste forudsætninger. Det tætteste han kom var i 2011 hvor han måtte se sig slået på point af Havelågen.

(han vandt dog den gule det år).

 

Palle Brunholt, Hillerød

Fede CykelGoggels :-)

Titel: Bitvender

Alder: 58 år

Klasse: Opadgående

Licens: Ret til special saddelfedt

Palmarés:

Deltog i Tour de Bière 2013 uden at blamere mig alt for meget.

 

Mikkel Snedker Hartmann, Broager

Endnu et par fede CykelGoggels

Titel: Juniorrytter

Alder: 30 år

Mikkel er aldrig kommet først i mål under træningen, men håber det skal lykkedes på Tour de Bière. (årsagen er nok mest at finde i det faktum at han sidder bagerst på tandemen - nok også godt det samme med hans valg af cykelbriller)

Han er dog en sand mester i at betjene blækspruttehornet så de kan komme frem på cykelstien.

Klasse: 2B

Licens: Er betalt

Palmarés:

- Øl-udspring fra båd gennemført med udmærkelse.
- Gennemførte ikke ølkast, da tomme dåser er svære at kaste langt.
- Broagerland rundt på tandem.
ellers intet andet :-)

 

Peder Gahner Holm, Bruxelles

Titel: Taktisk Rådgiver

Alder: 45 år

Har du brug for råd på Touren, så bare spørg Peder.

Han er vandt til at rådgive i militære spørgsmål nede i NATO

Klasse: En belgisk 12'er

Licens: Belgisk Ølsmagerlicens

Palmarés:

Som ung avisbud er der cyklet adskillige km på minicykel i Holstebro og omegn. Anskaffede mig en racercykel, da jeg gik i gymnasiet, men den endte vist med at ruste op før den blev slidt op. Da jeg kom i Forsvaret blev jeg fanget af løberiet og løb min første halvmaraton i 1993. Det er siden blevet til nogle stykker og yderligere fem maratonløb – København x 2, Berlin, Bruxelles og Paris. Jeg har tilmed en medalje fra Svaneke Ølmaraton, hvor jeg ganske vist kun løb ¼, men til gengæld fik smagt masser af godt øl fra Svaneke Bryghus under vejs.
I Belgien har jeg erfaret, at kombinationen af cykling og øl fungerer fint – overalt på de belgiske cykelruter ligger der fine øludskænkningssteder som perler på en snor – hver gang jeg har været ude og hente Westvleteren 12, har der siddet et cykelhold og nydt en god munkeøl i caféen In de Vrede ved siden af klosteret.
Deltog i mit første Tour de Biére i 2013, hvor jeg opnåede at køre en dag i den plettede bjergtrøje.

 

Peter Mikael Kjer Stærdahl, Broager

Titel: Hjælperytteren

Alder: 43 år

I daglig tale kaldet "PM" deltager som en bedre halvdel af mandskabet på tandemen fra Sønderjylland…

Derudover har jeg ansvaret for, at vores blæksprutte ikke lider overlast !!

Klasse: Ikke meget ...

Licens: Sort/Hvid

Palmarés:

Var med første gang i 2013 og vender nu stærkt tilbage med nyindkøbt tandem, så jeg kun skal bruge halv så meget energi….

 

Poul Erik Jensen, Glumsø

Titel: Halvdøv Hjælperytter

Alder: 70 år

Kører som et damplokomotiv, når det først er kommet i gang, er det ikke til at stoppe igen, med mindre der er et godt vandingshul (der skal væske til at producere damp)

Klasse: Vinder

Licens: (Halv)Veteran

Palmarés:

Deltager for 4. gang i Tour de Bière med flere spektakulære styrt på CV'et

 

Steen Aage Madsen, Fredericia

Titel: Landposten

Alder: 64 år

Steen Aage har været 42 år ved Post Danmark hvor halvdelen af tiden er gået med at komme i form til Tour de Bière.

Klasse: Gul Racer

Licens: Udstedt af ældresagen i 2012

Palmarés:

Trænet over 75000km på tung postcykel gennem 20 år

Deltager i Touren for 3. gang

 

Anne Johansen, Middelfart

Titel: Cykelnørden

Alder: 52 år

Klasse: Helt for sig selv

Licens: Tour de Vestfyn

Palmarés:

Jeg er intet mindre end en cykelnørd. Har kørt på cykel næsten hele mit liv, og elsker at mærke naturen fylde mit sind. Jeg cykler ofte ture på 75 km i den fantastiske natur på Fyn. Men cykling er ikke min eneste interesse. Jeg ror også kajak og i 2010 roede jeg Fyn rundt med min kæreste. Jeg er en livsnyder, elsker god mad og lækker speciel øl. Jeg har nu fået lyst til at kombiner mine hobbies, og glæder mig meget til en cykel- og øltur med alle jer alle sammen.


Ejner Lind, Børkop

Titel: Fagmanden

Alder: 62 år

Klasse: Grand Old Boys

Licens: Ukendt

Palmarés:

Jeg er en glad og positivt tænkende hygge-motions-cyklist. Til daglig cykler jeg til og fra arbejde – det bliver til 25km om dagen.
Alderen gør, at det ikke går så stærkt længere, men jeg har dog de sidste 3 år kørt 175km-eren i Grejsdalsløbet.
For 3 år siden cyklede jeg ”La Marmotte” Godt træt, men det lykkedes at gennemføre
For 10 år siden cyklede konen og jeg ”Caminoen” – Pilgrimsruten fra St-Jean-Pied-de-Port i Frankrig til Santiago de Compostela i det vestligste Spanien – med fuld oppakning. Det er en tur som vi fortsat glæder os over minderne fra. Der var mange gode kulinariske oplevelser og mange ølsmagninger.
I det hele taget synes jeg at man på cyklen oparbejder en sund og naturligt tørst – og så er det jo godt der var nogen der opfandt øllet.

 

Preben V. Schaub, Odense S

Feltets mindste rytter ?

Titel: Træmanden

Alder: 67 år

Klasse: Bliver god!

Licens: Regner med at få en fra Touren. Har en fra stokkeklub gennem 16 år

Palmarés:

Har altid brugt mine ben meget: Gået Hærvejsmarchen, Hærvejsvandringen (en tur på 300km på en uge), 100km i et træk og løbet et Marathon.
Da jeg er blevet pensionist og mere magelig burde cykling være en god motionsform da man sider ned det meste af tiden, så en tur på ca. 650km burde være sagen.

Simon Uldal, Sønderborg

Det tegner ikke godt! <br>Er det ikke vand han har i flasken?

Titel: Trainee

Alder: 55 år

Klasse: Under oplæring

Licens: Ansøgning er sendt

Palmarés:

Jeg cykler gerne og når der er tid. Men der er ingen kontinuitet i mit cyklen. Så jeg får cyklet lidt i perioder. Har dog mest cyklet mountainbike.

 

Søren Heltoft, Sønderborg

Titel: OZ1XH

Alder: 61 år

Søren beskriver sig selv som "Programudvikler", men om der er tale om radioprogrammer melder historien ikke noget om. Søren har dog en radioamatørlicens uden at have haft forbindelse med nogen siden 1979.

Klasse: Sværvægt (over 0,1 ton)

Licens: Licenseret radioamatør 1970.  B-licens

Palmarés:

Kun en tåbe frygter ikke sporten (og haven). Har INTET dyrket overhovedet før jeg blev 50. Meldte mig for sjov til ”Vi Cykler i maj” for for ti år siden og har cyklet siden til/fra arbejde 2x17 km april-nov.
Det har også medført en del løbeaktivitet med 3-4 halve marathons som længste. Bedste placering var i Storebælts-løbet 2005 som nummer 3192 ud af 6750 tilmeldte. Det har også givet lidt skader som bl.a. har givet små to års tvungen pause for løb men ikke cykling.
Det værste jeg har oplevet var som 7-årig hvor konkurrencen gik ud pa at tisse på det elektriske hegn. Det var rigtig sjovt indtil den dag kom hvor en ubrudt stråle lige passede med el-hegnets impuls. Dermed sluttede DEN sport!

 

Thor Overgaard, Køge

Titel: Sortseeren

Alder: 71 år

Klasse: Ja

Licens: Ingen

Palmarés:

Medlem af CC95 i Herfølge gennem ca 25 år.
Har kørt Sjælland rundt 5 gange, den store styrkeprøve. Kørt Vätteren rundt 2 gange
Sidste år kørte jeg ca 7.000 km.

 

Anders Michaelsen, Daugård

Titel: Feltskærer

Alder: 63 år

Anders' stilling hed tidligere bartskærer og er det der i dag hedder ortopædkirurg, så skulle der forekomme voldsomme styrt i feltet lader vi Anders tage sig af det.

Klasse: Ubeskrivelig

Licens: Ingen

Palmarés:

Som ung hammer og diskoskaster. Nu skiløber, rart at tyngdekraften gør arbejdet. En effekt der sikkert også skal vise sig nyttig på nedkørslerne.

 

Fridan Gibo, Jyllinge

Titel: Vintercyklisten

Alder: 73 år

Fridan har tidligere skrevet artikler om hans cykelmotionsrejser, så måske vil vi finde reportager fra hans pen i løbet af Touren ?!

Klasse: 78 Kg

Licens: World Wide

Palmarés:

Motionsløber fra 30 til 50 år.
Motionscyklist fra 50 år til nu.
I '90 Sjælland Rundt, Vatteren m.m.
Single Vinter cykler i Asien ca. 2 mdr. hver år. Laos, Burma, Thailand, Cambodia,Vietnam, Indien m.m. 2000 til 4000 km.pr. rejse.

 

Erik Børgesen, Gedved

Titel: Svejsemesteren

Alder: 65 år

Som tidligere svejsemester er det Erik du skal henvende dig til hvis dit cykelstel bryder sammen under Touren. (Så må vi jo håbe serviceteamet har husket at få et svejseapparat med)

Klasse: Over

Licens: Svejselicens

Palmarés:

Kørte Horsens – Paris i 2009
Kørt i motionsklub under team Glud og Marstrand 2010 og 2011
Kørt ca 3000 km pr år i 2012 og 2013
Kørt til dato i år ca 800 km.

Nikolay Petrov, København Ø

Titel: International Rytter

Alder: 40 år

Nikolay er endnu en rytter der er med til at give Tour de Bière et ry som stort internationalt løb.

Han deltager i TdB i håbet om at finde noget godt IPA på ruten.

Klasse: IPA

Licens: to Drink

Palmarés:

Nikolay startede sin cykelkarriere som 5-årig i en pedalbil. Fandt hurtigt ud af at den ikke kørte så stærkt så den blev skiftet ud med en 3-hjulet cykel. Det var bedre, men det blev endnu bedre da han begyndte at bruge 2-hjulet cykel.
Som studerende har han cyklet gennem hans fødeby Sankt-Petersborg med 5 millioner indbyggere, men uden nogle som helst cykelstier, så det må siges af være en sejr i sig selv.
Har boet på hotel ved Tour De France ruten da det var i Saint Malo sidste sommer.
Har været i Gastronomy cykeltour i Vietnam og i Tour de Rom på Cuba.


Henrik Hvam, Odense

Titel: Debutanten

Alder: 55 år

Cykler af og til på arbejde,

for motion er jo sundt :-)

Klasse: Livsnyder klasse - både til god mad, god vin og godt øl

Licens: Øl licens

Palmarés:

Aldrig før deltaget i et cykelløb - så er en rigtig debutant

 

Serviceholdet

Vagn Poulsen, Kolding

Titel: GPS Ekvilibrist

Alder: 63 år

Er for 4. år i træk chauffør på førerbilen der efterhånden er fyldt op med så mange GPS'er som bilens batteri kan holde i live. Dette er dog ikke ensbetydende med at han altid kan finde vej.

Klasse: Supersværvægt

Licens: Ikke længere. Den udløb i 1990

Palmarés:

Har aldrig cyklet sig gennem Tour de Bière, men er trods det en af feltets eneste "rigtige" cykelryttere da han har haft en rigtig licens.

Har tidligere bidraget til træningen ved at køre så fast med den store kassevogn at der måtte 10 ryttere til for at få den fri igen.

 

Metts Radza Jensen, Brønshøj

Titel: Service-mor

Alder: Gammel ifølge datter, men yngre end gemalen (40 år)

Klasse: Top

Licens: til 4 hjul

Palmarés:

Cykler gerne til og fra arbejde - og er lidt misundelig på dem der cykler touren. Forsøger at leve op til forventningerne for en servicevogn!

 

Normann Errebo, Kirke Såby

Titel: Chefmekaniker

Alder: 68 år

Slog sig i 1997 ned som cykelhandler og begyndte i den forbindelse at cykle. Er efter et par års pause fra Touren er Normann tilbage som Chefmekaniker på hjælperholdet.

Klasse: BMI +38

Licens: Gourmetlicens (Dog midlertidigt inddraget på Jacobsen efter TdB 2011)

Palmarés:

Deltog i Tour de Bière i 2010 og '11 efter mottoet "Man må ikke gå ned på materiellet", så han stillede op med en cykel til omkring 50.000kr - Det skal dog siges at han havde skader på denne cykel der langt oversteg værdien af de fleste andre cykler i feltet :-)