Finalisterne til Årets Ølnyhed

Se nyhedsbrevet - HER.

 

Referat fra medlemsmødet 26. februar 2014

Kære medlemmer

Endnu en stor medlemsaften hos Karins Hjemmelavet. 35 medlemmer spiste med

inden mødet, og i alt var vi 45 medlemmer til den efterfølgende

ølsmagning. Det er SÅ flot! Tusind tak, kære medlemmer for jeres store

interesse og opbakning.

Ikke færre end tre medlemmer havde haft fødselsdag siden sidste møde.

Susanne havde en Sømandspilsner (prøvebryg) på 4,7 % fra Kongebryg med,

og Søren Hansen havde medbragt en Mogenstrup 1852. Begge spændende og

meget interessante bekendtskaber. Kirsten, som også havde haft fødselsdag

vidste, at vi skulle smage på de 10 finalister i afstemningen om Årets

Ølnyhed 2014, plus eventuelle yderligere fødselsdagsøl. Kirsten havde

derfor valgt at medbringe chips til bordene. Tak til alle, og tillykke med

jeres fødselsdage.

Herman guidede os gennem de 10 finalister til Årets Ølnyhed 2014. De var

som sædvanligt delt op i to kategorier, under 6,0 % og 6,0 % og derover.

Så vi fik smagt på:

1.      Økologisk Mark Hø Øl (4,9 %) fra Herslev Bryghus

2.      TopHop (4,7 %) fra Hornbeer

3.      Orange Crush (5,0 %) fra Amager Bryghus

4.      Pale Ale Single Hop Amarillo (4,7 %) fra Midtfyns Bryghus

5.      Foxy Brown (5,9 %) fra Ugly Duck Brewing

Vinderen I denne kategori blev Foxy Brown fra Ugly Duck Brewing.

1.      Willemoes Jubilæumsbryg (7,0 %) fra Bryggeriet Vestfyen

2.      Willemoes Jul 2014 (8,0 %) fra Bryggeriet Vestfyen

3.      Alstærk Burbon (9,2 %) fra Munkebo Mikrobryg

4.      Vladimir P (12,0 %) fra Hornbeer

5.      Chili Klaus Ghost (9,2 %) fra Midtfyns Bryghus

Vinderen i denne kategori blev Alstærk Burbon fra Munkebo Mikrobryg.

Vi siger tillykke til aftenens vindere, og afventer spændt resultatet, der

offentliggøres på generalforsamlingen den 21. marts 2015.

Kultsmagning

Der er endnu ledige pladser til Kultsmagningen den 11. april 2015.

Tilmelding til Vinni, som oplyst i et tidligere Nyhedsbrev.

Der skal smages på 20 – 25 forskellige kultøl, og der serveres en

treretters menu.

Først-til-mølle princippet gælder. Så skynd dig at tilmelde dig dette

enestående arrangement.

Tour de Biére

Touren lægger vejen forbi, og med base i Fensmark kommer cykelholdet rundt

i vores lokalområde. Jeg vender tilbage med en mere detaljeret plan, når

jeg får den, men det er dagene 2. til 4. juli 2015 holdet er i området.

Jeg håber at lokalafdelingen kan være stærkt repræsenteret, når

cykelholdet kommer til  Fensmark.

Medlemsmødet i april 2015

Husk af medlemsmødet i april 2015 afholdes torsdag den 23. april 2015.

Mødeindkaldelse følger senere.

Næste medlemsmøde

Næste møde afholdes torsdag den 26. marts 2015 hos Karins Hjemmelavet.

Aftenens tema er Påske- og Forårsøl, og Jan har lovet at være tovholder.

Nærmere om arrangementer sendes snarest.

Jeg glæder mig til vi ses igen.

Højt skum

Søren Kjær

Lokalformand

/6. marts 2015 kl. 17.03

 

Sættet - og foredragesholderen

Herman Olsen forestod smagningen.

Under 6%

Pale Ale Single Hop Amarillo (4,7 %) fra Midtfyns Bryghus nåede fotografen ikke at fange..

Over 6%

..og en fødelsdags-øl.
 
 
 
 

/8-3-2015

 

Foto :

Bent Nørgaard og

Søren Kjær

Klik på billederne for forstørrelse.