***Vejle Øldag 26/9 2015*** - lyst til at være frivillig ?

Klik på billedet for større format

Nu løber det spændende arrangement jo snart af stablen, og bestyrelsen kan godt bruge en håndfuld frivillige til at tage nogle timer enten i vores egen bod eller som hjælp i nogle af de deltagendes boder.

Er du frisk på at tage en tørn for vores velsmagende forening ?

Så kontakt lige din lokalformand på enten astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk eller 51 89 54 00 - på forhånd tak.

*************************************************************************

Lørdag den 26/9 kl. 10-15: Vejle Øldag – torvearrangement i området mellem Bryggen og Vejle Å, Vejle med temaet ”Øl & Mad” i samarbejde med CityVejle

Danske Ølentusiaster i Vejle har længe gerne ville fejre Øllets Dag sammen med CityVejle, og i år er de og Osteriet til vores store glæde gået med på idéen.

Lige i år bliver datoen lørdag den 26. september, da CityVejle forståeligt nok er booket fuldt op med både PostDanmark cykelløb og regentbesøg, men det er hensigten, at det skal skabe tradition for, at det fremover bliver en fast tradition den første lørdag i september.

Titlen bliver derfor i år ”Vejle Øldag”, da vi ikke laver arrangementet den første lørdag i september, men de følgende år vil titlen blive ”Øllets Dag”.

Temaet bliver ”Øl & Mad”, og det dækker selvfølgelig over alt godt øl, men også over alt godt spiseligt som kan indtages sammen med det.

Så denne lørdag fyldes området mellem Bryggen og Vejle Å med boder, hvor der kan smages og købes godt øl og spiselige lækkerier til.

Lokalafdeling Vejle stiller selvfølgelig også op.

De lokale medlemmer af CityVejle (butikker, spisesteder og udskænkningssteder) samt nogle indbudte bryggerier stiller op med smagsprøver og salg af specialøl og mad mm.

Gå ikke glip af denne oplevelse og tag endelig familie, venner, naboer osv. med denne dag.

Kl. 17.30 mødes vi efterfølgende i Torvehallerne for at slutte dagen af på hyggeligste vis med buffet og godt øl i Væksthuset.

Så bliver det vist ikke meget bedre !

For yderligere information:

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

tlf.: 51 89 54 00