Rapport over dagens forløb

Ruten på denne tirsdag gik fra det danske land over det Lille bælt, vi bevægede os vidt i bryggeristørrelser fra Tuborg (…. og Carlsberg) store bryggeri i Fredericia, over det en anelse mindre Indslev Bryggeri, hvor der heldigvis under hatten Ugly Duck brygges andet end hvedeøl  - og senere på dagen en visit på Magtenbølle Honning & Mjød, hvor der trods navnet også laves øl og alskens andre rare ting såsom eddike med mere.

Undervejs var vi også et smut forbi vores fourareringsmester Ølpølsefabrikantens arbejdsplads i Middelfart – og det er ganske vist at vi holdt et meget passende gennemsnitstempo ja man kan vel tilnærmelsesvis kalde for en fart omkring middel (og for at slå det helt fast er der altså tale om en hastighedsbetragtning og ikke en styrke betragtning i forhold til den engelske udlægning af samme ord !!) frem til denne fantastiske butik, med gode ølpølser og et ganske imponerende øludvalg !

Dagens etape var kun på omkring 79,92 km, men der er vist også enkelte i feltet der trængte til en lidt lettere dag her på tredjedagen, og efter gårsdagens fantastiske tur gennem de jydske højdedrag !

Besøgene og alt det andet:

Solen strålede fra en næsten skyfri himmel da morgensangen gjaldede over Fredericia fra det endnu helt friske Tour De Biere Hold. Vi skulle herefter ud på en etape på hele 5 km inden det første besøg ventede:

Carlsberg-Tuborg eller måske rettere Fredericia Bryggeri, her brygges rigtig meget øl til danske og udenlandske tørstige sjæle, eksempelvis fik vi lov til at smage Kronenbourg brygget herude, men mestendels til eksport til Congo – p.s. de franske smagsdommere har sagt god for brygget, ja faktisk overgår Kronenbourg fra Fredericia på flere parametre det der brygges i hjemlandet Frankrig
Men bortset fra dette var det tal og energiforbrug/ energioptimering der var på dagsordenen.
Man har for eksempel bragt det samlede tomgangs-energiforbrug ned på 20 % af det samlede energi forbrug, hvor det for 5 år siden var på 59 % ! – så man arbejder intenst på at alene bruge den energi der er nødvendig til at brygge kvalitetsøl.

På dagens første besøg fløj der rigtig mange tal rundt i luften, og der blev spurgt lystigt til også de mere tekniske detaljer i et sådant anlæg, men TdB holdet kunne også yde lidt hjælp til folket derude, idet vores bartskærer kunne vejlede den ansvarlige for energiforbruget – om det var vejledning i den rette energidosering i forbindelse med transport på krykker eller ej vides dog ikke.

På dette bryggeri skete der for første gang i TdB´s historie også det forunderlige at alle servicefolk og ryttere kom i den gule…… vest, idet alle skulle have sikkerhedsvest på under besøget, det knep mere med at finde sko til alle i de rigtige størrelser.

Men alle besøg får en ende, og vi drog videre til det Fynske – her ventede de lokale entusiaster med en velfortjent smagsprøve på Stensbogaard’s Fynsk Bock – ja vi var faktisk kun lige landet på Fyn da dette ekstra pitstop blev holdt i et dejligt hjørne, hvor der også er udgangspunkt for noget helt andet nemlig Bridgewalking .. en lidt langsommere måde at krydse det ganske lille bælt på.

Vi måtte atter videre ned ad bakke, og selvfølgelig også opad bakke !! Efter sigende den kønneste tur ind til Pølsemagerens arbejdsplads. Her findes en must ølafdeling for kendere, hvor pengepungen absolut kan blive en anelse udfordret – men så må man jo tage et kort med.
Det var også i Kvickly vi fik frokost en fantastisk Porcehetta, efter en egen opskrift, men fantastisk dejlig burgermandemad !!! ……. Og der blev ro ! – til maden blev serveret Kvickly Middelfarts egen Dubbel, brygget ude på Indslev – en fin øl til god mad… og ganske få minutter før vi forlod stedet fik pølsemageren reddet sit renomme, da alle fik lejlighed til at nyde den berømte ølpølse.

Vi drog i samlet flok videre efter de obligatoriske råb ud over landet ! – videre med rygvind af den gamle fynske landevej helt ud til Indslev – hvor det trods hurtig servering af det første af fem bryg, var en næsten håbløs opgave for Martin at skabe ro nok til at fortælle om øllet – bryggeriet… og lidt om Martin !’
Men det lykkedes trods alt og han fik også talt til 3, og da gjaldet lød, og han påstod at det ligefrem fik fremkaldt kriblen i tæerne!
Vi bevægede os videre i det Indslevske univers over Papsø In the tropics, nytappet Spelt Bock, Putin direkte fra tanken, hvorfra dte først skal tappes om en uge og sluttede af med et sort brag af den øl der er lavet i sambryg med Demolen, og som formodentlig bliver kendt med navnet Nothing But Trouble.

Da dette besøg var vel overstået, og alle mand igen var på cyklerne, viste det sig at kasserer og juntamedlem Gert Højer havde sat sig ind i bilen til Jens, det skulle senere vise sig hvorfor!
Alt imens det øvrige felt bevægede sig gennem det til tider ret puklede fynske landskab fik Gert sig dopet…. Eller hvilet så da vi kom til afslutningen på det næste besøg på Magtenbølle Honning og Mjød viste ganske uanede mængder af vid i sin diplomoverækkelsesceremoni.
Sjældent har det været så livligt, dette fortsatte i øvrigt under den fynske æggekage aftensmad – med helt urimeligt gode hjemmelavede flæskesvær.

På Magtenbølle fik vi smagt de 4 bryg, fortalt historier om kælegrise, mjød og meget andet
En fantastisk hyggeligt sted og dejlige mennesker i det fynske.

Dagen blev godt afsluttet og det var tydeligt for enhver at feltet efter denne tredje dag er lidt møre i krop og måske også i sjæl – så gå nu nat og sov godt

Kim Hyttel

 

Dagens trøjer

Er uddelt således:

Gul førertrøje til Carsten Ivrig Henriksen

Rød bjergtrøje til Niels Raarup

 

Dagens statistik

Tekniske uheld:
6 kædeafhoppere
Langt de fleste tog ’Jonna’ sig af igen
Juntaen overvejer en kontakt til ejerne

Punkteringer:
3 + en ret stor punktering som Falck måtte give assistance til – bagagedyret sank under vægten i Odense

I alt blev Jonna denne dag noteret for 3½ fejl

 

Øllet vi kunne smage

Kronenbourg 1664
Carlsberg pilsner (fad)
Stensbogaard Fynsk Bock
Kvickly Middelfart Dubbel
Nelson Pale Ale
Papsø in the tropics
Indslev Spelt Bock (nytappet)
Putin – direkte fra tank
Nothing but trouble – samarbejdsbryg mellem Indslev og Demolen
Magtenbølle Ingefærøl, Birkeøl, Pale Ale & Stout
Odense pilsner og classic på fad

 

Dagens Billeder