Referat fra Vejle Øldag 26/9 2015

Klik på billedet for større format



Danske Ølentusiaster i Vejle har længe gerne ville fejre Øllets Dag sammen med CityVejle, og i år var de og Osteriet til vores store glæde gået med på idéen.

Datoen blev lørdag den 26. september, da CityVejle forståeligt nok var booket fuldt op med både PostDanmark cykelløb og regentbesøg, men det er hensigten, at det skal skabe tradition for, at det fremover bliver en fast tradition den første lørdag i september.

Titlen blev derfor i år ”Vejle Øldag”, da vi ikke lavede arrangementet den første lørdag i september, men de følgende år vil titlen blive ”Øllets Dag”.

Og temaet var ”Øl & Mad”, og det dækkede selvfølgelig over alt godt øl, men også over alt godt spiseligt som kan indtages sammen med det.

De lokale medlemmer af CityVejle (butikker, spisesteder og udskænkningssteder) samt nogle indbudte bryggerier stillede op med smagsprøver og salg af specialøl og mad mm.

Og forventninger var derfor store til, hvordan Vejle ville tage imod dette nye tiltag i Vejle.

Det blev en forrygende succes!

Masser af mennesker lagde vejen forbi Søndertorv denne dag og sørgede for, at både bodholderne og lokalafdelingen havde rigeligt at se til.

Sidstnævntes bestyrelse havde heldigvis støtte af en flok frivillige ølentusiaster, som på bedste vis kombinerede indsatsen med hygge.

Stor var nysgerrigheden for at smage på de forskellige drikke- og madvarer, og lokalafdelingen tegnede også en flok nye medlemmer og kunne konstatere, at muligheden for betaling med MobilPay var en rigtig god idé.

Og så kunne vi i øvrigt glæde os over besøg fra nogle af nabobyernes lokalafdelinger.

Så denne eftermiddag blev grundlaget lagt for at gøre det i endnu større format de kommende Øllets Dag i Vejle.

Bodholderne gav udtryk for tilfredshed, CityVejle bidrog med velvillig hjælp og opbakning den dag, og svampearrangementet, som også foregik denne dag, faldt fint ind i sammenhængen.

Dagen på torvet blev afsluttet med et indslag af Funny Finn.

Og efter oprydningen var vi så nogle stykker, som mødtes i Torvehallerne for at slutte dagen af på hyggeligste vis med god mad og godt øl i Væksthuset.

Højt Skum Vejle