Referat fra årsmøde 08.10.11

 

Til stede var 14  medlemmer samt 2 gæster : Bestyrelsesmedlem i Ølentusiasterne/lokal formand i Kolding Claus Mortensen, samt ØLentusiastens chefredaktør Ole madsen.

1: Laurids blev valgt til dirigent og referent.

2: Formand Torben berettede om årets afholdte møder. Det kunne konstateres at der var fremgang i antallet af tilmeldte til medlemsmøderne. Det skyldes primært at vi har fået nye lokaler, at vi forsøger at bruge folk udefra til at fortælle og præsentere øllet, og vi har med held serveret mad til en del af møderne bl.a. ost og øl. Det er altså ikke prisen der er afgørende for om der kommer mange til møderne, men kvaliteten, og vi skal fortsætte i samme linie fremover – det har også givet nye medlemmer. Torben fremhævede specielt Øllets Dag, hvor vi i samarbejde med Kvickly havde fået lov til at have en stand i Bryggen. Det var en stor succes og der blev uddelt rigtig mange smagsprøver og også hvervet nye medlemmer.


3: Valg af formand : Torben tog glædeligt imod opfordringen til at tage et år mere.

4: Kjeld Jensen trækker sig som næstformand. Astrid  Olufsen indvilgede i at prøve kræfter med dette hverv.

5: Bodil Rolle trækker sig som bestyrelsesmedlem ( hun vil dog gerne fortsætte med at bage de berømte boller til os)

Menige bestyrelsesmedlemmer:

Benny Haugsted

Thomas Haugsted

Martin Haugsted

Kjeld Jensen

Paw Gude

Laurids Bloch Jensen

Peter Kristensen (webmaster)


6: Eventuelt:

Hjemmesiden blev diskuteret igen, og igen blev vi enige om den slet ikke er ”up to date”. Hvem har tid til at gøre dette?

Diskussion om rabatordninger for medlemmer til medlemsmøderne– det er svært at lave noget inden for lovens rammer. Til gengæld blev vi enige om at der skal strammes op om de gæster der kommer mange gange. Det vil sikkert også give flere nye medlemmer.

Vi  blev enige om at en del af de fremtidige bestyrelsesmøder kunne holdes i forbindelse med et medlemsmøde for at planlægge næste arragement.

Vi vil prøve at holde uformelle medlemsmøder på et værtshus, bare for at hygge os – drikke en øl og fremme det netværk vi har omkring øllet.


Dernæst ølsmagning :

Den afgåede næstformand og hjemmebrygger Kjeld Jensen har den sidste måned faktisk sovet i mæskekarret for han havde medbragt nogle herlige friskbryggede øl . Kjeld dyrker selv sin humle, så der blev fortalt en del om humletyperne og om dens betydning for øllets smag. Vi rundede af med 2 årgange af Kjelds udgave af ”Vestflederen 12”  og en Imperial stout fra Ølsted Bryglaug.

Højt juleskum
Vejle afd.