Rapport over dagens forløb

Efter en god nats søvn på den Rusfrie !! Gon Camping er alle mand klar til en ny og udfordrende dag i Norge – Vi skal i dag køre fra Larvik til Drammen, en tur der endte på 128 km !
Som forudsagt af diverse vejrtjenester – vi tjekker flere dagligt herunder YR.no, DMI og Accuweather – regner det allerede ved morgensamlingen, heldigvis er der dog mestendels medvind på ruten.
Det skal vise sig at dette bliver en ganske udfordrende dag, med flere spektakulære hændelser, og en hel del vand – det regnede frem til ca. 13.30-14.00 hvorefter vejret klarede ganske pænt op, og alle blev næsten tørre i løbet af eftermiddagen.
Vores første stop på denne dag ved siden af Jarlsberg Travbane, var ved ude ved et ægtepar der i deres udhuse havde udsalg af alskens forskellige sager – nærmest et fast loppemarked, men meget hyggelige og rare mennesker, der minsandten havde lavet kaffe til folket vi fik her smagt 3 forskellige øl, som Odd havde sørget for.  Jarlsberg fra Færder Mikrobryggeri, Bringebær og Chili fra Nøisom Craft Beer samt Vettlebror fra Ægir Bryggeri.
Bringebær er i øvrigt hindbær, og et bær Nordmænd godt kan lide at bruge i deres 4.7 % øl ( den tilladte alkoholmængde i butiksøl !)
Vi måtte videre på togtet og lod et Højt Skum runge ud i bjergene omkring Tønsberg, og vores færd gik herfra videre mod Horten hvor vi skulle mødes med Elisabeth som er indehaver af Horten Mikrobryggeri, hun havde dog til lejligheden inviteret en stedlig forretningsindehaver der solgte Horten øllet i sin butik.
En herlig fortæller der glad fortalte om hvordan vikingerne bryggede øl, og at har fundet ølbrygning sted de sidste 3000 år – og at det i tidligere tider var meget almindeligt at bruge de lokale bær og frugter i øllet – den første øl vi smagte var da også en øl (En Kölsch)med Bringebær;  Floozie Susie.
Herefter fik vi smagt en ryeøl der endnu ikke er navngivet – alt imens den gode mands fortællinger spandt sig over soldaterindkvarteringerne på fortet Frederikssten, hvor de 700 soldater mæskede sig med dagligt 6 liter øl, og bageren måtte fylde ovnen med ca. 500 brød af gangen !!
Vi fik dernæst lov at smage Pipa (pibe) som selvfølgelig er en Rauchbier … i duften ganske tæt på at dufte af Ardbeeg ! – og til sidst fik vi smagt deres stout ved navn Torpedo – ganske velsmagende men ret let stout.
Turen gik videre ud i det flotte norske fjeld og fjordlandskab, hvor hvert et pedaltråd bragte nye flotte scenarier frem. Næste stop er Aja bryggeri i Drammen – men inden da måtte vi køre ret langt uden selskab af følgebiler, da først den store transportvogn satte sig på bugen i vejsiden, rabatten var vist blød, og der måtte rekvireres assistance hertil, en af de 2 øvrige biler assisterede her – men ak og ve, ganske kort tid efter ramte den sidste følgebil en ret stor sten på cykelstien, og der måtte skiftes hjul !
I løbet af dagen var der herudover en del andre forskellige cykeludfordringer såsom ituslået gearskifte bag, ødelagt nav, sprunget kæde, 2 punkteringer og diverse småting – godt vi har fået en Chief Mechanic på holdet i år !!
Vi ankom så til Aja bryggeri i Drammen et flot mikrobryggeri beliggende i gamle fabriksbygninger tæt ved Drammenselven, her var en herlig stemning ved den hyggelige bar, med udsigt til de æggeformede gæringstanke som skulle give gæren særligt gode forhold – måske fremkom den gode stemning af udsigten til at denne dags strabadser snart var overstået, og solen skinnede ?
Her fik vi lov til at smage følgende øl : Amber, Saison og Noaidi dark saison – den sidste var klart vinder efter min opfattelse ?
Dagens sidste besøg var blot et par kilometer længere Aas Bryggeri som kan føre sin historie tilbage til 1834, og har været familiebryggeri( Familieejet) siden 1864, og dermed er Norges ældste bryggeri.
På Aas bryggeri var der lejlighed til at smage Wit m/blåbær, Bayer, Bock og stout !
Det var også på dette bryggeri vi mødte Drammen ølets venner, en ølforening der er startet i 1984 som en slags protestbevægelse, forening blev stiftet i forbindelse med Aas Bryggeris 150 års jubilæum !
Til at repræsentere foreningen var deres idrætspræsident, humlegeneral og udenrigsminister – tænk sig at have titel af humlegeneral !!!
Efter et hyggeligt besøg gik turen nogle kilometer op langs elven igen, hvor vi skulle indkvarteres i hytter på campingpladsen – her var der dog ikke noget fælles køkken, så Odd havde arrangeret at et par lokale kom med et par grill, og madlavning foregik udendørs – sen aftensmad (kl. 22.30) efter en meget lang dag
Den gule trøje gik til Odd så han bedst muligt kunne repræsentere de flotte farver på vejen ind til Oslo, og den prikkede til Anders L. for en gedign stor indsats i det ”flade” norske landskab !

Dagsrapporter: Kim Hyttel

 

 

Dagens trøjer

Gul førertrøje til: Odd - Rød bjergtrøje til: Anders L.

 

 

Dagens statistik

Tekniske uheld: 3

Punkteringer: 3

Styrt: 1

Ryttere i følgebil: 1

 

 

Dagens Billeder