Rapport over dagens forløb

Dejligt at vågne op på Vrå skole i teltet efter at have sovet kanon. Andre sov i klasselokaler – dog var der enkelte som havde problemer med de øvriges nattelige lyde som udstødes når mange mænd sover sammen.
Efter super morgenmad friskhentet af Kim fra serviceholdet red vi mod Hjørring – kun 15 KM. En hyggelig tur i landlige omgivelser. Vendia Bryghus som betyder Vendsyssel tog i mod os kl. 9 med en Ølvogn med et udvalg af Vendias øl. Vi fik en tur rundt i bryggeriet og smagte tankøl direkte tappet. Vendia Bryghus omfatter også en af Jyllands mest anderkendte restauranter fik vi forklaret. Og for resten begyndte det at regne igen, igen.
Efter en times tid red vi mod Hirtshals i højt humør. En tur hvor regnen 100% satte ind vi var våde fra inderst til yderst. Tanken var at vi skulle spise frokost på havnen, men det måtte udsættes til på færgen. I stedet blev tiden brugt til de offentlige toaletter. Her blev der tørret cykeltøj og cykelsko under blæseren til at tørre hænder med. En ny anvendelsesmulighed for sådan en fætter som i perioder stoppede da den var for varm.
Endelig væk fra regnen på færgen mod Larvik – FEDT – og frokost - JUBIII. Vi blev dog smidt væk fra vores valgte residens, da man ikke der måtte spise medbragt med. Alle benyttede lejligheden til, at købe en pils og snuppe sig en power-nap. Nå ja enkelte spillede også kort – der blev ikke lagt fingre i mellem, med tricks, ny regler oma. i jydevist, jeg nævner ikke nogle navne.
Vel ankommet til Larvik, drog vi spændte gennem byen til Larvik Microbryggeri (etableret i 2011). Et bryggeri som også havde en PUB – ikke dårligt for en øl-entusiast. Bryggeri og PUB var meget, meget smagfuldt indrettet og med smukke omgivelser beliggende højt over byen.
Vi fik en tur rundt i bryggeri som var let overset. Man bryggede 420 liter ad gangen i et mindre lokale. Imponerende at man har brygget meget og koncentreret på det areal.
Larvik Microbryggeri leverede KLAR min bedste øl oplevelse på turen, en 9% Stout, cremet og dejlig. Så den mæskede vi os alle i. Larvik vil meget gerne udvide produktionen og meget gerne eksportere til Danmark. Larvik deltager bl.a. på festival i år i Frederikshavn.
Ups, der var vist en rytter som tog et glas med uden for bryggeriet – DET MÅ MAN IKKE – siger det Norske myndigheder – så ind med dig igen.   
Så blev der uddelt diplom, holdt tale, og sunget øl-viser så loftet var ved at lette.
Tak til Jan Arne og vi kan garantere, at TDB vil være ambassadører i Danmark for Larvik Microbryggeri.
UHA så var tiden inde for juntaen til for fortælle rytterne, at vi i nat skulle overnatte på Gon Camping lidt uden for Larvik. En campingplads som er RUSFRI (alkoholfri). Det var ikke så let, men alle tog informationen med ophøjet ro. Vi havde dog fået lov at drikke et par øl i det hus vi var blevet anvist.
Gert    

Dagsrapporter: Gert

Dagens tøjer

Prikket Bjergtrøje til: Jack - Gul Føretrøje til: Steen Åge

 

 

 

Dagens statistik

Punkteringer: 1 (følgebilen)

Styrt: 0

Defekter: 1 (følgebil i grøft)

Ryttere i følgebil: 0

 

 

Dagens Billeder