 |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||
               |
Rochefort 10   Rochefort 10 11,3 % Brasserie Trappistes Rochefort Abbaye Notre-Dame de Saint-Remy B-5580 Rochefort Belgien www.trappistes-rochefort.com
Derefter går den gamle etiket over til at anbefale at man 'nyder med måde', eller hvis man vælger en lidt mere snæver oversættelse 'nyder i ædruelighed' ('Déguster avec sobriété'). Her er de kære munke ude på dybt vand, for hvordan fanden (Pardon my French) har de tænkt sig at man skal nyde noget så godt med måde, eller noget så alkoholholdigt i ædruelighed? Men, Rochefort 10 er i hvert fald ugens øl, og det med god grund. Måske skulle jeg have valgt Rochefort 8, den har samme 'tone' som 10'eren, og ligger i et mere menneskeligt alkoholleje, men jeg er simpelthen så imponeret af at disse munke kan brygge en øl op til 11,3 % uden at den bliver sprittet. Og så er den endda formodentlig langt over 11,3 procent. Så vidt jeg erindrer var det Michael Jackson der refererede en undersøgelse af adskillige Rochefort 10'ere der alle lå over 12 % - flaskegæring er en vidunderlig ting!
Og hvad smager den så af? Malt? - Ja!; Humle? - Ja!; og begge dele til ug med kryds og slange (for årsungerne er det bedre end 13!). Men det er den rigdom af smagsnuancer der folder sig ud over, under og ved siden af malten og humlen der gør Rochefort til noget specielt. Nogle entusiaster påstår at det 'vidunderlige' ligger i at man altid kan finde lige netop de smagsnuancer man foretrækker i en Rochefort, men det er nok at gå for langt. For mig er der bl.a. tydeligt tørret frugt - sveske, rosin - i smagen, og det helt uden at der går 'jul' i den. Når jeg personligt foretrækker Westvleteren frem for Rochefort er det mest fordi Rochefort smagsmæssigt næsten er for meget - for bredt. Rochefort kan ifølge etiketten holde sig i 5 år, men jeg har personligt smagt såvel Rochefort 8 som 10 der var langt ældre. De holder sig, men det er ikke rigtigt øl længere, humlebitterheden er væk, og øllet nærmer sig hedvinene så meget i smag, at man ikke længere har problemer med at 'nyde med måde'. De 'lukkede' klostre  Hvor Westvleteren både sælger deres øl direkte fra klostret, og har et værtshus liggende på den anden side af vejen, så ligger Abbaye Notre-Dame de Saint-Remy ret afsondret, langt oppe ad en smal sidevej, og de sælger ikke deres øl fra klostret, frabeder sig i det hele taget henvendelser omkring bryggeriet direkte til klostret. Man kan købe deres øl i en lille 'landhandel' i selve byen Rochefort. Årsagen til at de, set udefra, virker mindre 'lukkede' er måske at deres produktion er væsentligt større. De brygger efter samme princip som Westvleteren - dvs. kun lige nok til at dække deres egne økonomiske behov, og deres lokale velgørenhed, så de må enten være flere, eller have større behov end munkene i Westvleteren. Grunden til at de kun lige brygger nok til at dække deres egne økonomiske behov er, ifølge en kilde i Rochefort, at alt overskud skal sendes til Rom, og det har de ikke lyst til!
|
|
