


















|
|
Ølfestivaler Danske Ølentusaster har afholdt en række spektakulære og velbesøgte Ølfestivaler, hvor bryggerier, importører, håndbryggere og andet godtfolk har præsenteret det ypperligste de formår indenfor øllets verden. Det er umuligt at nå bare rækken af nyheder på en Ølfestival, men når man er kommet sig over benovelsen over de enorme muligheder, er det dog muligt at få smagt på meget godt øl.
Ølfestival København 2010 Danske Ølentusiasters 10. Ølfestival i København afholdes i Tap1 fra den 6. til den 8. maj 2010.
Du kan følge med i forberedelserne på Ølfestivalens egne sider her!
Jyske Øldage 2009 Danske Ølentusiasters 6. Ølfestival i provinsen blev afholdt i Musikhuset Esbjerg fra den 22. til den 24. oktober 2009.
Færre end forventet fandt vej til denne Ølfestival, men de der kom havde en rigtig god oplevelse, hvad du kan forvise dig om på disse sider!
Københavnske Øldage 2009 Danske Ølentusiasters 9. københavnske Ølfestival, og den 14. i alt, fandt sted i Valby Hallen fra den. 15. til den 17. maj 2009
Efter den kæmpestore internationale Ølfestival på Carlsberg i 2008 var Ølfestivalen i 2009 tilbage i vante omgivelser i Valby Hallen!
Du kan se billeder fra de tre dage på Københavnske Øldage 2009
European Beer Festival 2008 Danske Ølentusiasters 8. københavnske Ølfestival var samtidig en fejring af foreningens 10 års fødselsdag. I den anledning var Ølfestivalen flyttet til Carlsberg i Valby, hvor der var liv og glade dage fra den. 12. til den 14. september 2008
Ølfestivalen satte rekord med over 21.000 gæster - en rekord der nok vil blive stående i nogle år!
Du kan se billeder fra de tre dage på European Beer Festival 2008

Århus Ølfestival 2008 Danske Ølentusiasters 2. århusianske Ølfestival, og den 12. i alt, fandt sted i Scandinavian Congress Center i Århus fra den 16. til den 18. maj 2008.
Med 4013 gæster levede den måske ikke helt op til forventningerne til Danmarks andenstørste by, men den levede til fulde op til forventningerne om en rigtig god oplevelse for gæster, udstillere og arrangører, hvilket fremgår af billedreportagen her!
Københavnske Øldage 2007 Danske Ølentusiasters 7. københavnske Ølfestival, og den 11. i alt, fandt sted i Valby Hallen fra den. 11. til den 13. maj 2007
Ølfestivalen med over 11.408 gæster en ubetinget succes, og endnu en gang rekord!
Du kan se billeder fra de tre dage på Københavnske Øldage 2007

Ølfestival i Horsens Danske Ølentusiasters 10. Ølfestival - og den fjerde i provinsen - fandt sted i Forum i Horsens den 27. til 29. oktober 2006!
Ølfestivalen i Horsens blev med over 4500 gæster en ubetinget succes, og den største provinsfestival til dato.
Du kan se billeder fra de tre dage på Ølfestival i Horsens
Københavnske Øldage 2006 ... i Valby Hallen den 19. - 21. maj 2006 satte med over 11.000 besøgende endnu en gang rekord!
Københavnske Øldage 2006, der fyldte Valby Hallen fra fredag den 19. til søndag den 21. maj, var Danske Ølentusiasters sjette københavnske Ølfestival, og satte for sjette gang rekord for besøgstallet.
Der blev, traditionen tro, afholdt Danske & Skandinaviske Mesterskaber i Håndbryg, og som noget nyt blev der afholdt en Pilsner-konkurrence, for danske bryggerier. Der var tilmeldt 23 bryggerier, hvoraf to dog havde valgt at forene kræfterne, og det viste sig at være en god idé - Grauballe & Thisted Bryghus fælles bud på en pilsner vandt klart konkurrencen.
Du kan se billeder fra de tre dage på Københavnske Øldage 2006!
Fynske Øldage 2005 ...i Odense Congress Center fra den 28. til den 30. oktober 2005 blev et tilløbsstykke.
Næsten 4500 festivalgæster gjorde den første fynske Ølfestival til en stor succes, ikke mindst fordi alle var glade og tilfredse med arrangementet.
Du kan se en reportage på Fynske Øldage 2005!
Københavnske Øldage 2005 satte ny rekord! Københavnske Øldage 2005, der foregik i Valby Hallen den 20. - 22. maj, satte med 10574 besøgende ny rekord.
Ølfestivalen havde også det hidtil største antal udstillere, der præsenterede omkring 900 forskellige øl.
Under Ølfestivalen blev der bragt reportager her på hjemmesiden - de kan ses på Københavnske Øldage 2005.
Tidligere Ølfestivaler Danske Ølentusiaster har afholdt følgende Ølfestivaler:
- Remisen, København Ø, 28. - 29. april 2001
- Valby Hallen, Valby, 10. - 12. maj 2002
- Ridehuset, Århus, 25. - 27. oktober 2002
- Valby Hallen, Valby, 9. - 11. maj 2003
- Valby Hallen, Valby, 14. - 16. maj 2004
- Parkhallen, Kolding, 22. - 24. oktober 2004
- Valby Hallen, Valby, 20. - 22. maj 2005
- Odense Congress Center, 28. - 30. oktober 2005
- Valby Hallen, Valby, 19. - 21. maj 2006
- Forum Horsens, 27. - 29. oktober 2006
- Valby Hallen, Valby, 11. - 13. maj 2007
- Scandinavian Congress Center, Århus, 16. - 18. maj 2008
- Carlsberg, Valby, 12. - 14. september 2008
- Valby Hallen, Valby, 15. - 17. maj 2009
- Musikhuset Esbjerg, 22. - 24. oktober 2009

Nogle billeder fra Parkhallen i Kolding 
|
|
|
|