Alt om øl

Omend vi ikke helt kan følge Monrad og Rislund i deres påstand om at 'Øl er Gud', er vi dog ikke i tvivl om at øl er stort. Og øl er stort på alle måder, historisk, kulturelt, geografisk, kulinarisk, merkantilt, literært etc., så overskriften kan siges at være mere end ambitiøs.

Når vi alligevel har valgt at benævne disse sider 'Alt om øl', er det fordi vi ønsker at dække alle aspekter af øllets verden. Vi kan selvfølgelig ikke nå i dybden med så omfattende emner, men vi håber, med tiden, at kunne give en grundlæggende introduktion, og, ikke mindst, at kunne blive udgangspunktet for yderligere udforskning af øllet verden gennem omfattende annoterede bibliografier og links.

Under Historie vil vi først og fremmest bringe oversigter og artikler om tidligere tiders forhold til øl og brygning, men også trække linier op til i dag. De tekniske og sproglige aspekter vel øl og brygning vil være at finde under Leksikon, de kulinariske under Øl & Mad, og den lille, men voksende, interesse for Håndbrygning har også fået sin plads.

Bibliografier og Links trænger til en meget grundig revision og udvidelse, og vil i samme omgang blive forsynet med grundige annotationer.

Hvis du vil vide mere...

så gå til

Mennesker og steder

hvor du kan finde oversigter over bryggerier og museer, samt personer og organisationer med tilknytning til øl.