tilbage til forsiden
ForeningenAktiviteterAlt om ølMennesker og stederCharivariRegioner & LokalafdelingerDebatLoginVision og strategi

 
Velkommen til foreningens nye Debat-side!
Alle kan læse debatten, men kun medlemmer af Danske Ølentusiaster kan, efter at være logget ind, deltage i debatten!
Debat
Forfatter: Kaj-Erik Nielsen
Dato: Feb 23 2010 - 06:59 PM
Subject: re: provinsfetival eller ?
Jeg føler at jeg lige bliver nødt til at kommentere lidt mere på denne tråd:
Landsbestyrelsen bør være meget bedre til at lytte til de lokal, når der skal laves provinsfestivaller.

Det er ikke landsbestyrelsen der arrangerer vores ølfestivaller. Det ansvar er lagt ud til en festivalledelse der står for alt omkring festivallerne. Festivalledelsen arrangerer ølfestival og, er ansvarlige for at lave et budget der kan hænge sammen. I Esbjerg var budgettet baseret på 3.600 gæster, hvilket ville betyde, at festivallen var løbet rundt. Jeg tror ikke, at der er nogen der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at det ikke ville være muligt at få 3.600 gæster ind i en by med 80.000 indbyggere og den meget intensive markedføring der var, af ølfestivallen i Esbjerg.
Men jeg må give Jack ret i, at finanskrisen sikkert har betydet mere, end vi umiddelbart har gået og troet.

Efter festivallen blev der afholdt en grundig evaluering. En af de ting der var enighed om til evalueringen var, at den form vores provinsfestivaller har kørt på indtil nu har overlevet sig selv. De faste udgifter, lokaleleje mv., er blevet for høje, og,der er kun udstillerne eller gæsterne til at betale, og det er der ingen af dem der vil. Derfor er der kun den mulighed at skære i udgifterne hvilket er svært i den form, festivallerne hidtil har haft.
Det kom også frem, at udstillerne ikke gider to festivaller om året mere, der går for meget tid med det og udgifterne er for høje i forhold til den nuværende markedsituation og til det udbytte, der kommer af festivallerne.

På det seneste landsbestyrelsesmøde blev det, med baggrund i evalueringen fra Esbjerg og de udmeldinger der er kommet fra bryggerierne og importørerne, besluttet, at provinsfestivallen ikke vil finde sted før hele formen er blevet gennemtænkt/ændret. Hvordan den form skal være vides ikke på nuværende tidspunkt, men input er meget velkomne.
Desværre har det også den konsekvens, at der ikke vil blive afholdt provinsfestival i 2010. Om der kommer til at ske noget i 2011, er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt.

Højt Skum
Kaj-Erik Nielsen


Du skal være logget ind for at sende indlæg i denne kategori.