Foreningens, foreløbigt fire, formidable formænd (hvoraf den seneste supplerer sine seniorers seriøse savoir-faire med den signifikante sensibilitet der er det specifikke særkende ved det såkaldt svage køns savoir-vivre!) har, foranlediget af en forsigtig forespørgsel fra den forhåndenværende formidler, forholdsvist frivilligt forbilledligt forarbejdet deres forkærlighed for fire fortræffelige, forbløffende forfriskende, forgærede frembringelser fra fire forskellige fortjenstfulde forkæmpere for forsvarlig forædling af frugten af forårets forarbejde, sommerens sol og høstens håbefulde hastværk, for fordomsfrit at formulere forførende fortaler for disse forjættende bryg for såvel foreningens formodet forvænte som for de, i denne forbindelse, forventet forudsætningsløse og, måske, forstandigt forbeholdne forbrugere, og derved forhåbentligt forårsage en fornyelse af forslagene til og en forøgelse af fornøjelsen ved det gode øl, der forbliver et forvarsel om og et fornøjeligt indslag på de fest- og frokostborde der er det forløsende element i den forestående jul.