tilbage til forsiden
ForeningenAktiviteterAlt om ølMennesker og stederCharivariRegioner & LokalafdelingerDebatLoginVision og strategi
Arrangementer
Shop
ØLentusiasteN
Ale-mail
Festivaler
Øllets Dag
Dansk Ølmærke
Årets danske Ølnyhed
Årets danske Ølnyhed 2003
Årets danske Ølnyhed 2004
Årets danske Ølnyhed 2005
Årets danske Ølnyhed 2006
Årets danske Ølnyhed 2007
Årets danske Ølnyhed 2008
Årets danske Ølnyhed 2009
Frit Fadøl
Rabataftaler
 
Årets danske Ølnyhed

...se de samlede resultater af de to afstemninger om Årets danske Ølnyhed 2009 ved at klikke her!


Årets danske Ølnyhed 2009
- stor succes for Midtfyns Bryghus med Chili Tripel







For anden gang stod det lille Midtfyns Bryghus for Årets danske Ølnyhed. I et ualmindeligt stærkt felt af 604 nye øl fra ikke mindre end 108 bryggerier blev Chili Tripel en klar vinder. Kun giganterne Ceres (Royal Unibrew) og Carlsberg har tidligere vundet afstemningen to gange, og for begges vedkommende med langt færre bryggerier og øl at konkurrere mod.

Midtfyns Bryghus vandt første gang i 2007, hvor fynsk-amerikaneren Eddie Szweda lige havde overtaget bryggeriet. I 2008 pustede man tilsyneladende ud oven på anstrengelserne, var end ikke med i opløbet, men er så vendt tilbage i 2009 med endnu en vinderøl.

I modsætning til de sidste 6 års vindere er Chili Tripel ikke en mørk øl, men en lys, belgisk inspireret, Tripel. Styrken har Chili Tripel dog tilfælles med de seneste års vindere, og det ikke bare gennem alkoholprocenten, som er på hele 9,2 %, men også gennem tilsætningen af chili.

Midtfyns Bryghus beskriver selv Chili Tripel som ’en afbalanceret lys øl med en snert af chili, som passer godt til mad og her tænker vi kolde retter, skaldyr – lidt en tapasøl. Chili Tripel er en helt unik smagsoplevelse med en elegant balance mellem frugt, lidt sødme og så varmen fra chilien, der – som de sagde i Go’ Morgen Danmarks udsendelse – ”kommer snigende som en tyv i natten”.’

I det hele taget var anden runde af afstemningen om Årets danske Ølnyhed 2009, hvor de 10 med flest stemmer fra første runde tager det endelige opgør, præget af større variation end de seneste år. I store træk stod valget mellem en række mørke øl med ’stout’-karakter og en række lysere kraftigt humlede øl, men med to ’outsidere’, de to fynske kandidater: Vestfyens Willemoes Jul 2009, en krydret julebryg, og Midtfyns Bryghus Chili Tripel.

I den sidste ende endte en af ’outsiderne’, Chili Tripel, altså på førstepladsen, efterfulgt af de fire mørke øl på anden- til femte-pladsen. Den anden ’outsider’ måtte sammen med de fire lysere kraftigt humlede øl dele de fem sidste pladser i det meget stærke felt.

Årets Bryggeri(er) 2009
- Hattrick fra Mikkeller, og ny scoring fra Hornbeer, i kampen om at blive Årets Bryggeri.

For første gang er der fuldstændig stemmelighed mellem to bryggerier i afstemningen om Årets Bryggeri, og for anden gang, af to mulige, gør Hornbeer sig bemærket, sidste år med Årets danske Ølnyhed 2008, i år ved at dele æren som Årets Bryggeri med Mikkeller, der dermed for tredje gang er blevet valgt som Årets Bryggeri. Et meget imponerende hattrick fra Mikkeller, og også en imponerende éntre på det danske ølmarked af det kun to år gamle Hornbeer.

Mikkeller

Mikkeller imponerer år efter år, og havde tilsyneladende i år held med at modbevise et andet bryggeris påstand om at ’livet er for kort til lorteøl’ ved at brygge en øl smagsat med Ca Pe Chon kaffebønner, som indsamles fra et væseldyrs lorte. Beer Geek Brunch Weasel opnåede en femteplads i afstemningen om Årets danske Ølnyhed, men i øvrigt bygger Mikkeller som sædvanligt sin placering på et meget stort antal ølnyheder.

Hornbeer

Foruden den delte førsteplads i afstemningen om Årets Bryggeri opnåede Hornbeer også en andenplads og en tiendeplads i afstemningen om Årets danske Ølnyhed.
Hornbeer var i 2008 så uheldig at bryggeriet brændte, men vandt alligevel afstemningen om Årets danske Ølnyhed 2008 med en øl med bl.a. røgmalt, og Hornbeer har tilsyneladende held med det røgede, idet bryggeriets topscorer i 2009, Black Magic Woman, bl.a. er brygget på birkerøget og tørverøget malt.

 
Tidligere år...
Årets danske Ølnyhed
1999 - 2007
1999
Royal All Malt
(Ceres)
2000
Royal Spring
(Ceres)
2001
Abbey Ale
(Carlsberg)
2002
Brøckhouse IPA
(Brøckhouse)
2003
Mors Stout
(Refsvindinge)
2004
Christmas Ale
(Carlsberg)
2005
Porter
(Ølfabrikken)
2006
Willemoes Jul 2006
(Bryggeriet Vestfyen)
2007
Imperial Stout
(Midtfyns Bryghus)
2008
Caribbean Rumstout
(Hornbeer)
Tidligere år
Årets Bryggeri
2003-2007
2003
Nørrebro Bryghus
2004
Carlsberg
2005
Ølfabrikken
2006
Mikkeller
2007
Ølfabrikken
2008
Mikkeller