Møde d. 21/8 2008, Rony fra Humletorvet

Referat :


Ølsmagning med Ronny fra Humletorvet i Slagelse d. 21/8.
 
Efter at formanden havde fortalt om Øllets Dag i Næstved og Ølfestivallen, kom punktet 'kommende bestyrrelse'.


Bestyrrelsen består i år af 6 personer, plus en redaktør som er på kald!


Formanden (Jan Vang-Ahlgren) tager et år mere, mens  næst- formanden Herman Olsen ikke genopstiller, hvilket også gælder for Allan Søby Hansen fra bestyrrelsen.

Øvrige genopstiller, hvilket er Stina Sjøberg, Poul Erik Jensen og Martin Bo Petersen.


Så hvis du sidder med blot en lille gnist til planlægge hvilke aktiviteter vi skal have i lokal afdeling Næstved, så kan vi bruge dig.


Derefter kom der noget om en Oktoberfest i nærområdet! og om turen til Bruxels, hvor det stadig er efter først til mølle


 
Ved ølsmagningen kørte Ronny følgene prøver igennem:

  1. En Lambik, Cantillon Rose' på 5 %. En spontangæret øl som klart skilte vandene, da nogle bad om en sukkerskål!.
  2. Jagtøl fra Bredlund, på 5,2%. Er rigtig god, men lidt almindelig øl. Blev ved afstemningen sidst på aftenen nr. 3.
  3. Sommerøl fra Stenstrupgaard på 5,6 %. 
    (Her burde der stå alle de gode bemærkninger/forklaringer som fulgte med de enkelte øl, men så må man komme til mødet, eller spørge en som var der. )
  4. Sekstant fra Bredlund på 5.2%. Mild røgøl som vil være rigtig god til Brunkål.
  5. Stenstrupgaard med en IPA på 5,3%. Ja den var MEGET humlet men god.
  6. Hornbeer fulgte efter med en Russan Imperial Stout på 8,1%. Der var glimrende ovenpå IPA'en, faktisk så god at den blev aftenes bedste øl. (Her var der måske lidt sympati med Hornbeer alias Jørgen Fogh som besøgte os I marts og gør det igen til oktobet, eller måske ikke, da hans bryggeri brændte ned til grunden for ca. 2-3 uger siden.)
  7. Ved aftens sidste øl fik Martin påbud om at blive siddende. Og så ved mange sikkert fra et tidligere referat, at Martin ved et tidligere møde, smed denne øl på gulvet, og derfor har titlen som årets kvajebajer, indtil september!
    Nå ja, det var den dejlige varme Ultra Press fra Belgien på 20 % som fik flødeskum på toppen. Dejligt der var mere end et glas til hver!
    Aftenes nr. 2.

 
Alt i alt et rigtig godt møde med Ronny fra Humletorvet i Slagelse. Han sluttede med en qiuz, hvor der var fire som havde hørt så godt efter, at de havde alle spørgsmål rigtige.

Der blev trukket lod blandt de fire, som var både nye og gamle medlemmer, men det var igen Peter Birch som vandt, tre flasker efter eget valg, sådan!


 
Referat skrevet af formanden.