 |
|
|
|
|
|
|
|
Ølfestival m.m. i London 
I slutningen af mart 2007 begav 8 østjyske ølentusiaster sig af sted til London, for på egen krop at opleve det engelske pubmiljø.
Allerede i efteråret 2006 var turen planlagt i store træk. Følgende skulle opleves: så mange forskellige real ales som muligt, traditionel britisk pubmad, CAMRA’s North Branch Beer and Cider Festival – også kaldet: London Drinker - og naturligvis et besøg på det eneste tilbageværende gamle bryggeri i London: Fuller’s.
London Drinker Beer and Cider Festival 2007
Det udslagsgivende for hvornår turen skulle afvikles, blev afholdelsen af CAMRA’s 23’ende øl- og ciderfestival i Camden Hall, i nærheden af Kings Cross. En lokal ølfestival som afholdes over 3 dage i slutningen af marts måned, med cirka 100 forskellige real ale’s på fad fra cirka 70 forskellige engelske bryggerier. Mange af hvilke vi aldrig nogen sinde havde hørt om i Danmark.
Derudover var der, som navnet antyder, også et lille udpluk af Cider’s og Perry’s på cask, hvilket viste sig at være en meget interessant oplevelse – selv om det ikke har meget med øl at gøre. Det udenlandske øl var heller ikke helt glemt. Man havde lavet en lille bar i et separat lokale med et mindre udvalg af især belgiske og tyske øl – cirka 80 i alt. Hovedtemaet var dog helt i CAMRA’s ånd, nemlig engelsk real ale.
Da alle deltagerne havde været frivillige ved ølfestivalen i Horsens, havde vi naturligvis en vis formodning om, hvad vi gik ind til. Her tog vi så grundigt fejl. En engelsk ølfestival er noget helt andet, end det vi kender hjemmefra. For det første er der ikke en eneste repræsentant for noget bryggeri tilstede. Alle øl er købt i kommission og sælges af CAMRA frivillige, til en på forhånd fastsat pris som er forskellig fra øl til øl. For det andet drikkes der udelukkende i hele eller halve pints, hvilket lægger en naturlig dæmper på antallet af forskellige smagte ales – med mindre man vælger at dele, som vi gjorde. Og for det tredje afholdes festivalen over 3 hverdage, hvilket nok ikke var gået i Danmark.
Festivalen blev afholdt i lokalområdets ”forsamlingshus”. Langs rummets 3 vægge stod lange række med tønder linet op i flere etager. Alle sammen uden nogen form for køling - hvilket gav nogle rimeligt interessante smagsoplevelser sidst på dagen.
På hver tønde stod oplysninger om bryggeriet, øllet og alkoholindhold. Ligesom der i den udleverede festival guide, stod lidt information om hvilken type øl det drejede sig om. Med programmet i hånden var opgaven ”bare” at give sig i kast med smagningen.
Især kan det anbefales, at holde udkik med den næsten glemte type kaldet Milds. En gammel engelsk øltype, oprindeligt drukket især af arbejderklassen på grund af prisen, med et forholdsvis lavt alkoholindhold, men masser af smag. En øltype som CAMRA på det seneste har gjort en del for at genoplive.
Bangers and mash
Næsten lige ankommet i London opsøgte vi den nærmeste pub, for at nyde den første cask ale og det første rigtige pubmåltid. Hvad ville være mere passende end bangers and mash (Pølser og kartoffelmos)? Efter en velvoksen portion af denne traditionelle engelske ret var der lagt en god bund til mange timers pubbesøg.
Mere kulinariske oplevelser blev det dog også til. Turen bragte os blandt andet forbi Junction Tavern, der, udover at være kendt for sin egen ølfestival, nu også er kendt for sin himmelske chokolade dessert. På The White Horse udmærkede de sig ved et alsidigt og interessant spisekort samt et usædvanligt detaljeret ølkort. Der er med andre ord noget for enhver smag.
Freehouses vs. pubkæder
På ølsiden er det vigtigt at skelne mellem freehouses (uafhængig privatejet pub) og de store pubkæder som blandt andet Weatherspoon og Fuller’s. Ikke at pubkæderne ikke har godt øl, men variationen er jo naturligt begrænset til egne produkter. Derimod har mange af de forskellige freehouses et stort og hyppigt skiftende udbud af real ale. Naturligvis side om side med de allesteds nærværende kedelige pilsnere, hvor sidste nye tiltag er ”super cold” øl som typisk serveres ved én grads celcius, hvilket ikke ligefrem gavner den i forvejen tynde smag.
Det er tilrådeligt at gå efter de pubber der har fået tildelt Cask Marque mærket. En uafhængig organisation med 3862 medlemmer (heraf 2 i Danmark) som løbende bliver kvalitets kontrolleret. Her kommer CAMRAS forskellige håndbøger, som for eksempel ”Good Beer Guide”, til stor hjælp. Med den i hånden, kan man hjemmefra planlægge sine pubture og dermed undgå, at vandre rundt på må og få. Man skal dog være opmærksom på, at Cask Marque mærket også tildeles steder som reelt kun har 1 real ale hane i brug.
Fuller’s
Ingen øltur uden en rundvisning på et bryggeri. Vi havde derfor arrangeret en tur ud til Fuller’s Griffin Brewery lige op og ned ad Themsen i den hyggelige Londonforstad Chiswick. Vi startede turen med frokost og en pint på bryggeriets egen pub Mawson Arms/The Fox and Hounds, hvor vores guide samlede os op kl. 13. De fleste ølentusiaster kender jo nok en del af Fuller’s produkter, som sælges på flaske herhjemme. Men på bryggeriet fik vi naturligvis lejlighed til at prøvesmage hele deres sortiment, både fra fad og flaske. Inklusive den eksklusive Vintage Ale. En speciel årgangsale som er blevet brygget siden 1997 og sælges i nummererede flasker.
Smagningen foregik i bryggeriets gamle lagerkælder med hvælvet loft, som var blevet konverteret om til en hyggelig pub med alle bryggeriet diplomer og udmærkelser på væggene. Fuller’s bruger primært engelske råvarer, som malt fra East Anglia og humle fra Kent samt deres egen gær + gæren fra Gales Brewery, som genbruges op til 10 gange før den kasseres. Fuller’s har gennem en årrække oplevet et stigende salg af cask ale, og har som følge deraf 3 doblet deres omsætning af cask ale til 210.000 tønder om året. Mange af hvilke naturligvis sælges gennem en af deres 350 pubber rundt omkring i England.
Sidste nyt
England har dog også sine problemer at slås med, så som sammen-lægninger og lukninger af gamle hæderkronede bryggerier. Tillige oplever mange pubber et faldende salg af øl med udsigt til endnu hårdere tider, på grund af stigende afgifter og et rygeforbud på alle offentlige steder der træder i kraft fra den 1. juli. Samtidigt vælger en del pubejere at sælge deres pubber og indkassere gevinsten, på grund af de enorme ejendomspriser i Londonområdet. Dette betyder at der i øjeblikket lukkes gennemsnitligt 56 pubber om måneden i England.
At finde de rigtige steder
Efter en uges ophold i London, med besøg på cirka 25 pubber og smagning af hen ved 80 forskellige øl, må konklusionen være, at der her venter én rigtigt mange gode oplevelser ud i øllets verden. Men at finde de rigtige steder kræver en del forberedelse hjemmefra og også en vis portion held. Som for eksempel da vi tilfældigt vis kom forbi ”The Ship Tavern” på vej mellem to pubber. Det viste sig at de var midt i en real ale festival og havde flere ales på cask som vi endnu ikke havde smagt.
Vel hjemkommen må vi konstatere, at de positive oplevelser har været mange, og at vi alle gerne tager turen over til London igen.
Af Line Langkjær og Flemming Schuldt
| |
|
|
|
|
|
