tilbage til forsiden
Lokalafdeling Nykøbing FMøder afholdtNyhedsbreveScrap og Højt Skum!!ArrangementerIndkøbsstederVærtshuse
2006
2007
2008
2009
Nyk F - januar
Nyk F - februar Beer (was) Here
Nyk F - marts paulanermunke og hvedeøl
Nyk F - april påske
Nyk F - maj Krenkerup
Nyk F - juni Årets ØL
Nyk F - sept Kend din ØL med Nick Wilder
Nyk F - okt Årsmøde og blindsmagning
Nyk F - nov Hornbeer
Nyk F - dec Go'nat JUL
2010
 

Christian Skovdal Andersen fra Beer Here


kom direkte fra brygning på Gavnø, som har overtaget hans brygudstyr fra dengang han havde Ølfabrikken. Så der er jo nærmest regional øl på vej fra Beer Here.
Beer Here-projektet er et fantom-bryggeri, og Christian har haft travlt med at booke brygkontrakter rundt omkring i landet. Lige nu brygger han på Herslev Bryghus og Nøgne Ø i Norge. 




Det blev en afslappet aften med snak om brygning, ingredienser til samme og Christans erfaringer og oplevelser udi brygkunsten.
Selvfølgelig med hans egne bryg til smagning undervejs.

Debutbryggen Jule IPA er brygget hos Herslev ved Roskilde og Beer Heres bud på en ikke tung og sød juleøl, men en frisk en af slagsen til julebordet. Den er da også en velafballanceret humle-sag. Øllen er med i finalefeltet om "Årets Øl" i Danske Ølentusiaster - tillykke, flot start.
En gylden juleøl med udgangspunkt i den amerikanske India Pale Ale tradition, som er en kraftigt humlet lys ale, diskret krydret med Curacao appelsinskal og knap så diskret tørhumlet med Columbus humle.

Black Hop Mild er en mørk Guinniss-inspireret sag på bare 3,5 %. Kunsten i en sådan øl er at få masser af smag (ristet) uden en voldsom høj alkoholprocent. Ifølge Christian bør den slags øl drikkes på Inspector Morse metoden, hvilket vil sige 7 slurke til en pint! Hertil var prøveglassene dog for små.

Med Påske 2009 er vi tilbage på spisebordet, men også til en gammel stentavle fra omkring år nul, hvorpå der er angivet en ganske præcis metode til at fremstille øl. Christian har ladet sig inspirere af opskriften i brygningen af Påske 2009.
Der er nu sket en vis produktudvikling, men honningen og vindruerne er i tråd med den gamle opskrift - og så er gæringen kommet under fuld kontrol. Dadlerne havde Christian udeladt - kunne ellers være spændende at smage i øl!

Erebus er i den græske mytologi personificeringen af mørket og Christians bud på en Old english Ale. Brygget på lyse malte og tilført farve og smag med et 24 timers koldtvandsudtræk af chokolademalt samt en masse hjemmekogt kandissukker. En helt mørkebrun øl med masser af karamel og chokoladesmag, men uden de ristede og brændte nuancer der ofte er associeret med mørke øl.




Fra venstre ses Jule IPA, Black Hub Mild og Påske 2009.

Imperial Porter kom mere eller mindre til verden ved en fradragsberettiget frokost for nordiske bryggere og andet godtfolk. Christian sad ved siden af en svensker af den lidt mere pudsige type, men gutten viste sig at stamme fra Närke-bryggeriet, der brygger en af verdens bedste øl, nemlig "Stormarksporter". Han overdrog Christian en lille pose svensk whiskymalt, og så var der ellers grundlag for at Christians Imperial Porter kunne komme til verden. Og hvilken en! Masser af smag og nuancer og aftenens sikre vinder.

Med Beelzebub er vi igen i mytologien. Beelzebub er dæmonernes overherre - Satan. En Trippel-sag brygget med den lille twist, at den er gæret med hele tre forskellige stammer af belgisk gær, som han fik fra Nørrebro Bryghus. Sammen med appelsinskal, koriander og en smule tørhumle giver det en bittersød, kompleks og lumsk ale med antydning af banan.

Vi slutter med Braggot - et forsøgsbryg, hvor mjød indgår, og derfor giver øllet et sødligt præg, der dog holdes i ave af en pæn alkoholprocent.
Ifølge Christian var denne prøvesmagning hans absolut "stærkeste", og vi må også konstatere, at den havde begrænset redaktørenes opmærksomhed betydeligt. Derfor er ordene få til denne sidste øl, men den sluttede på 3. pladsen i aftenes skarpe felt - så pil opad!




Fra venstre ses Erebus, Imperial Porter og Beelzebub.



Som det fremgår af ovenstående billede, blev der diskuteret heftigt - men afslappet - om ølsmag og det blev da også et bredt spektor af øl vi fik denne aften med Beer Here.

Vi gik alle fra aftenens møde, med et indtryk af en brygger med masser af ideer og gejst til forsat at udvikle nye bryg til danskerne - så med Christans nye slogan har vi "ikke spildt vores tørst" for "livet er for kort til lorteøl"!
Tak for en god aften, Christian - og held og lykke med Beer Here!

Og til jer andre: husk næste møde er på Middelaldercentret med ...

 

Paulanermunke og tysk hvedeølsbrygning



Torsdag den 5 marts har fokus på historie og tysk ølbrygning.
Et særligt arrangement hvor Stinna Christensen tager os med på en rejse tilbage til de gamle middelaldelige klostre, hvor munkene kunne meget mere end bare dyrke det asketiske liv, nemlig også brygge øl. 
Herefter vil Brygmester Stefan Peter Stadler fra Indslev Bryggeri føre os videre i den tyske brygtradition, hvor især hvedeøllet er hans varemærke. Stefan har 30 års erfaring med hvedeøl og kan kunsten at brygge øl for sanserne.
Stefan fortæller om hvedøl generelt og hvordan det er at brygge i Danmark for en tysk brygger.
Læs nyhedsbrevet og hvordan du tilmelder dig her
 




Afstemning om månedens øl


Der er dejlig meget humle i denne smagning - men i en fin ballance. Det blev dog en porter, der fik den største score - skarpt efterfulgt af Erebus og forsøgsbrygget Bracker.








Påske 2009 med den officielle etiket og på bordet den ikke-politisk-korrekte etiket - eller skal vi sige en etiket, der ikke overholdt etik-etiketen!



Bliv medlem


Hvis du ikke allerede er medlem, så kan du måske blive fristet til at blive det ved at kigge på disse sider.
Se hvordan du bliver medlem her
Bliv hurtigst medlem ved at betale med kreditkort - så bliver du registreret straks - og har du som regel dit medlemskort i løbet af en uge!
Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte foreningen på adresserne ved at klikke på Lokalafdeling Nykøbing F i topmenuen.

Men hvis du ikke allerede har været rundt på vore web-sider, kan du få indtryk af dine kommende oplevelser som medlem, ved at klikke årstal og måned i menuen øverst til venstre!