Lokalafdeling Næstveds nyhedsmail 2009-2

Nyheder fra bestyrelsen

1.  Smagning til Årets øl

Den 26.februar kl. 19 har vi smagning på årets 10 finalister til titlen ÅRETS ØL 2008. Det er efter stor flid at vi med stolthed i Lokalafdeling Næstved kan præsentere alle 10. 

Som vi plejer starter nogle af os kl. 18.00 med at spise månedens menu i restauranten på Hotel Kirstine. Menuen er: Braseret kalvesteg med vintergrønt, bouillon kartofler og sauce Estragole + 1 øl efter eget valg, pris 175.00 kr.  Tilmelding til formanden senest tirsdag. D. 24 kl. 20:00

P.S. Hotel Kirstine har lovet at der fremover vil være et større udvalg af øl (også porter) end det vi oplevede sidst.

Kl. 19 går det så løs med de 10 finalister, således at du kan nå at afgive din stemme på ale.dk inden d. 28/2, og være med til på ærlig vis, til at vælge årets øl som kåres til Generalforsamlingen i Odense d. 18/3, samt mulighed for at vinde 500 kr.


2.  Generalforsamling i Danske Ølentusiaster

Generalforsamlingen i Odense lørdag d. 28. marts kan du komme til med bus, sammen med en masse andre glade ølentusiaster fra Maribo, Nykøbing og Vordingborg.

Alle deltagere få et tilskud fra hovedforeningen på 100 kr. Det vil sige at jo flere vi er i bussen, jo billigere bliver det for alle. Men for alle som deltager på dagen, skal der ved egenbetaling indbetales 100 kr. på konto 0043 6880323472  (vores regionsformand Jannie, Vordingborg) samt tydeligt skrives, NAVN, MEDLEMSNUMMER og LOKALAFDELING senest d. 14/3. 

Derudover kan du på ale.dk tilmelde dig spisning, som så er gratis.    

Bussen kører fra Næstved ca. kl. 10:00 og er tilbage kl. ca. 22:00 (nøjagtig tidspunkt skal nok komme). Vi kører så tidligt, for at nå den Fynske Ølsmagning som koster 50 kr. inden selve generalforsamlingen. Der kårer vi årets øl og bryggeri, og vælge eller genvælge ny formand og kasser. Så mød op – brug din stemme!

3. Kultsmagning.  

Lørdag d. 18. april kl. 17.00 vil den første af mindst 22 KULT ØL blive serveret i ”vores” kælder.  

Efter 1. runde vil vi i Hotel Kirstine’s vante lokaler opleve en tre retters menu, selvfølgelig med specialøl til. Hvad 2. og 3. runde har bragt vil du vide kl. ca. ? Alt dette kan vi i Lokalafdeling Næstved gøre for kun 400 kr. som betales til formanden eller på vores konto: 6060 5238934 inden torsdag d. 9. april.

4.  ”Guldsteder i København” 

Fredag d. 26 Juni  kl. 15.51 (ca.) kører toget med en gruppe glade Ølentusiaster til København, for at besøge super øl steder. Her kan nævnes Nørrebro byghus, Den Tatoverede Enke, Brewpub, Ølbaren, Lord Nelson, Vinstue 90 og Cafe Svejk, for blot at nævne nogle muligheder. Der vil være bestilt borde og mad, i det omfang det er muligt. Som udgangspunkt er vi kun være fælles om gruppebilletten (retur kl. ca. 01.30) og vores aftensmad. Resten for egen regning.

Giv formanden en mail, hvis du er interesseret i denne tur snarest, det er ikke bindende.

5. Sjælland rundt

En tur for at få frokost i det grønne og besøge mikrobryggerier. Der arbejdes på at besøge en række bryggerier en lørdag i slutningen af august eller start af september, så marker nu med et kryds i kalenderen. Det vil foregå med bus, og lige så snart der er en fast dato, skal du nok få den.

6. Husk Ølfestival i Valbyhallen d. 15. til 17. maj.


Det var vist det hele, det bliver ikke kedeligt, så meld dig til og mød op.

Højt skum

Jan Vang-Ahlgren
Lokalformand Næstved

Februar 2009