














|
|
Smagsdommer fik sat billeder på de fine smagsnoter
da godt 30 medlemmer blev præsenteret for de mange forhold, der gøre sig gældende, når en øl er hældt op i glasset.
 Men før der kom dråber i smageglasset skabte Nick en dialog om de forhold, der netop indvirker på denne forenings elskede beskæftigelse - at smage øllets mangfoldighed af nuancer.
Det kan måske synes lidt "tørt" at sidde med tomme glas. Men det er vigtige ting, som gøres klart. Vi føres gennem en teknisk gennemgang fra valsningen og til det endelige resultat - øl! Det er en proces, som måske lyder simpel, men den giver de gode brygmestre konstante udfordringer og stiller krav til stor omhyggelighed.
Nick spørger bredt, "Hvad er en god øl?" Det affødte en del forslag, men det er lettere umuligt at pege på en enkelt øl, hvorfor stilartsbegrebet er opfundet. Det gør det hele mere håndterligt og "bedømmeligt".
Smagning i praksis - ahh
Den første øl er Premium Lager fra det hollandske bryggeri Grolsch. I en sådan markant øl er de overdøvende smagsindtryk tændstiksvovl og dåsemajs! Det er ikke lige en type til de danske smagsløg, men tyskerne elsker det!
Diskussionen bringes ind på lagringstid og alder - og dermed holdbarhedsdatoer. Nick mener, at "holdbarhedsdato" er noget vås, hvis øllet lagres under ordnede forhold. Nogle stiltyper bliver mere runde og smagselementerne samler sig. Men kompleksiteten forsvinder - især humlen aftager.
 |  | | Fra nederlandsk pilsner til tjekkisk bryg og en anden stilart med Kozel Dark. Her får vi noter af smør og karamel af den fede slags. På Nicks opfordring kommer bud på den bløde gule karamel. Af lignende bryg i stilen bydes ind med Willemoes fra Vestfyen.
Pilsnertype igen - her iklædt dåse and from over there - en Budweiser.
Vi finder noter af grønne æbler og bær. Nogle mener dog, at Budweiser er en pilsner med lidt vel meget vand!
 |  | | Det frugtige bringer stilen Tripple på banen og Nick har en af de kendte med - en Westmalle Tripel.
Her finder vi frugtnoter (selvsagt) men også sort peber og endelig alkohol. Indenfor sin stilart går denne øl lige til grænsen m.h.t. sprittethed.
Det er jo en øl vi er bekendt med ved flere møder, hvor den altid har været meget velkommen, og den er da også tæt på Meyers i afstemningen.
Som repræsentant for engelsk ale får vi en flot repræsentant i Fullers ESB.
I ESB'en bydes på røg og karamel. Druen anes også og svesken bliver også nævnt. Iøvrigt en dejlig øl og i følge Nick er bryggerriet absolut et besøg værd, hvis du kommer til London.
 En anden stilart er hvedeøl og her har Nick belgiske Hoegaarden med. Her finder vi gærduft og -smag, nelliker og citrus og ikke mindst fenol med deraf tilhørende medicinskab...! Jo, jo, - vi kom vidt omkring!
Nick Wilder har været med i Meyers brygprojekt Pommier Brune og her byder deltagerne på dette smage-scenarie ind med smagsnoter af karamel og sød lakrids. Desuden har den en meget markant smag af tanin, som gør den en anelse snerpende i afslutningen. Nick fortalte, at øllen er brygget for 9 måneder siden, men den har udviklet sig i en helt anden retning end tiltænkt. Det skal han nu ikke høre noget ondt for, idet den gik hen og blev aftenens favorait - tiltænkt eller ej! |  | | Finalen (med risiko for hysteriske reaktioner fra deltagerne) får vi med en vildtgæret Oude Geuze Boon fra belgiske Boon. Her tales syre - mælkesyre, æblesyre og eddikesyre, hvilket da også straks markeres i forsamlingens ansigter. Pragtfuld øl!
Endelig smages på en inficeret øl, som Nick har taget med til lejligheden. (Tænk dig - han køber bevidst en inficeret flaske øl).
Men ud fra en pædagogisk vinkel kan vi sige, at nu har alle deltagere smagt en sådan - og vi udelader den nænsomt i afstemningen! (Vi holder brygget anonymt - redaktionen er bekendt med bryggerinavnet).
Nick påstår, at han har en bekendt, som faktisk kan lide denne inficerede sag - ak ja, ølentusiasters smag er jo mangfoldig !!!
En vittig hund spørger da også til sidst "om en vildtgæret øl kan blive inficeret" ;-) - og tro det eller ej - DET KAN DEN!
Tak til Nick for en spændende gennemgang af øllets mangfoldigheder, der var kompetente svar på spørgsmål om brygning, øltyper m.m., MEN - du mangler at svare på, "om man kan brygge øl på tungt vand"??
HUSK næste arrangement er ... Årsmødet
dagsorden kan ses på arrangement-listen her
Så hold øje med din mail og lokalafdelingens web-side. |
|

Meyers og Nicks Pommier Brune blev topscorer ...
med 355 point. Om det så var et skulderklap til oplægholder Nick Wilder, der udløste denne scorer er ikke til at vide.
Generelt kan vel siges at den "subjektive" afstemningsseddel vi plejer at bruge fik en heftig uddybende dimension af smagsdommer Nick Wilder. Så fremover kan vi håbe, at deltagerne "ved bedre" hvorfor de stemmer en Westmalle Triple ind som no 2 og en Fullers ESB som no 3 etc.
Man kan også udlede at "industripilsnere" som Grolsch og Budweiser ikke kommer flot ud i dette selskab.
Og endelig at den vildtgærede Oude Geuze Boon ikke er populær. Ja, her blev endda afgiver umulige/ulovlige karakterer som nul og sågar minus 18 !!!



Bliv medlem
Hvis du ikke allerede er medlem, så kan du måske blive fristet til at blive det ved at kigge på disse sider. Se hvordan du bliver medlem her ! Bliv hurtigst medlem ved at betale med kreditkort - så bliver du registreret straks - og har du som regel dit medlemskort i løbet af en uge! Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte foreningen på adresserne ved at klikke på Lokalafdeling Nykøbing F i topmenuen.
Men hvis du ikke allerede har været rundt på vore web-sider, kan du få indtryk af dine kommende oplevelser som medlem, ved at klikke årstal og måned i menuen øverst til venstre! |
|
|