tilbage til forsiden
ForeningenAktiviteterAlt om ølMennesker og stederCharivariRegioner & LokalafdelingerLogin
Historie
Leksikon
Ordbog
Øltyper
Brygprocessen
Øllets sprog
Øl & Mad
Håndbrygning
Bibliografier
Links
Medlemmers ølhjemmesider
 
Oversigt over øltyper
Denne side er fra vores 'gamle' hjemmeside
- og venter på enten at blive gennemgribende revideret eller at blive erstattet af en anden side!

Lær nyt øl at kende - prøv noget nyt!
Danske Ølentusiaster præsenterer her en oversigt over øltyper med kort forklaring, alkohol- og urt-styrke og eksempler. Prøv nogle nye øl, og send os en mail med dine kommentarer til øllet og til vores oversigt. Den er ganske sikkert ikke fejlfri.

Oversigten over øltyper, stilarter m.m. er sammenstykket på baggrund af danske og internationale kilder. Ordene har ikke samme betydning alle vegne, så derfor kan man diskutere længe, hvad f.eks. en lagerøl er. Vi har valgt at læne os meget op ad engelsk: En "ale" er en overgæret øl, en "lager" er fællesbetegnelse for undergæret øl af almindelig styrke.

For den enkelte øltype er medtaget en beskrivelse, et ca. interval for alkoholstyrken i volumenprocent, et typisk tal for balling-grader (mål for urtens vægtfylde og dermed for mængden af råvarer - høje ballinggrader = kraftigt tykt øl, ofte med en hel del alkohol). Endelig er der anført nogle eksempler, der f.eks. kan værede mærker, der er afprøvet ved smagstests i KØLIG.

Oversigten over øltyper er opdelt efter om øllet fremstillesved overgæring eller ved undergæring. Forskellen ligger i typen af gær, der anvendes, temperaturen i gæringen og efterbehandlingen af øllet. Sluttelig findes information om hjemmelavet øl..

Undergæret øl gærer langsomt ved lav temperatur (5-10 grader) og lagres nogen tid på bryggeriet. Stort set alt øl, der fremstilles i Danmark, er undergæret. Overgæret øl gærer hurtigt ved højere temperatur (omkring 20 grader). Det er en mere ukontrolleret proces, der ender med at gæren samler sig ovenpå væsken (ved undergæring falder gæren til bunds; deraf navnene). Øllet modnes oftest på flaske eller fad. Overgæret øl er generelt mere smagfuldt, er mere uensartet, og formentlig dyrere at fremstille.


  • Undergærede øltyper
  • Overgærede øltyper
  • Spontant/vildt-gærede øltyper
Undergærede øltyper

  • Lager: Fællesbetegnelse: Hentyder generelt til undergæret øl, i Danmark ofte et bryggeri's oprindelige undergærede øl. I England betyder Lager en Pilsner. Eksempler:"A pint of lager"
  • Pilsner: Stamtype: Lys, gylden type med middelurtvægt, fint humlet smag ca. 5 % vol. 12 grader Balling. Eksempler: Warsteiner Pils, Krombacher Pils, Pilsner Urquell, Grøn Tuborg, Carlsberg Ice, Budweiser
  • Münchener: Stamtype: Mørkebrun type, maltetsmag, dog uden at være rigtig sød. I Tyskland = Dunkelbier. 3,3-3,8 % vol. Eksempler: Gammel Carlsberg, Rød Tuborg
  • Wiener: Stamtype: Ravgylden, lidt over normal alkoholstyrke. I Tyskland = Märzen. I Østrig = Special. 4,2-4,4 % vol.
  • Dortmunder: Stamtype: Lidt mørkere end en pilsner, mere humle end pilsner. Mere tør end Münchener. Over 4,0 % vol. Eksempler: Dansk Dortmunder (Ceres)
  • Bock: Type: Stærk bryg med oprindelse i Niedersachsen. Oftest meget mørkt, men i Tyskland også lyse Bock-bier. Ofte sæson-øl (maj eller oktober). NB: I Belgien og Frankrig afvigende betydning. Over 4,6 % vol. Over 16 grader Balling
  • Doppelbock: Type: Ekstrastærk øl, oprindeligt munkebryg fra Bayern. 6,0-10, 5% vol. Over 18 grader Balling (op til 28!). Eksempler: 200 mærker i Tyskland, navne der ender på ...ator
  • Porter: Variant: Undergæret udgave af Porter/Stout- se overgærede øl. Eksempler: Carlsberg Imperial Stout (1), Wiibroe Imperial Stout
Overgærede øltyper

  • Ale: Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart.
  • Bitter (Ale): Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol. Eksempler: "A pint of Bitter", Bass
  • Pale Ale: Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol. Eksempler: Cains, Pete's Wicked Ale
  • India Pale Ale (IPA): Variant: Meget bitter, meget humlet, nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale
  • Light Ale: Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt, samme farve
  • Altbier: Variant: Kobberrød ølstil fra Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol. Eksempler: Diebels Alt
  • Kölsch: Variant: Gylden overgæret øl fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol.
  • Mild Ale: Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol.
  • Brown Ale: Stamtype: sødligt bryg med lav tilmiddel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol. Eksempel: KB Hvidtøl
  • Scottish Ale: Type: Stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland! Store variationer. 4-5,6 % vol.
  • Trappist: Stamtype: Meget stærk ale brygget på 5 klostre i Belgien og 1 i Holland. 4,8-8 % vol. Eksempler: Chimay, Orval
  • Abbey Bier: Type: Stærke ales, brygget i stil med trappist, men uden for klostrene.
  • Strong Ale: Fællesbetegnelse for ale, der erstærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet. Eksempler: Duvel
  • Porter: Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout; oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle. 3,4-5,0 % vol.
  • Stout: Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistringi forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve.
  • Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout: Type: Udpræget bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol. 10-11 grader Balling. Eksempler: Guiness
  • Imperial Stout, Strong Stout: Type: Stærkere stout, tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0-6,6 % vol. 18-19 grader Balling
  • English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
  • Weizenbier: Stamtype: Overgæret øl brygget på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol. 12,3-13,8 grader Balling. Eksempler: Paulaner Hefe Weizen, Paulaner Hefe Weizen Dunkel, Hoegaarden Witbier (Belgien).
  • Weisse: Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med urte- eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol. 7,0-7,8 grader Balling. Eksempler: Berliner Weisse
Spontant/vildt-gærede øltyper

  • Gueuze-lambic: Belgisk øl brygget med vildgær. Stærkt syrlig smag. Uklar. Meget lys, undtagen i varianter med tilsat frugt og undergået en anden gæring, f.eks. kriek=kirsebær. Over 4,0 % vol.
Medlemsforeningen KØLIG har venligst stillet denne liste til rådighed.