tilbage til forsiden
Lokalafdeling Nykøbing FMøder afholdtNyhedsbreveScrap og Højt Skum!!ArrangementerIndkøbsstederVærtshuse
2006
2007
2008
2009
Nyk F - Januar Christian Skovdal will be here 5 februar
Nyk F - Februar Paulanermunke
Nyk F - Marts 2009 - Påske + frokost
Nyk F - April 2009 - til Krenkerup kun for medlemmer
Nyk F - Maj 2009 Årets Øl
Nyk F - August 2009 Kend din øl med Nick Wilder
Nyk F - september 2009 Nyhedsbrev Årsmøde og blindsmagning
Nyk F - oktober 2009 Nyhedsbrev Hornbeer
Nyk F - november 2009 Nyhedsbrev Go'nat JUL
Nyk F - december 2009 Nyhedsbrev Hekserier fra Nordfalster
2010
 
Torsdag den 5. november Hornbeer
kl 19.00 til 22.00 på Staldgården, Slotsgade 42, 4800 Nykøbing F 

Jørgen Fogh Rasmussen - Hornbeer
I marts 2008 havde vor genbo-lokalafdeling i Næstved lavet en håndbrygkonkurrence. Vi var nogle få fra Nykøbing F deroppe af nysgerrighed – og for at bakke op om Jan Overgaards deltagelse i konkurrencen.
Det blev en øjenåbner for alle – for her var nye og interessante øl-bud. De gæve gutter fra Appenæs vandt første præmie (med Tranquebar Imperial) og Jan måtte tage til takke med en tredjeplads – efter Jørgen Fogh Rasmussen.
Kort efter etablerede Jørgen bryggeriet Hornbeer i en 40 fods container – som efter tre måneder udbrændte i sommeren 2008. I løbet af sensommeren måtte Jørgen således Sjælland rundt for at låne brygkapacitet, så bl.a. julebryggen kunne være klar til tiden.
Alligevel havde han tid til at stille op med smagsprøver til vores eget Øllets Dag i Teaterfoyeren i september.
Herefter etableredes nyt bryggeri og trods branden er det gået slag i slag for Jørgen:
  • Danske Ølentusiasters Fødselsdagbrygkonkurrencen 2008 blev en tredjeplads for Hornbeer med 13% af stemmerne. Det var Ørbæk der vandt med 29% stemmer.
  • Samme velsmagende forening kårede Hornbeer som Årets danske Ølnyhed 2008 med Caribbean Rumstout og bryggeriet er samtidig tæt på at få hæderen som Årets Bryggeri (Mikkeller fik 9,6% og Hornbeer 8,9%)
  • Russian Imperial Stout bliver hædret med Gold af ratebeer.com i kategorien Denmark – Best beers.
  • EkstraBladet giver Witt 4 udaf 6 øloplukkere i smagstest af sommerhvedeøl. Samme bryg får 4 udaf 5 point i Smag&Behag.
  • Samme blad giver Blonde 3,25 af 5 muligepoint i klosterøl- test.

Ja, der har sandelig været gang i den, så efter halvanden år har Hornbeer måske en overraskelse med til os. Uanset overraskelser er de allerede kendte bryg værd at smage/gensmage kan vi love.
Hustruen Gunhild kreerer de livsglade naivistiske etiketter i meget ekspressive farver – der er med til, at give flasken en uhøjtidelig stemning.
Men når først du får øllet i glasset, får du ofte en bryg med komplekse smagsnuancer – der for flere af øllene giver en højtidelig stemning!
Så glæd dig til velsmagende og spændende bryg fra Hornbeer.



Arrangementet holdes på Staldgården, Slotsgade 42, 4800 Nykøbing F

og koster den uforskammet billige pris af kun 150,- kr

Tilmelding senest søndag den 1. november til 
alenykoebingf(at)remove-this.gmail.com eller evt 54 43 47 84

Bemærk NY mailadresse - da der har været problemer med mails til ale.dk
Derfor prøver vi en ny mail-service, så den ny adresse for tilmelding er altså fremover alenykoebingf(at)remove-this.gmail.com

Der sendes altid en bekræftelse på din mail-tilmelding - hvis ikke du får en bekræftelse efter tilmelding så ring til Carsten Jensen for at tjekke om du er tilmeldt!