Ølsmagning

Medlemsforeningen KØLIG har venligst stillet denne vejledning til rådighed.

Livet er for kort til kedeligt øl! Her er Danske Ølentusiasters elementære indføring i ølsmagning.

Har du overhovedet lyst til at prøve noget nyt?

Hvis du er opflasket med Tuborg, men har bevaret en anelse barnlig nysgerrighed, får du her nogle forslag til, hvordan du kan udvide din horisont med nye og spændende ølsorter. Men det går kun godt, hvis du har lyst til at prøve noget andet end det tilvante danske majs-øl. Loyalitet overfor danske ølmærker er et stort problem - hvordan kan man lære nyt at kende, hvis man er fuldstændig overbevidst om, at det øl man drikker og altid har drukket er verdens bedste?

Første lektion: Vi starter med en pilsner...

Drik en øl som du plejer at gøre. Måske er det en Hof, måske en discount-øl, måske af flasken, måske af et glas, måske er den lige fra kassen (stuevarm), måske er den fra køleskabet (iskold). Reflekter over situationen, så du kan huske den, når du når lektion 10.

Anden lektion: Omgivelserne - øllet i centrum

Hvis du vil give øllet en chance, må du sørge for de rette omgivelser. Sæt øllet i centrum. Sluk for fjernsynet. Nyd øllet sammen med venner i en situation, hvor du kan bestemme at øllet skal i centrum (druk til fodbold i fjernsynet fremmer ikke interessen for øllet). Spis ikke til (tag et par kiks, hvis du trænger, men ikke kraftigt smagende madvarer). Smagsløgene er mest oppe på dupperne, når du er sulten, så lige før spisetid eller ved sengetid er passende. Sæt musik på, hvis du synes.

     

  • Først og fremmest: tillad lidt koncentration, nydelse og fordybelse!

Tredie lektion: Temperaturen skal op

Ikke engang pilsner bør serveres direkte fra længere tids opbevaring i køleskab - hvis man da skal kunne smage noget. Fra køleskabstemperatur og nedefter bliver smagsløgene mere eller mindre bedøvet. Det kan selvfølgeligvære meget rart, hvis varen ikke smager af noget, eller hvis man bare skal fylde eller læske sig.

Pilsner bør serveres ved 8 til 10 grader. Ales bør serveres ved 10-14 grader. Stærke belgiere, microbrew fra USA og andre smagfulde øl ved 12-16 grader. I England serveres Bitter ofte ved stuetemperatur. Eksperimenter med, hvad du bedst kan lide; studer evt. vores vejledning i ølkøling.

Fjerde lektion: Drik af et glas!

Godt øl skal drikkes af glas, så er det sagt.

Hvorfor nu det, når du nu synes, at en Albani fra flasken er bedst. Jo, i et glas kan din næse deltage i løjerne - smagsindtryk består jo som bekendt af en kombination af signaler til hjernen fra smagsløgene og fra receptorer i næsen.

Desuden kan øllet ses når man drikker af et klart glas. Synsindtrykket er også vigtigt - tænk bare på hvordan en lækkert anrettet middagsret er indbydende. Flasker, lerkrus og materede glas er altså ikke sagen.

Femte lektion: Hvaffor et glas??

For det første plads til næsen. For det andet rent. For det tredie pænt.

Glasset skal være stort nok til, at der er plads til næsen (i øvrigt er det også af hensyn til lugtesansen vigtigt, at øllet ikke er for koldt - ved højere temperaturer frigør væsken ganske enkelt flere aromastoffer).

Glasset skal være helt rent. Det skal vaskes i rent lunkent vand uden opvaskemiddel, og tørres i et helt rent viskestykke. Tror du ikke på, det er vigtigt? Prøv at hælde øl i tre glas: et let støvet/synligt beskidt glas, et med sulfo renvasket glas og et fanatisk rent glas (fanatikere forlanger, at deres ølglas aldrig bruges til andet end øl, fordi f.eks. mælkefedt sidder uhjælpeligt fast, selv om man vasker mange gange). Forskellen er tydelig: urenheder får øllet til at skumme op for derefter at fremstå helt uden skum. Særligt fedtstoffer ødelægger skummet.

Et pænt glas fremmer nydelsen ved at gøre brygget indbydende at se på. De forskellige øltyper bør faktisk drikkes af forskellige typer af glas; men de færreste råder over mange valgmuligheder. Har du ikke et rigtigt ølglas, så vil jeg foreslå at du bruger et stort rødvinsglas med stilk. Et glas med halvkugleformet kumme holder på aromastofferne, mens et mere åbent glas, som f.eks. Tuborg's Gyldne Dame glas lader aromaen forsvinde væk, inden den når næsen. Vælg, hvad du synes er pænt; det er jo dig, der skal nyde varen (om kun tre lektioner!)....

Sjette lektion: Vælg en passende øl at starte udforskningen med

Det kan være en god ide ikke at lægge for hårdt ud med stærke belgiske øl. Prøv stille og roligt at vænne dig til øl, der smager af mere og mere. Her følger to forslag til rækkefølge i indøvningen - en kort vej til toppen, og en længere, der har flere trin.

Den korte vej til toppen:

     

  1. Gammel Carlsberg (DK)

  2. Double Diamond (UK)

  3. Dansk Porter (DK)

  4. Duvel (B)

  5. Trappist-øl (B)

Den lange vej til toppen:

     

  1. Dansk standardpilsner (prøv den samme som lektion 1, men ordenligt serveret) (DK)

  2. En dansk all-malt pilsner/lager (DK)

  3. Pilsener Urquell (Tj)

  4. Gammel Carlsberg (DK)

  5. Double Diamond (UK)

  6. En bottle-conditioned engelsk ale (UK)

  7. En dansk Porter (DK)

  8. En svag belgisk ale f.eks. De Koninck (B)

  9. En microbrew fra USA f.eks. Pete's Wicked Ale (US)

  10. Duvel (B)

  11. Orval (B)

  12. Stærke trappistøl, f.eks. Chimay Bleue eller Rochefort 8 eller 10 (B)

Hvis/når du undervejs støder ind i noget, du ikke kan lide, så drop den, gå et skridt tilbage eller to frem. Er det hele af h. til, så drop det og kast dig over vin eller det modsatte køn.

Syvende lektion: At hælde op

Det her er nemt: Glasset fyldes højst op til lidt over halvdelen (så er der plads til næse og aromastoffer). Hold flasken til glassets kant, vip glasset lidt og hæld roligt 2/3 af øllet op langs kanten, så strålen rammer lige over væskeoverfladen. De fleste øl skummer ikke ved denne ophældning, hvorfor man fortsætter med at løfte flasken, rette glasset op, og hælde (uden at stoppe) den sidste trediedel i midten af glasset. Resultatet: en passende mængde smukt og relativt holdbart skum.

Mange kvalitetsøl fra Belgien, USA og England m.fl. færdigudvikles på flasken. Gæringen er ikke afsluttet ved tapningen, og øllet er ikke filtreret. Sådan noget øl har bundfald i flasken. Derfor skal de opbevares stående mindst nogle dage før serveringen; de skal køles stående, åbnes stående og hældes forsigtigt på en gang. Den sidste rest i flasken, som indeholder gæren og er stærkt uklar, kan hældes ud, med mindre man har særlig trang til denne.

Ottende lektion: Smag på varen

Stik næsen ned og sug ind. Hæld ind i munden. Øl må ikke som vin spyttes ud igen, da du så ikke får den vigtige smagsoplevelse af bitterstoffer (fra humlen) allerbagerst på tungen med.

Mange af de mere spændende øl indeholder mere alkohol end normalt (op til over 10 procent på volumenbasis). Skal du smage mere en enkelt eller to, er det derfor en god ide at dele med andre, f.eks. så man er 3-5 om en flaske. Så kan du nå at smage 5-10 forskellige bryg, før du bliver for bøvet til at kunne vurdere dem. Lad bilen stå, når du holder øl-øvning!

Niende lektion: Vurder!

     

  • Studer øllets udseende: farve, klarhed, skum, bobledannelse. Hold glasset op mod lyset.

  • Vurder lugten (humle-bitter, humle-krydret, sødlig, syrlig, aromatisk, krydret, gær, alkohol, behagelig?....)

  • Vurder smagen (bitter, sød, syrlig, balance mellem de tre, alkohol, aroma, gær, behagelig?.....)

  • Vurder følelsen i munden (brus, alkohol, skarp, afrundet.....)

  • Snak med vennerne og tag notater, hvis du gider.

Gentag vurderingen, når du er nået lidt ned i glasset - øllet udvikler sig ved iltning og ved at temperaturen stiger, skummet forsvinder måske, og dine smagsløg og næse vænner sig til oplevelsen.

Det er selvfølgelig helt individuelt, hvad man kan lide og ikke lide; vær dog opmærksom på, at individer påvirker hinanden (derfor kan markedsføring få os til at tro, at et uinteressant produkt måske er verdens bedste....). Derfor kan det være en god ide at gå til ølsmagning under vejledning eller måske læse lidt i nogle bøger om godt øl (eller Danske Ølentusiasters hjemmeside!). Du vælger selv dine påvirkninger!

Eksamen

Klarede du opgaven? Gik det godt eller skidt? Tja, det må du selv vurdere. Hvis prøvningen har skærpet din interesse for bryg, der ikke er, som vi er opflasket til, ja så er målet vel nået.

Så kan du selv vælge om du vil fortsætte op mod tinderne med de allerbedste bryg i denne verden.

God fornøjelse og skål!

Anders Evald

Danske Ølentusiaster

Et lille PS om øl og mad:

Min personlige mening er, at godt øl (de typer som vi lægger mest vægt på vores hjemmeside) er mindre egnet til at drikke til mad. De er simpelthen for kraftige og har for meget sjæl; så de bør stå alene. Til mad foretrækker jeg pilsner (f.eks. tysk eller tjekkisk; skal det være dansk, er guldøl godt til mad) eller weissbier. Weissbier er god til tung bondekost, synes jeg.

Prøv at servere f.eks. Duvel (B), en belgisk trippel el.lign som aperitif: det smager pragtfuldt; smagsløgene er på toppen lige før måltidet, gæsterne er åbne og modtagelige, og alkoholstyrken passende til en velkomstdrink.

Eller prøv f.eks. en mørk trappist (Rochefort 8 eller 10 f.eks.) som godnatøl, alene eller med gæster. Mange mørke, stærke øl er særdeles velegnede sammen med søde sager (kager m.m.).

Det her er selvfølgelig helt personligt - man kan gøre hvad man vil og hvad selv synes der smager og er passende.

Denne tekst er forfatterens ejendom og må ikke kopieres eller publiceres på nogen måde uden forfatterens tilladelse.