Aftenens resultat

Aftenens smagninger - vinderne af årets medlemsmøder.

Ud for hver står hvor mange points hver fik - nederst hvem der vandt :

Caribbean Rumstout (Link)
Årets danske ølnyhed 2008.

 

(Djævlebryg var på 10,5%)

 

Referat : ÅRETS ØL 2009 I LOKALAFDELING NÆSTVED.

Vi er alle kommet godt ind i det nye år 2010. Det var der 26 medlemmer, der traditionen tro ville markere ved at smage de øl, der på det forgangne års medlemsmøder, var blevet valgt som aftenens bedste øl.


Formanden bød velkommen, fortalte om det af bestyrelsen udarbejdede program for det kommende år. Gjorde opmærksom på at på septembermødet, hvor der er årsmøde, at her kan medlemmerne vælge en anden bestyrelse, hvis ikke man er tilfreds med programmet. Programmet kan i se andet steds på hjemmesiden.


Vi begyndte med en øl uden for programmet, da undertegnede har fødselsdag her sidst i januar, var det en fødselsdagsøl. Eksklusive fra Thisted Bryghus. Vi havde tidligere på året haft lejlighed til at smage den, da Peter Klemmensen var på besøg.

Aftenens øl følger ikke årets møder i kronologisk orden, da nogle af øllene er så markante, at man efter dem ikke kan smage mere resten af aftenen.

Vi begyndte med vinderen fra vores aften med øl til ikke over 7 kr. i maj måned. Det var egentlig Vestfyen Golden ale 5,6%, men da den ikke bliver brygget mere, måtte vi nøjes med den alm. ale fra Vestfyn.

  • På årsmødet blev prisen den dovne øl uddelt til håndbryggerlauget med motivationen, ”at de i det forløbne år havde været meget usynlige”. Den sidste modtager af prisen var denne aften blevet synlig, og modtog derfor sit diplom.

2 øl var Abbey Peders Jul fra Klosterbryggeriet 8,3%.

  • Jan og Poul Erik indflettede mellem aftenens øl forskellige reklameindslag og informationer vedr. foreningen: Medlemmeren opfordres til at reklamere for foreningen, vi er gået tilbage i medlemstal. Hvorfor? Landsledelsen laver medlemsspørgeskema for at få afdækket dette. Der er kommet et link på hjemmesiden vedr. visioner, gå ind og læs.
    Opfordring til at deltage i generalforsamlingen på Fyn den 20. marts. Der skal vælges ny landsformand , og flere andre i landsbestyrelsen takker også af.
  • Den 10. april arrangerer vi kultsmagning, vil koste ca. 400 kr..
  • Den 15. juni fejre Næstved 875 års fødselsdag. I den anledning vil vi få brygget en fødselsdagsøl, som vi vil skænke ud som smagsprøver fra en stand i forbindelse med jubilæumsfestlighederne.
  • Nykøbing F. afdelingen arrangerer håndbrygkonkurrence, porter/stout. Lokale håndbryggere tilmelder sig.
  • Refsvindinge fejrer 125 års fødselsdag 15. april, alle er inviteret.
  • Vores lokale økonomi er fremragende, det kræver bare at medlemmerne møder til vore arrangementer så vi kan få brugt pengene. I efteråret måtte vi aflyse en bustur da der var for få tilmeldte.

Nu tilbage til aftenens øl:
Slotsbryggeriet Føniks: Honey i am home 10%, stod for aftenens lokale indslag.
Øl nr. 4 er Hancock Bryggeriernes julebryg på mindst 10%. Den smagte vi på julebrygmødet i november.
5. øl Brøckhouse Julebryg 2004 8,3 %. Brøckhouse julebryg har gennem årene varieret en del i smag. 2004 mener vi suverænt er den bedste. Bryggeriet er gået konkurs. Bryggeriet der har overtaget navnet, sendte i forbindelse med julen 2009, et bryg på markedet, som jeg bestemt ikke vil anbefale til nogen.
Aftenens eneste belgier var Golden Carolous Easter 10,5% fra Het Anker. Vi smagte den sidst på mødet i marts. Den solgte for dårligt, så derfor er bryggeriet holdt op med at brygge den.
Næste øl er Peter Klemmensens afskedsøl i anledningen af, at han i sommers stoppede som brygmester på Thisted Bryghus. Ronkedor 8,5%. Øllen er en krydsning mellem en porter og en IPA. Christian Skovdal Andersen var gæstebrygger på denne øl. Vi smagt den da Peter var på besøg i april.
Djævlebrygs Pride og Nekron 10,5%, var vores lokale bud på årets ølnyhed 2008. Det var på mødet i februar. Men det var som bekendt denne aftens sidste øl, der blev årets ølnyhed i 2008.
Aftenens sidste øl var vinderen fra januarmødet, som var aftenens vinder den oktober aften i 2008, hvor Jørgen Fogh Rasmussen var på besøg. Carribean rumstout 11% fra Hornbeer.

Aftenens bedste øl januar 2010 blev ligesom i januar 2009 selvfølgelig, var jeg lige ved at sige, Caribian rumstout fra Hornbeer med 14 stemmer, så den skal vi smage igen januar 2011. Nærmeste konkurrent var Pride og Nekron med 4 stemmer.

Referent Finn-Peter

Undskyld sent ref. Jeg har været syg.

/Siden er opdateret 24-2-2010