Praktiske oplysninger

Røgfri Ølfestival®

Ølfestivalen® er røgfri indendørs, men der vil være rygeområder i LOKOMOTIVVÆRKSTEDET´s store have. Rygeforbuddet gælder alle former for rygning, også e-cigaretter.

Alkoholpolitik

Nu kan det jo synes selvmodsigende at have en alkoholpolitik på en Ølfestival®, men det er slet ikke tilfældet.

Vi ønsker, at Ølfestivalens® gæster får en god og lærerig dag i øllets verden uden at det "tager overhånd". Derfor vil synligt berusede ikke blive lukket ind på Ølfestivalen® ligesom vi forbeholder os ret til, at sige "pænt tak for i dag", hvis nogle af Ølfestivalens® gæster bliver til gene for andre gæster eller vores udstillere.

For at komme ind på Ølfestivalen® skal man være 18 år eller derover.

Børn under 18 har kun adgang i følge med forældre eller værge.

Café

Der vil være mulighed for at købe varme retter, sandwich samt lækre grillpølser m.m., ligesom der også kan købes sodavand og kaffe.

Garderobe

Der vil i åbningstiden være bemandet garderobe for publikum.Garderoben er videoovervåget.

Prisen for at benytte den bemandede garderobe er én polet.

Bemærk at vi ikke tager ansvar for værdigenstande der er efterladt i overtøj og/eller tasker.

Garderoben er videoovervåget.

Poletter

Betalingsmidlet på Ølfestivalen® er poletter, som kan købes sammen med billetten til en særlig rabatpris. Desuden kan der købes poletter på Ølfestivalen®.

Det er muligt at købe netop det antal poletter man har behov for.

På festivalen er enhedsprisen pr. polet - 12,50 kr.

I forsalg kan der købes 3 typer billetter, hvoraf 2 typer er med poletter til rabatpris:

125,00 kr.: Inkluderer entré, smageglas og festivalguide.

225,00 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 10 smagsprøver.

325,00 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 20 smagsprøver.

Samaritter

Vagterne i Lokomotivværkstedet er uddannede til at yde førstehjælp.

 

Smagsprøver

Når du som gæst afleverer én polet, udleveres der en smagsprøve på den valgte øl.

En smagsprøve er i langt de fleste tilfælde på 10 cl. På enkelte udvalgte og sjældne øl vil smagsprøverne dog kun være på 5 cl.

Medlemsskab af Danske Ølentusiaster

Ølfestival® København 2016 er naturligvis åben for alle over 18 år.

Medlemmer af Danske Ølentusiaster får rabat i form af 5 ekstra poletter til smagsprøver.  

De 5 rabat-poletter får du udleveret mod forevisning af gyldigt medlemskort. 

Melder du dig ind og betaler dit medlemskab under Ølfestivalen® får du naturligvis de 5 rabatpoletter med det samme.

Hvis du er medlem af andre ølforbrugerorganisationer i Europa (skal være medlem af European Beer Consumers Union, EBCU), kan du mod forevisning af gyldigt medlemskort få rabat i form af 5 ekstra poletter til smagsprøver pr. medlemskab.

Sted

LOKOMOTIVVÆRKSTEDET

Otto Busses vej 5A

2450 København SV

www.lvcph.dk

 

Åbningstider

Gæster med billetter købt i forsalg har mulighed for at komme ind én time før billetsalget i døren starter - om lørdagen er det hele to timer før!

Torsdag den 19. maj 2016

kl. 15:00 - 23:00

(Billet købt i forsalg)

kl. 16:00 - 23.00

(Billet købt i døren)

Fredag den 20. maj 2016.

kl. 12:00 - 23:00

(Billet købt i forsalg)

kl. 13:00 - 23.00

(Billet købt i døren)

Lørdag den 21. maj 2016

kl. 11:00 - 21:00

(Billet købt i forsalg)

kl. 13:00 - 21.00

(Billet købt i døren)