April - Danske Ølentusiasters lokalafdeling Næstved

April måned er for lokalafdeling Næstved er meget spændende periode, med mulighed for deltagelse i følgende super øloplevelser:


1. Kultsmagning.


2. Besøg hos Føniks bryggeriet.


3. Besøg af Carsten Bertelsen og Poul ”Duelund” Højlund.


4. Opstart af vores jubillæums øl.

  1. Kultsmagningen er lige op over, da det er lørdag d. 10 kl. 15.00 et sted i Holmegaard. Der skal du møde op med praktisk fodtøj, da vi skal ud og opleve, før, efter, under, imens og -  ja jeg ved det faktisk ikke. Kun Kultudvalget ved besked, de har lovet mindst 20 spændende øl, og som noget nyt vil de selv lave maden til os.(spændende!) Mange har tilmeldt sig, men der er stadig plads til dig, hvis du inden på onsdag d. 7/4 har indbetalt 300 kr. på konto 6060 5238934.
    Dem som har tilmeldt sig, og dem som tilmelder sig de kommende dage, er først endeligt tilmeldt, når jeg har modtaget en mail med navn, medlemsnummer og beløbet på kontoen. Derefter vil du modtage en mail med KULT-adressen senest fredag aften!
  2. Bryggeriet Føniks får besøg af lokalafdeling København onsdag d. 21. april og de vil meget gerne have os med. De forventer at komme med bus til Næstved st. ca. kl. 19. 15. Hvor de gerne vil samle dig op, og køre til bryggeriet. Efter at have nydt en masse forskellige Føniksøl kører bussen retur til stationen, inden den forsætter mod KBH.
    Der er tilmeldig senest d. 14. april. Bussen (er frivillig) koster 25 kr. for en retur. Mens smagningen på Føniks koster 60 kr.
  3. Torsdag d. 22 april kl. 19.00, og ikke d. 29, altså en uge før vi normalt holder vores smagning i lokalafdeling Næstved, får vi besøg af Carsten Bertelsen og Poul Højlund.
    Dette arrangement vil komme i lokalaviserne, og derfor er der medlemsrabat for de som tilmelder sig og betaler kr. 120.- på konto 6060 5238934 inden d. 19/4. Poul Højlund og Carsten Bertelsen er verdensberømte i Danmark.
    Poul for at brygge KNARK øllene og have talegaverne i orden, og Carsten for at være forfatter til utallige bøger om øl og rejser, og ligeledes at have talegaverne i orden. De vil begge blive sat på en uvandt opgave. De skal hver komme med 3 forskellige øl, som den anden så skal beskrive, vel at mærke mens vi alle sammen smager på dem. Endelig vil lokalafdelingen komme med 2 øl, som de begge skal give nogle ord med på vejen.
    Både Poul og Carsten skal spise med kl. 18.00 på Hotel Kirstine. Retten denne aften vil være: Dansk kalvefilet med kryddermayonnaise og håndskåne fritter, samt en Føniks øl. Mad og øl for kr. 193.- (Tilmelding til spisning senest d. 20. april, til undertegnede)
  4. Vi kommer til at mangle nogle hjælpere når vi om kort tid skal til brygge vores jubilæums øl. Kunne du have løst til hjælpe, så send et skriv til undertegnede.

De bedste påske hilsner
Jan Vang-Ahlgren
lokalformand

/3-4-2010