Fr.sund Nyt April 2010
Kære Frederikssundske Ølentusiaster

Påsken er vel overstået og jeg sidder og glædes over den påskeøl, som jeg netop har købt med stor rabat... Det er jo fordelen for os forbrugere, når der er noget sæsonpræget med så kort en levetid. Men som bemærket er der flere og flere bryggerier der har været så forudseende og kalde det for forårsbryg, for så er det jo stadig interessante efter påske - Magen til humbug - hvor skal jeg så finde de nedsatte øl henne?

Nå men bortset fra ovenstående så indeholder denne Post-Påske forårsmail følgende:

  • Sidste medlemsmøde - Påskeøl smagningen

  • Næste medlemsmøde - Nummer Øl 

  • Ølfestival 2010

  • Facebook brugergruppe

Sidste medlemsmøde - Påskeøl smagning

Endnu en gang var der totalt fyldt op til ølsmagningen.

Maden var naturligvis påskepræget. Menuen stod på skidne æg med Sennepssovs. Derefter var der en lækker Brie på hjemmelavet lyst brød brygget med øl.

Efter maden, gik vi i gang med selve smagningen hvor vi kom igennem 8 forskellige påskebryg. De var meget forskellige i smagen og ikke mindst brugen af humle.

Aftenen sluttede af i god ro og orden.

Vi smagte på følgende øl

ØlBryggeriAlkohol%
Skands Påskebryg
Herslev Økologisk Paaskebryg
Ørbæk Påskebryg
Semper Ardens Easter Brew
Carolus Easterbrew
Svaneke Påskebryg
Hornbeer påskebryg
Vulcano Påskebryg

Bryggeriet Skands
Herslev Bryghus
Ørbæk
Carlsberg
Varolus
Svaneke
Hornbeer
Fur

6,2%
5,0%
7,2%
6,5%
10,0%
5,7%
6,4%
6,0%
Nummer øl

Nummer øl - og hvad er nu det for noget.

Mange øl er i dag udstyret med et nummer enten som navnet på øllen, eller ialt fald som en del af det.

Tænk bare på øl som "47", "Årgangsøl 2010" eller "Batch #100"

Som sådan er der ikke nogen fællesnævner, andet end at øllene har et nummer i navnet. Men måske lykkes det os alligevel at finde den røde tråd mellem dem når vi har ølsmagning onsdag den 28. april

Vi starter som sædvanligt kl. 18.30 med spisning og kl. 19.30 med selve smagningen.
Prisen er 75,- for mad og 75,- for smagningen.
Tilmelding: Sidste tilmeldingsfrist er Søndag d. 25. April. 

De sidste par gange har vi været fuldt bookede til smagningerne, så jeg bliver igen nødt til at nævne at der kun er plads til 40.

Desværre har vi været ude for at der er kommet et par stykker som ikke er tilmeldt. Det er selvfølgelig rart at alle gerne vil komme, men I skal huske at tilmelde jer. (Ellers er der ikke øl nok).

 

Ølfestival 2010

Det er igen ved at være tid til Ølfestival.

Det er lykkedes at få lov til at bruge lokalerne i Carlsbergs gamle bryggeri i Valby.

Der er lavet lidt om på åbningstiderne i forhold til de sidste år.

Torsdag den 6. maj 2010 kl. 16:00 - 23:00
Fredag den 7. maj 2010   kl. 16:00 - 23:00
Lørdag den 8. maj 2010   kl. 12:00 - 23:00

Søndag er lukket, idet der i de tidligere år, ikke har været så mange besøgende.

For dem som gerne vil have nogen at følges med derind, eller bare have lidt god underholdning i toget, så mødes vi lørdag kl. 10.30 på Frederikssund station og tager i samlet trop ind til TAP1. Vi er der inde en halv time før de åbner.

 

Facebook brugergruppe

Frederikssund lokalafdeling har fået oprettet sin egen brugergruppe på facebook

 Danske Ølentusiaster - Frederikssund Lokalafdeling

Hvad den skal bruges til og hvordan, er noget som vi lader vores medlemmer om at være med til at bestemme.

Skynd dig at melde dig til og vær med til at udform indholdet.

 

 

Højt Skum

På bestyrelsens vegne

Bo Bjørholm

 

Tilmeldingsfrister:

Medlemsmøde med Nummerøl smagning - Tilmeld senest d. 25. april

Fælles tur til ølfestival - Ingen forhåndstilmelding, bare mød op.