Pressemeddelelser -2000

     

  • 26-12-00 : Danske Ølentusiaster holder ølfestival
  • 29-11-00 : Nyt retursystem halverer udbuddet af øl
  • 05-10-00 : Danske Ølentusiaster værter for europæisk øl-topmøde
  • 26-02-00 : Ølklubben Absalon og Danske Ølentusiaster har kåret Danmarksmesteren
    i ølsmagning for hold 2000
  • 24-02-00 : Ølklubben Absalon og Danske Ølentusiaster afholder DM
    i ølsmagning for hold
  • 06-02-00 : Foreningen Danske Ølentusiaster kårer Ceres Royal All-malt
    til "Årets danske ølnyhed 1999"
  • 01-02-00 : Foreningen Danske Ølentusiaster kårer "Årets danske ølnyhed 1999"
  • 04-02-99 : Ny, ambitiøs hjemmeside om øl
  • 04-09-98 : Slut med kedeligt øl i Danmark!

BEMÆRK: telefonnumre, adresser, mailadresser og hjemmesideadresser er ikke nødvendigvis stadig gældende!

Danske Ølentusiaster holder ølfestival

Pressemeddelelse 26-12-00

 

Danmarks officielle ølforbrugerorganisation, Danske Ølentusiaster, holder ølfestival i april 2001.

På festivalen vil alle ølinteresserede få lejlighed til at prøve spændvidden i dansk øl såvel som sjældne øltyper fra danske og udenlandske bryggerier. Derfor vil alle danske bryggerier og importører blive indbudt til at deltage i festivalen. Danske Ølentusiaster forventer at præsentere mere end 100 forskellige danske og udenlandske øl på festivalen.

Formålet med festivalen er at udbrede kendskabet til godt øl, som også i hovedtræk er Danske Ølentusiasters formål.

- For de fleste danskere er øl synonymt med den velkendte pilsner, men pilsneren er kun en af omkring 50 forskellige øltyper. På festivalen vil gæsterne få mulighed for smage nogle af de mange andre øltyper, fx. belgiske Trappistøl brygget af munke på belgiske klostre af Trappist-ordenen og ales kendt fra de britiske pubber. Vi håber også, at de danske bryggerier vil præsentere nye, spændende øl på festivalen, siger Søren Houmøller, der er formand for Danske Ølentusiaster.

For at give gæsterne mulighed for at smage så mange forskellige øl som muligt køber de smagsprøver á 1-2 deciliter af hver øl. Samme koncept benyttes på flere amerikanske, engelske, belgiske og svenske ølfestivaler, og er medvirkende til at fokusere på kvaliteten i øllet.

Festivalen finder sted i Remisen ved Trianglen i København d. 28. og 29. april 2001.

Yderligere oplysninger hos Søren Houmøller på 45 65 15 55.

Baggrundsinformation om Danske Ølentusiaster:

Danske Ølentusiaster er Danmarks landsdækkende ølforbruger-, ølbrygger- og ølinteresseorganisation. I Danske Ølentusiaster elsker vi godt øl, og foreningens formål er at få bedre øl i Danmark. Foreningen har netop passeret medlem nummer 1000 og vokser med ca. 2 medlemmer pr. dag.

Det gør vi ved at arbejde for et bredt, varieret og mangfoldigt udbud af bryggerier og øltyper, oplyse og skabe debat om øl, stimulere håndbrygning, udbrede kendskabet til traditionel dansk bryggekunst og ved at sikre øl en respektfuld behandling. I vore vedtægter står bl. a., at vi er økonomisk og politisk uafhængige af danske bryggerier og andre kommercielle interesser. Vi repræsenterer Danmarks ølforbrugere via vort medlemskab af EBCU, European Beer Consumers Union. Alle med interesse for godt øl bør være medlem af Danske Ølentusiaster - der kræves ingen særlige forkundskaber eller tilhørsforhold. Kontingentet for et år er 200 kr.

Læs mere på www.ale.dk

 

Nyt retursystem halverer udbuddet af øl

Pressemeddelelse 29-11-00

 

Et nyt returflaskesystem vil koste de mindre ølimportører livet, det spændende specialøl vil forsvinde fra hylderne og forbrugerne kommer til at betale regningen.

Det konkluderer Danmarks officielle ølforbrugerorganisation, Danske Ølentusiaster, efter en analyse af et nyt pant- og retursystem, som miljøminister Svend Auken netop har sendt i høring.

Lovforslaget lægger op til at indsamling af ølflasker fremover skal ske gennem et nyoprettet monopol med navnet Dansk Retursystem A/S. Alle bryggerier og importører af øl skal tvangs-tilmeldes det nye monopol og ifølge den aftale som Dansk Retursystem A/S har udsendt til samtlige importører af udenlandsk øl koster det kr. 15.000 alene at tilmelde den første øl. Her-efter koster det et gebyr på yderligere 2.500 kroner pr. øl man ønsker at udbyde.

- I værste fald vil gebyrerne overstige den årlige omsætning for de små importører, som typisk sælger et bredt udbud af øl i relativt små styktal. Derfor er dette gebyr et dræbende slag mod de importører, der forsyner danskerne med de øltyper, som ikke brygges af danske bryggerier. Danske bryggerier brygger kun omkring 10 unikke øltyper, mens forbrugerne i vore nabolande har omkring 50 unikke øltyper at vælge imellem siger Søren Houmøller, der er formand for de knapt 1000 medlemmer i Danske Ølentusiaster.

Returflaskesystemet er opbygget således, at allerede eksisterende og godkendte danske returflasker tilmeldes gratis. Det gælder fx. flasker fra Carlsberg og andre store bryggerier, der der-med slipper meget billigt i det nye retursystem.

- Det er en helt urimelig konkurrenceforvridning at pålægge de små importører uforholdsmæs-sigt store gebyrer i forhold til deres omsætning samtidig med at de store, etablerede producen-ter af konsumøl i praksis slipper for at betale, siger Søren Houmøller.

- Hos Danske Ølentusiaster vurderer vi, at omkring halvdelen af de nuværende øl på markedet vil forsvinde med importørernes død. Og det er vel at mærke den meste interessante og vel-smagende halvdel, der vil forsvinde. Det kan sammenlignes med en situation, hvor al vin til mere end 100 kr pr. flaske pludselig forsvandt fra hylderne. Alt, der ikke er industrialiseret masseproduktion vil forsvinde med det nye retursystem fortsætter Søren Houmøller, der kraftigt opfordrer miljøminister Svend Auken til at fjerne gebyrerne, hvilket miljøministeren ifølge loven har mulighed for i form af dispensationer.

Dansk Retursystem A/S skriver i aftalen til den enkelte importør, at de faktiske omkostninger ved registreringen af en ny øl skal bæres af et logistikgebyr pr. solgt øl som fastsættes af bestyrelsen for Dansk Retursystem A/S. Da Carlsberg har 3 og detailhandelen yderligere 3 af Dansk Retursystem A/S’ bestyrelsesposter, kan Carlsberg og detailhandelen udnytte monopolsituatio-nen til effektivt at holde konkurrenterne ude af markedet. Ifølge lovforslaget er denne monopolstatus sikret de første 6 år med mulighed for forlængelse i perioder af 6 år.

Ud over den helt urealistiske økonomi vil de mindre importører blive belastet af en yderst kompliceret administration, herunder at blive pålagt at foranstalte en unik stregkodemærkning af hvert enkelt produkt. Det er næppe svært i en fuldautomatisk produktion på et stort bryggeri, men for importørerne af specialøl er den eneste mulighed sandsynligvis at påklistre ekstra mærkater ved håndkraft.

- Efter vores bedste vurdering er det i strid med EU's konkurrenceregler at benytte en sådan monopolstruktur til at presse konkurrenter ud af markedet på denne måde, siger Søren Houmøller.

Danske Ølentusiaster foreslår derfor, at - der laves en undtagelse i loven, der sikrer, at importørerne ikke skal tvangstilmeldes Dansk Retursystem A/S, eller - øl i specialflasker ligestilles med vinflasker, der ikke er omfattet af det fremsatte lovforslag, eller - gebyrerne helt bortfalder fordi hele provenuet fra flasketilmeldingen kun udgør få promille af de årlige indtægter hos Dansk Retursystem A/S

I lovforslaget vurderes den nødvendige investering i nye flaskeautomater til 250 mio. kroner. Der er kun et sted at hente alle disse millioner, og det er i lommerne på forbrugerne. Dette fremgår tydeligt af aftalen fra Dansk Retursystem A/S, hvor der klart gøres opmærksom på, at håndteringsgebyret samt størrelsen af dette kan medføre en prisregulering af produkterne.

Yderligere oplysninger kan fås hos Martin Nielsen, 26 24 16 26, kasserer(at)remove-this.ale.dk.

Baggrundsinformation om Danske Ølentusiaster:

Danske Ølentusiaster er Danmarks landsdækkende ølforbruger-, ølbrygger- og ølinteresseorganisation. I Danske Ølentusiaster elsker vi godt øl, og foreningens formål er at få bedre øl i Danmark.

Det gør vi ved at arbejde for et bredt, varieret og mangfoldigt udbud af bryggerier og øltyper, oplyse og skabe debat om øl, stimulere håndbrygning, udbrede kendskabet til traditionel dansk bryggekunst og ved at sikre øl en respektfuld behandling. Vi er økonomisk og politisk uafhængige af danske bryggerier og andre kommercielle interesser. Vi repræsenterer Danmarks ølfor-brugere via vort medlemskab af EBCU, European Beer Consumers Union.

Alle med interesse for godt øl bør være medlem af Danske Ølentusiaster - der kræves ingen særlige forkundskaber eller tilhørsforhold. Kontingentet for et år er 200 kr.

Læs mere på www.ale.dk

 

Danske Ølentusiaster værter for europæisk øl-topmøde

Pressemeddelelse, 5. oktober 2000

Danmarks ølforbrugerorganisation, Danske Ølentusiaster, er 6.-8. oktober værter for et topmøde mellem Europas ølforbrugerorganisationer i European Beer Consumers Union, EBCU. Danske Ølentusiaster arbejder for bedre øl i Danmark, idet danske bryggerier kun kan præstere 8-10 unikke øltyper. I de øvrige EBCU-lande kan forbrugeren ofte vælge blandt ca. 50 øltyper af høj kvalitet.

Ud over selve mødet lørdag d. 7. oktober har Danske Ølentusiaster forberedt et program med bla. besøg på det spirende mikrobryggeri Brøckhouse i Nordsjælland, en eksklusiv ølmiddag tilberedt af Claus Meyer og smagning af danske specialøl fra bla. Faxe, Carlsberg og Refsvindige Bryggeri.

- Det er meget opløftende for Danske Ølentusiaster at erfare, at de danske bryggerier virkeligt kan oppe sig og præsentere noget helt exceptionelt øl til vores europæiske søsterorganisationer. Vore udenlandske kolleger er vant til et meget større udvalg af øltyper i deres hjemlande, så vi er stolte af at kunne vise, at vore danske bryggerier kan brygge øl i en kvalitet, som sagtens kan matche fx. belgisk, hollandsk og engelsk øl, siger Søren Houmøller, der er formand for de ca. 750 medlemmer i Danske Ølentusiaster.

Danske Ølentusiaster holder pressemøde lørdag d. 7. oktober 2000 kl. 16.30 - 17.00 hos Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N.

Øltopmødets hovedpunkter er:

     

  • Fredag 12.00 - 13.30: Ledelsen af EBCU og Danske Ølentusiaster mødes med Carlsbergs adm. direktør Flemming Lindeløv til en debat om Carlsberg som internationalt bryggeri og Carlsbergs syn på smagsmæssigt interessante øltyper.
  • Fredag 13.30 - 17.20: Rundvisning og ølsmagning på Carlsberg
  • Fredag 17.30 - 20.00: Smagning af dansk øl med bla. prøvebryg fra mikrobryggeriet Brøckhouse.
  • Fredag 21.00 - 23.00: Middag på Bryggeriet Apollo med servering af Apollos eget bryg.
  • Lørdag 10.00 - 13.00 og 14.00 - 16.30: EBCU-møde i Meyers Madhus.
  • Lørdag 13.00 - 14.00: Frokost med foredrag om øl og mad v/ Claus Meyer.
    Menu: Foccacieboller med forskelligt fyld. Hertil drikkes Ceres All Malt og Refsvindinge #16
  • Lørdag 16.30 - 17.00: Pressemøde
  • Lørdag 17.00 - 19.30: Middag komponeret af Claus Meyer. Menu:
    Forret: Rimsaltet østersølaks med flødestuvede kartofler og peberrod. Hertil drikkes Ceres Royal Spring.
    Hovedret: Oksetykkam og oksekinder "Sember Ardens" med kartoffelgaletter, kantareller og ovnstegt persillerod. Hertil drikkes Faxe Double Bock (fad) og Ceres Selection.
    Dessert: Porter Crème Bruleè. Hertil drikkes Carlsberg Gl. Porter og Wiibroe Stout.
  • Lørdag 19.30 - ?: Pubcrawl hos bla. Café Blågårds Apotek, Brasserie Degas, Charlie’ s Bar og Nyhavn 17.
  • Søndag 11.00 - 12.45: Besøg hos mikrobryggeriet Brøckhouse i Hillerød.
  • Søndag 14.00 - 16.00: Frokost hos Brasserie Degas.
  • Søndag 15.00 - 18.00: Møde mellem de nordiske landes foreninger (Danske Ølentusiaster, NORØL, Svenska Ölfrämjande og finske Olutlitto).

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte formand Søren Houmøller på 40 44 67 14 eller formand(at)remove-this.ale.dk eller EBCU-repræsentant Søren Kr. Lynggaard på 40 82 03 87 eller webmaster(at)remove-this.ale.dk.

Vi modtager gerne tilkendegivelser om deltagelse i pressemødet lørdag d. 7. oktober kl. 16.30 i Meyers Madhus.

Baggrundsinformation om Danske Ølentusiaster:

Danske Ølentusiaster er Danmarks landsdækkende ølforbruger-, ølbrygger- og ølinteresseorganisation. I Danske Ølentusiaster elsker vi godt øl, og foreningens formål er at få bedre øl i Danmark.

Det gør vi ved at arbejde for et bredt, varieret og mangfoldigt udbud af bryggerier og øltyper, oplyse og skabe debat om øl, stimulere håndbrygning, udbrede kendskabet til traditionel dansk bryggekunst og ved at sikre øl en respektfuld behandling. I vore vedtægter står bl. a., at vi er økonomisk og politisk uafhængige af danske bryggerier og andre kommercielle interesser. Vi repræsenterer Danmarks ølforbrugere via vort medlemskab af EBCU, European Beer Consumers Union.

Alle med interesse for godt øl bør være medlem af Danske Ølentusiaster - der kræves ingen særlige forkundskaber eller tilhørsforhold. Kontingentet for et år er 200 kr. Læs mere på www.ale.dk.

Baggrundsinformation om EBCU:

EBCU har tre hovedformål:

     

  • At bevare europæisk ølkultur med særligt fokus på traditionelle, nationale og lokale bryggerier og traditionelle bryggemetoder og øl.
  • At promovere og støtte traditionelle europæiske bryggerier, der fremstiller kvalitetsbryg efter traditionelle principper.
  • At støtte traditionelle bryggerier. Kæmpe for at modvirke den koncentration, der finder sted blandt større bryggerikoncerner, der derved får øget kontrol over markedet.

EBCU har følgende medlemmer:

     

  • Association des Buveurs d’Orge (ABO), Schweiz
  • Bracto Piwne, Polen
  • Campaign for Real Ale (CAMRA), UK
  • Danske Ølentusiaster, Danmark
  • Estonian Union of Beer Clubs, Estland
  • Les Amis de la Bière, Frankrig
  • NORØL, Norge
  • De Objectieve Bierproevers, Belgien
  • Olutlitto, Finland
  • Vereniging Promotie Informatie Traditioneel Bier (PINT), Holland
  • Svenska Ölfrämjandet, Sverige
  • Unionbirrai, Italien

Danske Ølentusiaster, torsdag d. 5. oktober 2000 kl. 7.

Søren Houmøller

Formand, Danske Ølentusiaster

formand(at)remove-this.ale.dk

 

Ølklubben Absalon og Danske Ølentusiaster har kåret Danmarksmesteren|i ølsmagning for hold 2000

Pressemeddelelse, 26. februar 2000

Opløbet var tæt, da afgørelsen faldt efter blindsmagning af i alt 26 forskellige danske øl. Vinderholdet blev Humble Hop Hustlers, et ud af tre hold fra ølklubben KØLIG (Klub for ØLInteresseret Godtfolk), en firmaklub fra firmaet dk-TEKNIK. Holdet havde 19 af de 26 øl rigtige. I alt deltog 28 og i alt 108 deltagere.

Yderligere information om DM i ølsmagning kan findes hos:

Ølklubben ABSALON på http://home15.inet.tele.dk/absalon eller

Danske Ølentusiaster på http://ale.dk

Formanden for KØLIG, Anders Evald, kan kontaktes på mobil 40 44 67 14 eller privat 45 81 60 90.

Vinderholdet KØLIG Humble Hop Hustlers består af Morten Tony Hansen, Ole Schleicher, Søren Houmøller og Jens Laursen

 

Ølklubben Absalon og Danske Ølentusiaster afholder DM i ølsmagning for hold

Pressemeddelelse, 24. februar 2000

Igen i år kårer Ølklubben Absalon i regi af Danske Ølentusiaster Danmarksmesteren i ølsmagning for hold. Arrangementet åbnes af mesterkok og medlem af Danske Ølentusiaster Claus Meyer, som vil fortælle om øl i og til mad.

Danmarksmesterskabet foregår

Lørdag d. 26. februar fra kl. 12 til 17

Sejlklubben Sundets lokaler

Strandvænget 45, 2100 København Ø.

Der deltager 30 hold (110 m/k) og der vil blive serveret 4 sæt øl à 6 stk., dvs. ialt 24 forskellige øl fra danske bryggerier. Vinderen er det hold, der kan genkende flest øl ved blindsmagning af de fire sæt øl. Snyder en deltager sættes hele holdet omgående på vandvognen. Dommer under arrangementet er Hans Nielsen fra Cafe Blågårds Apotek. Der vil løbende blive orienteret om placeringerne mellem holdene og undervejs vil der blive serveret små overraskelser som deltagerne også skal forsøge at smagsgenkende. Præmieoverrækkelsen vil finde sted omkring kl 16.45

Pressen er naturligvis velkommen til at overvære såvel konkurrence som præmieoverrækkelse.

Ølklubben Absalon afholder årligt DM i ølsmagning for hold. Læs mere om arrangementet, samt sidste års DM på home15.inet.tele.dk/absalon.

Kontakt Arne Dahl for oplysninger om selve arrangementet og Ølklubben Absalon på 23 21 07 07.

Danske Ølentusiaster er Danmarks officielle ølforbrugerorganisation og arbejder for bedre øl i Danmark. Vi fokuserer på øllets kvalitet frem for kvantitet og mener øludvalget i Danmark er alt for snævert sammenlignet med andre lande som fx. England, Sverige, Norge, Belgien og Holland. Danske Ølentusiaster er medlem af den europæiske paraplyorganisation, European Beer Consumer’s Union (EBCU) og påvirker herigennem ølkvaliteten på europæisk plan. Flere oplysninger om Danske Ølentusiaster kan findes på www.ale.dk, hvor denne pressemeddelelse også kan læses.

Kontakt formand Søren Houmøller for oplysninger om Danske Ølentusiaster på 45 65 15 55.

 

Foreningen Danske Ølentusiaster kårer Ceres Royal All-malt|til "Årets danske ølnyhed 1999"

Pressemeddelelse, 6. februar 2000 kl. 17.00:

Medlemmerne af Danmarks landsdækkende ølforbrugerorganisation, Danske Ølentusiaster, har kåret Ceres Royal All-malt til årets danske ølnyhed 1999.

Vinderen er kåret blandt deciderede ølnyheder på det danske marked. Alle kandidaterne er - eller har været - i almindelig handel i butikker eller på restaurationer.

Ceres Royal All-malt vandt kåringen med 55% af de afgivne stemmer. Ved afstemningen har Ceres Royal All-malt bla. fået følgende kommentarer fra medlemmerne:

     

  • »En øl uden råfrugt (all-malt), der har kraftig substans, afbalanceret smag og med en flot gylden ve.«
  • »All-malt øl bør være reglen og ikke undtagelsen. Denne øl er det bedste der er sket på pilsnermarkedet i flere år.«
  • »Royal All-malt fra Ceres markerer på en modig måde guldølssegmentet som andet end ned-i-halsen-øl. Uden majs- eller sukkertilsætning er smagen lidt sværere tilgængelig, og øllen har en dejligt maltkarakter som resultat heraf.«
  • »Fin smag af malt og et godt duftindtryk. Tilpas bitter med fin humle smag. farven er flot, men lidt for lys.«

På 2. pladsen kom Carlsbergs Extra Cool med 12% af stemmerne og følgende kommentarer:

     

  • »Extra Cool er god til det, den en tænkt: En tørstslukker næsten uden alkohol til en varm dag. Jeg drikker ikke meget øl på den måde, men den er god til det formål. Udseeendet er OK, men den smager ikke af meget og lugter slet ikke af noget.«
  • »Den bringer en modig nyhed fra landets største bryggeri: Hvede i øllet! Det er en nyhed af en anden kaliber, end andre kandidater, der blot (som eksempel) bringer øl uden majs i guldølsstyrke. Øl uden majs har vi set før. Øl i guldølsstyrke har vi set før. Men øl med hvede i Danmark?«

Kåringen fandt sted på Danske Ølentusiasters ordinære generalforsamling i øl-oasen You'll Never Walk Alone i Kolding. Danske Ølentusiaster er Danmarks officielle ølforbrugerorganisation og arbejder for bedre øl i Danmark. Vi fokuserer på øllets kvalitet frem for kvantitet og mener øludvalget i Danmark er alt for snævert sammenlignet med andre lande som fx. England, Sverige, Norge, Belgien og Holland.

Danske Ølentusiaster er medlem af den europæiske paraplyorganisation, European Beer Consumer's Union (EBCU) og påvirker herigennem ølkvaliteten på europæisk plan.

Flere oplysninger om Danske Ølentusiaster kan findes på www.ale.dk.

Yderligere oplysninger om afstemningen kan fås ved at kontakte Danske Ølentusiasters formand Søren Houmøller kontaktes på mobiltelefon 40 44 67 14 eller 45 65 15 55.

Ceres' produktchef Christian Kirkegaard kan træffes på 86 12 58 55.

Søren Houmøller         Ole Madsen

Formand                     Næstformand, koordinator af afstemningen

 

Foreningen Danske Ølentusiaster kårer "Årets danske ølnyhed 1999"

Pressemeddelelse, 1. februar 2000:

Danmarks landsdækkende ølforbrugerorganisation, Danske Ølentusiaster, kårer “Årets danske ølnyhed 1999” ved et højtideligt møde på søndag d. 6. februar. Alle foreningens mere end 500 medlemmer har haft mulighed for at stemme og det vil derfor være ”folkets røst”, der vælger årets mest interessante nyhed på det danske marked i 1999.

De øl, medlemmerne kan stemme på, er alle deciderede ølnyheder på det danske marked, og er - eller har været - i almindelig handel i butikker eller på restaurationer. Afstemningen giver ikke mulighed for at stemme på ”etiketøl” (eksisterende øl med nye etiketter) eller øl i en anden forklædning og øl til eksport.

Årets vinder bliver afsløret

søndag d. 6. februar 2000 kl. 17 på

You’ll Never Walk Alone, Klostergade 7A, 6000 Kolding.

Til afsløringen vil der være repræsentanter fra det vindende bryggeri samt mindst 50 medlemmer af Danske Ølentusiaster til stede, idet kåringen finder sted umiddelbart efter Danske Ølentusiasters ordinære generalforsamling. Der vil derfor være rig lejlighed til at høre forskellige meninger om valget.

Danske Ølentusiaster er Danmarks officielle ølforbrugerorganisation og arbejder for bedre øl i Danmark. Vi fokuserer på øllets kvalitet frem for kvantitet og mener øludvalget i Danmark er alt for snævert sammenlignet med andre lande som fx. England, Sverige, Norge, Belgien og Holland.

Danske Ølentusiaster er medlem af den europæiske paraplyorganisation, European Beer Consumer’s Union (EBCU) og påvirker herigennem ølkvaliteten på europæisk plan.

Yderligere oplysninger om afstemningen kan fås ved at kontakte Danske Ølentusiasters næstformand og koordinator af afstemningen, Ole Madsen på 86 28 33 88. Alternativt kan formand Søren Houmøller kontaktes på 45 65 15 55.

Flere oplysninger om Danske Ølentusiaster kan findes på www.ale.dk. Vedlagt denne pressemeddelelse findes stemmesedlen med alle kandidaterne til ”Årets danske ølnyhed 1999”.

Søren Houmøller                 Ole Madsen

Formand                             Næstformand, koordinator af afstemningen

Stemmeseddel

Årets danske ølnyhed 1999

For et komme i betragtning som en af årets ølnyheder skal der være tale om en decideret ølnyhed på det danske marked, og at øllen skal have været almindelig i handlen eller på restaurationer. Etiketøl (eksisterende øl med nye etiketter) eller øl i en anden forklædning og øl til eksport er frasorteret. Der er kun mulighed for at stemme på en og kun en kandidat. De nominerede kandidater er:

1. Albani Odense Classic

2. Albani Odense Extra Light

3. Carlsberg Export Lager

4. Carlsberg Extra Cool

5. Carlsberg HOF (brygget som i gamle dage)

6. Ceres Royal All Malt

7. Harboe Millenium

8. Harboe Festival Beer

9. Harboe År 2000 og en nat

10. Maribo Classic

11. Thy økologisk påskebryg

12. Tuborg Cream

13. Tuborg Twister

14. Vestfyen Sol Birra

15. Vestfyen Natugle

16. Vestfyen Krudtugle 2000

17. Wiibroe Årgangsbryg 2000

18. XXX

I fald at vi skulle have overset en oplagt kandidat, eller at der er nogle, som mener at en ølnyhed uretfærdigt er frasorteret, så stem på kandidat nr. 18 og nævn bryggeri og navn.

Giv også en række skriftlige begrundelser for dit valg af årets ølnyhed. Hvorledes de forskellige kriterier så vægtes, er op til den enkelte. Kriterierne er:

1. Smag, duft og udseende - er det en god øl for dig?

2. Bidrager øllen til at få bedre øl i Danmark? Bringer den noget nyt ind på det danske ølmarked?

3. Indpakning og markedsføring - sympatisk og informativ eller påtrængende og uden indhold?

4. Udover kåringen af årets ølnyhed 1999, er det muligt at komme med en nedadvendt tommelfinger til en øl, et bryggeri eller ølbegivenhed. Valget er dit.

 

Ny, ambitiøs hjemmeside om øl

Vedbæk, 4. februar 1999:

 

Ordet "øl" er et af de mest søgte på nettet. Nu har Danske Ølentusiaster etableret verdens måske mest omfattende ressource om øl. På dansk. Den findes på ale.dk

Danske Ølentusiasters formål er - kort sagt - at få bedre øl i Danmark. Der er ikke noget galt med den traditionelle, danske pilsner - der er bare ikke noget særligt ved den.

Vil vil skaffe bedre øl ved bl. a. at arbejde for et bredere og mere varieret udvalg af bryggerier og øltyper i Danmark. Samtidig vil vi gøre landets ølelskere opmærksomme på den mangfoldighed af øl og øltyper, der brygges i vore nabolande.

Når du skimmer hjemmesiden igennem vil du opdage, at Danske Ølentusiaster i høj grad lovpriser det individuelle kvalitetsøl, der er brygget for at smage godt - og som godt må koste lidt mere end en traditionel, dansk pilsner. Denne holdning findes i større og større udstrækning i landene omkring os, og vi mener det også vil gå den vej i Danmark.

Danske Ølentusiaster er Danmarks officielle, landsdækkende ølforbrugerorganisation, som på fire måneder har nået over 200 medlemmer. Foreningen er åben for alle, der interesserer sig for godt øl og har lyst til at prøve noget nyt. Kontingentet er 180 kroner om året. Foreningen er den danske repræsentant i den fælleseuropæiske ølforbrugerorganisation, European Beer Consumers Union, EBCU.

Foreningen har allerede markeret sig som talerøret for den tørstige ølforbruger, der vil have bedre øl, gennem aviser, tv-indslag og radiointerviews. Med hjemmesiden har Danske Ølentusiaster nu taget det elektroniske medie i brug til gavn for det gode øl.

Nogle facts om siden:

- Siden er bygget op af knap 50 undersider. Informationsmængden svarer foreløbig til knap 200 A4-sider. Dermed er siden en af de mest omfattende samlinger af øl-stof i hele verden

- Alt Om Øl-siderne indeholder fakta om brygning af øl, øltyper, hvor man køber godt øl, en oversigt over værtshuse med godt øl og meget mere.

På de følgende sider har jeg vedlagt nogle eksempler fra hjemmesiden. Det drejer sig om:

- Beskrivelse af foreningen

- Elementær indføring i ølsmagning - totalt ialt 9 lektioner

- Uddrag fra beskrivelsen af øltyper. Læs bl.a., at den danske pilsner kun er én ud af ca. 50 øltyper

- Foreningsbladet Ølentusiasten, som kan hentes som pdf-fil.

Hvis du vil høre nærmere om Danske Ølentusiaster står vi naturligvis til rådighed.

Søren Houmøller, formand

Bundtekst:

Danske Ølentusiaster

v/ formand Søren Houmøller - Bittekrogen 7 - 2950 Vedbæk - Tlf. 45 65 15 55 - formand(at)remove-this.ale.dk

Ølentusiasten: Ansv. red. Ole Madsen - Hasselhøj 24 - 8361 Hasselager - Tlf. 86 28 33 88 redaktoer(at)remove-this.ale.dk

Internet: ale.dk

 

Slut med kedeligt øl i Danmark!

Pressemeddelelse

Udsendt fredag d. 4. september 1998

 

Under sloganet ‘Bedre øl i Danmark’ stiftes foreningen Danske Ølentusiaster. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til godt øl.

Indtil for nylig er den øl-revolution, der har skyllet hen over vore nabolande de seneste år, gået forbi Danmark. I bl. a. Belgien, Holland, Sverige, Norge, Tyskland og USA er interessen for godt, håndværksmæssigt fremstillet kvalitetsøl steget eksplosivt. Et væsentligt mål for ‘Danske Ølentusiaster’ er at støtte den udvikling i Danmark.

Den stiftende generalforsamling for Danske Ølentusiaster finder sted på Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19 i Odense lørdag d. 5. september fra kl. 16.00. På generalforsamlingen vil der være mulighed for at smage belgiske kloster-øl brygget af munke fra Trappist-ordenen og andre smagfulde kvalitetsøl, der radikalt vil ændre danskernes syn på Hof og Grøn Tuborg.

For at sikre Danske Ølentusiasters objektivitet indeholder foreningens vedtægter en klausul om økonomisk og politisk uafhængighed af bryggerier.

Foreningens aktiviteter vil bl. a. være:

 

- Det kvartårlige magasin Ølentusiasten med nyt fra øllets verden

- Studierejser til ølfestivaler i udlandet

- Bryggeribesøg

- Foredrag

- Ølsmagninger.

Danske Ølentusiaster er en landsdækkende ølforbruger-, ølbrygger- og interesseorganisation, som vil organisere alle ølinteresserede enkeltpersoner og ølklubber i Danmark for der igennem at få bedre øl Danmark. Alle med interesse for godt øl kan melde sig ind i foreningen, der vil fungere som paraply for landets mange ølklubber og ølinteresserede privatpersoner.

Mere information kan fås ved at kontakte koordinator Søren Houmøller (40 44 67 14 / 45 65 15 55, houmoller(at)remove-this.private.dk) eller Anders Evald (42 81 60 90, a_evald(at)remove-this.vip.cybercity.dk). Se også: http://www2.dk-online.dk/users/beer/kolig.htm.

Danske Ølentusiaster, fredag d. 4. september 1998.