Fr.sund Nyt August 2010
Kære Frederikssundske Ølentusiaster

Indtil videre har vi haft en rigtig god sommer i Danmark, men alting har en ende og ferien er ved at være slut for de flestes vedkommende. Ungerne starter i skole i næste uge. Vi tager igen hul på diverser fritids-aktiviteter og Øl entusiasternes kalender, begynder så småt at være fyldt ud.

Hvad sker der de næste par måneder - læs om det og glæd jer.

  • Regional ølfestival i Midt- og Nordvestsjælland.
  • Øllets dag.
  • Næste medlemsmøde - Nordsjællandsmesterskab.
  • Belgisk øl - og så lige vores årsmøde
  • Sommerfesten var igen i år en god aften.
Regional ølfestival i Midt- og Nordvestsjælland

Lørdag d. 28. august  kl. 11 til 17 afholder DØE Holbæk, sammen med Bondekonen et intimt arrangement med fokus på det gode øl, hvor der er tid til fordybelse, med ønsker om at fremme kendskabet til det gode danske øl fra de mindre bryggerier, og give plads til nydelse. Foruden ølsmagninger og den gode stemning, vil der være små indslag og foredrag om øl, tilblivelse, de gode råvarer og hvordan øl serveres og smages

Blandt udstillerne finder du en del mikrobryggerier fra det midt- og nordvestsjællandske område og andre særligt inviterede bryghuse sammen med forhandlere af specialøl, humleeksperter (Per - Øl laboratoriet), husbryggere, håndbryggere, ølentusiaster og andet godtfolk

Arrangementet afholdes hos Bondekonen, Tølløsevej 202, Nr. Vallenderød, 4340 Tølløse 
 
Det koster 25,- at komme ind.

 

Øllets dag

Øllets Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, som i år foregår lørdag den 4. september. 

Formålet med Øllets Dag er at få fokus på øl og ølkultur og få hele landet til at syde med øl-aktiviteter.

Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003. De to første år foregik aktiviteterne på foreningens stiftelsesdag / fødselsdag den 5. september, fra 2005 er dagen af praktiske hensyn flyttet til den første lørdag i september.

Som noget nyt - har vi i år arrangeret en lille ølbegivenhed på havnen, mellem kajen og Restaurant toldboden. Her vil stå nogle lokale mikrobryggerier, samt handbryggere, ølentusiaster og andet godtfolk. Der vil blive udskænket smagsprøver og fortalt om brygget.

Arrangementet foregår fra kl. 10 til 15.

Er du interesseret i at give en hånd med på dagen, må du meget gerne kontakte mig på 28 56 30 84

 

Næste medlemsmøde - Nordsjællandsmesterskab.

Der er Nordsjælandsk mesterskab i håndbryg og i den forbindelse skal vi smage og bedømme øllene.

Denne gang har håndbryggerne fået opgaven: Lav noget øl, der passer til noget ost. Det kan enten være brie, emmentaler eller danablu.

Vi skal smage os frem til de, der har løst opgaven bedst.

Hver lokalafdeling i hhv. Birkerød, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Frederikssund får samme øl til smagning og medlemmerne i lokalafdelingerne vil på møder smage sig frem til den bedste øl. Senere bliver stemmerne fra de forskellige lokalafdelinger talt sammen og en vinder bliver fundet.

 

Belgisk øl

Torsdag d. 6. oktober skal markeres i kalenderen med det samme, så I er sikre på at komme med.

Vi starter som sædvanligt kl. 18.30 med spisning og derefter er det tid til årsmøde. Når dette er veloverstået er det ølsmagningstid.

Der skal nemlig smages på Belgisk øl. Derfor har vi fået "Det belgiske hus" til at komme og fortælle om nogle spændende og ikke helt almindelige Belgiske øl.

Da vi forventer stor tilgang til mødet, afholdes det ikke i cafeen som normalt, men inde i den store sal.

Det er tilladt at invitere venner og andre som endnu ikke er medlemmer af Danske ølentusiaster til dette arrangement.

Pris for i aften er kr. 75,00 for mad inkl. en øl.
Selve ølsmagningen koster kr. 150,00

Dagsordenen for årsmødet er som beskrevet i vedtægternes §13 stk. 5:

1. Valg af dirigent
2. Beretning om Lokalafdelingen
3. Valg af Lokalafdelingsformand
4. Valg af Lokalafdelingsnæstformand
5. Valg af aktivitetsudvalg
6. Eventuelt

 

Sommerfest i formandens have

Igen i år så det ud til at folk hyggede sig til l den tilbagevendende sommerfest i formandens have. I altfald fik jeg først smidt de sidste i seng kl. 2 om natten.

Vi mødtes kl. 17 til en velkomst øl. og den sædvanlige hyggesnak. Derefter gik vi lidt utraditionelt igang med at smage på og fortælle om aftenens første øl. Dette var en Warsteiner Premium Pils, som Arne havde taget en 5L tønde med som var 10 år gammel. Der var sket noget med den gennem de 10 år, men i betragtning af at det er en øl, som ikke bør gemmes, vil jeg sige at den havde holdt sig rigtigt godt.

Som sædvanligt havde Per brygget sin Hyldehvede, som igen i år blev udsolgt. Derudover kom han med en Kølch, samt en Mild, som alle blev drukket op (Milden blev tømt, da jeg gik og tog telt ned bagefter).

Jeg tog det varme hverv på mig at grille bøffer, koteletter, diverse pølser med porter, chili osv. sammen med Jan, og det gik vist meget godt... Ialtfald blev der spist en masse mad, hvortil der blev drukket godt med øl.

Derefter gik vi igang med ølsmagningen. Da VM i fodbold var godt i gang på det tidspunkt, var det jo ganske naturligt at smage på øl fra nogle af de lande som deltog. Vi kom vidt omkring.

Øllen til maden var en Krudtugle - oprindeligt lavet på Frederiksværk bryghus. Som gæste taler, havde vi inviteret Finn Wendelboe, som var den sidste direktør for bryggeriet, inden det lukkede. Han fik fortalt lidt om øl, og hans spændende tilværelse i udlandet, med kidnapninger og alt hvad der hørte til.

Ud over denne Øl, var det Arne, som fortalte en masse om de øvrige øl vi fik smagt denne aften.

Tak til alle de der var med til at gøre aftenen rigtig hyggelig. - Vi prøver at se om vi kan gøre det igen til næste år.

De øl vi smagte var:

Bryg
Land
Styrke

Warsteiner - Premium Pils
Krudtugle Pilsner
Gourmet Bryggeriet - Jubilæumsbajer
Sam'l Smith - Organic Rasperry
Märzen Bier - Spezial Rauchbier
South African dark - World Champion Beer
Ølfabrikken - Copenhell
Br. Verhaeghe Vichte - Kerstmis (Juleøl)
Beerheer - Malus Pater
Victory - Storm King imperial stout
Struis - Pannepøt - Old Monks Ale 2007

Tyskland
Danmark
Danmark
England
Tyskland
Sydafrika
Danmark
Belgien
Danmark
USA
Belgien

x
4,6%
5,0%
5,1%
5,3%
6,5%
6,66%
7,2%
10,0%
9,1%
10,0%

 

Højt Skum

På bestyrelsens vegne

Bo Bjørholm

 

Tilmeldingsfrister:

Regional ølfestival i Midt- og Nordvestsjælland - Lørdag d. 28. august
- Ingen tilmelding nødvendig.

Øllets dag - Lørdag d. 4. september
 - Ingen tilmelding nødvendig.

Medlemsmøde Nordsjællandsk mesterskab i Håndbryg - 8. september
 - Tilmelding senest søndag d. 5 sept.

Medlemsmøde Belgisk øl og årsmøde - 6. oktober
- Tilmelding seneste søndag d. 3. oktober