Medlemsmødet med vores landsformand Anne-Mette Meyer-Pedersen

Der var dømt pigeaften, og det virkede da 25% af de fremmødte var "piger".

Anne-Mette havde valgt 4 af de 6 øl vi skulle smage på, ifølge listen.

Vi startede med Rød ale, fra Århus bryghus, som imidlertid selv dømte sig ude af muligheden for at blive aftenes øl, da den var sur!!!

Hurtigt videre til næste øl, som var Esrum kloster fra Brøckhouse og som bliver bedre og bedre for hver gang man smager den.

De næste var Indslev hvedebock og mors stout fra Refsvindinge.

Imens havde Anne-Mette snakket og snakket om generalforsamling, "klub-trøjer", festival i valby og ikke mindst om de store planer i 2008 med Bella Centeret!

Så var det tid til et par lokale øl fra Føniks no. 1 og Den sorte fra Møns bryghus.

Så var den udleverede liste med øl vi skulle smage slut, men der var mere øl.

Peter Brick havde fået Herman til at lave en fremragende fødselsdags øl brygget med egen humle, på 3,5% i anledning af at han havde rund føs'da'. Den høstede rigtig meget ros, men var ikke med i aftenes afstemning, ligsom den næste øl desværre heller ikke var.

Det var Poul Erik som havde fået fat i nogle "strudse" øl fra belgien. På ediketten hed den PANNEPOT - vintage 2005 og på "kun" 10%. Så tusind tak for den Poul Erik, det er dejligt med overraskelser på vores medlemmøder.

Aftenens øl blev iøvrigt ved meget tæt afstemning, Føniks no. 1.