Post Scriptum

Så er Touren ovre og alle er kommet godt hjem (selv den Gule Føretrøje der forlod os på Nørrebro med planer om at cykle hjem til Stavanger). Og for lige at få rundet arrangementet ordentligt af kommer her lige lidt samlet indtryk og noget statistik fra Touren.

 

Var det en god Tour ?

Nu står denne side selvfølgelig helt for egen regning, men jeg tror hele feltet er enig med mig når jeg svarer:

 

JA

En fantastisk oplevelse jeg er glad for at have været en del af.

Her skal der naturligvis også lyde en stor tak for godt selskab til de øvrige deltagere og diverse gæsteryttere. Uden jer havde svaret ikke nødvendigvis været det samme :-)

Det er jo altid spændende hvordan det vil gå når så mange forskellige personligheder mødes om et fælles projekt, men her må jeg sige, det gik forbløffende godt, og jeg vil gætte på det i høj grad skyldes at ingen blev rigtigt presset på Touren. Havde tempoet været højere, havde distancerne været længere, havde vejret været dårligere osv kunne en og anden jo godt have haft en noget lavere tolerencetærskel og risikoen for gnidninger mellem feltets deltagere været større.

Men som sagt (skrevet) skete dette ikke, og her skal der lyde en speciel tak til arrangørerne der på trods af at det var en præmiere havde stablet et rigtigt godt arrangement på benene.

Samme arrangører havde inden Touren udtalt at hvis årets Tour blev en success ville den blive gentaget til næste år, og da jeg selv betegner det som en success har jeg allerede bestilt ferie samme tid næste år :-)

 

Lidt statistik

Jeg håber chefmekanikerne kommer med til næste år, for de var bestemt ikke overflødige på årets Tour :-)

Således kunne vi notere:

  • 1 ødelagt bremser
  • 1 ødelagt hjul
  • 1 ødelagt gear
  • Et ukendt antal afhoppede kæder
  • 1 biluheld
  • 10 styrt
  • 15 punkteringer
  • 1 rytter udgik

Der gik så efterhånden sport i at holde øje med hvem der fik "Den Lappede Trøje" og hvem der fik "Den Styrtede Trøje" og her blev resultatet:

Den Lappede gik til Ole med 5 punkteringer skarpt forfulgt af Mogens med 4

Den Styrtede gik til Jørgen B med 4 styrt skarpt forfulgt af Ole med 3

 

Tillykke med de nye trøjer

Skal du med til næste år ?

Overvejer du, efter at have hørt om vore bedrifter, selv at deltage til næste år?

Så kan jeg røbe at selvom vi "kun" har kørt ca. 70km om dagen i snit (prologen undtaget) så er det ikke noget man kommer sovende til !

Flere ryttere må nok nikke ja til at det var noget man kunne mærke i benene, og ikke alle havde det lige let i bjergene.

Jeg selv havde ikke siddet på en cykel i ca 12 år og min kondition var bestemt ikke noget at prale af, men jeg fik gang i træningen omkring påske og nåede at cykle ca 2000km forud for Touren.

Jeg havde overhovedet ingen problemer med bentøjet, så det kan vel bruges som en retningsviser for hvad der kan gøre det forud for sådant et arrangement :-)

Med Højt Cykelskum

Leif Madsen

Fantomrytter & Bjergkonge