10. Juli: Roskilde-Køge

Cirka tidsplan for dagen:

09.00 Start: Borrevejle Camping
10.00 Herslev Bryghus
13.00 GourmetBryggeriet / Ølfabrikken 
16.00 Mål & overnatning på Køge Strandcamping

Seneste nyt:

9:27 Så er den første Hang-Around dukket op forud for dagens etape.

 

10:22 Så er vi ankommet til første langningszone hvor der til alt held var svalt i deres besøgslokale da temperaturen allerede var oppe over de tredive grader (ganske vist var det temperaturen i skyggen, men det var da heldigvis ikke der vi cyklede).

Vi kan nu godt mærke vi er kommet til de lidt større bryggerier da der ikke længere bliver snakket "3- eller 6-pattede køer" men her er tale om store tappe- og etiketeringsanlæg.

 

13:03 På trods af at vi måtte af og gå et stykke gennem gågaden holder tidsplanen og vi finder frem til GB/Ølfabrikken.

Nu begynder det at blive stort! Set i forhold til de tidligere besøg er der jo dårligt nok tale om et mikrobryggeri.

Nå, men øllet smager jo godt :-)

 

14:25 Endnu et ikke annonceret stop presser sig ind i vor stramme tidsplan, Bjergtrolden, hvor vi fik lejlighed til at smage øl fra Det Lille Bryggeri (et bryggeri fra den oprindelige bruttoliste der var blevet sløjfet pga tidsplanen).

 

Dagens Tal

Dagen var startet forholdsvist uinspireret, men så til sidst begyndte flere at gå i udbrud således at vi kommer på:

3 punkteringer

1 styrt (Ole forsøgte ganske vist også at få et styrtpoint, men det blev ikke godkendt da man skal være på cyklen når den vælter :-)

KM: 54,5

Trøjerne skulle uddeles på Hugos, men da Claus havde glemt stemmesedlerne blev cermonien udsat til Braunstein.

Der var også hård kamp om at blive dagens ben, men med det sidste styrt lagde Hans Peter sig helt i front.

 

HP før og efter "Hjælpsom Rytter" havde været der