9. Juli: Ebeltoft-Roskilde

Cirka tidsplan for dagen:

09.00 Start: Ebeltoft Strandcamping – Færge til Sjælland
15.00 Bryghuset No5
17.00 Hornbeer 
19.00 Mål & overnatning på Borrevejle Camping

Seneste nyt:

7:59 Efter et kort strategimøde måtte vi op på jernhestene igen da vi havde fået indlagt et ekstrastop inden sejladsen i form af et besøg på Fregatten Jylland.

 

8:19 Intet er jo for fint til holdet fra Tour de Biére så på fregatten havde de dækket op i selve Kongelogen hvor vi blev trakteret med deres "lokale" øl krydret med et par historier fra fregattens fortid.

 

11:33 Et hurtigt fotostop udfor en adresse der efter sigende vil komme til at huse Odden Bryghus.

 

14:47 Lidt foran tidsplanen (vi må være ved at være kommet i form) ankommer vi til Bryghuset No 5 i Holbæk. Her blev vi vist rundt i det gamle bryggeri hvor det nye formodentlig også kommer til at befinde sig når man engang kommer så langt.

 

17:15 På Hornbeer havde de konstrueret en målstreg med snor og det hele :-)

Der var fyret op under fadølshanerne og senere også under grillen, men et par ekstra smagsprøver direkte fra tankene blev det da også til under rundvisningen i bryggeriet.

 

Trøjerne og Dagens Tal

Den Gule gik til Anders Evald for hans sejr over dopingkontrollanten

Den Prikkede gik til Ole (muligvis fordi det efterhånden kun er ham den kan sidde stramt på endnu)

1 styrt - Jørgen B lagde sig igen så han nu er på par med Ole med 3 styrt til hver.

1 punktering - Det var ganske vist ikke vores, men chefmekanikerne manglede noget at lave så de lappede lige en cykel for en forbipasserende. Denne lovede til gengæld at melde sig ind i foreningen om 4 år når han bliver myndig.

KM: 93,5

 

Dagens Ben

Jørgen B gik rigtigt i udbrud med hele 2 point mod Dagens Ben

En glædelig nyhed

En glad holdkaptajn byder Anders velkommen tilbage til feltet efter at denne er blevet renset for mistanke om indtagelse af Vita Malt i dopingsagen fra 4. etape