8. Juli: Randers-Ebeltoft

Cirka tidsplan for dagen:

09.00 Start: Randers Bryghus
14.00 Djurs Bryghus
17.00 Ebeltoft Gårdbryggeri 
19.00 Mål & overnatning på Ebeltoft Strandcamping

Seneste nyt:

7:51 For en gang skyld skal vi tidligt op for dagens etape byder på næsten 100km :-o

Vi starter naturligvis med at indtage et godt og næringsrigt morgenmåltid med den nærmest obligatoriske Gammel Dansk til lige at få blodomløbet igang.

  

10:20 Dagen startede med Tourens længste delstrækning uden bryggeribesøg, MEN til alt held kom vi forbi Gl. Estrup hvor vi fik "nasset" os til en rundvisning af humlehaven og som kronen på værket gav de også lige en smagsprøve på den øl de får fremstillet af deres humle.

 

Cykelkamera 1

Her en lille sekvens fra etape 5, på det lange stræk uden officielle forplejningszoner mellem Randers og Grenå.

Holdkaptajnen er gået i udbrud, og et par andre ryttere forsøger at komme op til ham. Langt tilbage ligger en større gruppe med den gule trøje, og lige herefter følgebilen.

13:44 Vi havde godt nok revideret vores tidsplan om morgenen, men det lykkedes os alligevel at komme et kvarter for tidliget frem til næste pitstop. Efter at ha' ventet en kort stund dukkede et par af ejerne op og vi fik en hyggelig rundvisning og et par glas godt øl hvoraf deres Søren Kanne skal fremhæves som et positivt bekendtskab til den "Belgofile" del af feltet.

 

17:14 Så gik det alligevel galt ;-) På trods af vores nøje tilrettede tidsplan lykkedes det os at komme for sent frem til Gårdbryggeriet. Det betød nu ikke noget, vi blev alligevel godt modtaget, fik noget godt øl og en rundvisning på bryggeriet. Her havde vi også lavet en aftale om noget grillmad hvilket de klarede til UG med kryds og slange.

 

Dagens trøjer

Den Gule: Mogens

Den Prikkede: Jørgen B

 

Dagens Tal

2 styrt

- Jørgen tog det første styrt, men da Ole følte han blev åndet i nakken og var i fare for at miste "Styrt Trøjen" lagde han sig midt i feltet og var tæt på at hive 2 andre med i sølet.

3 punkteringer

- Mogens har jo suverænt "Den Lappede Trøje", men i dag var der adskillige angreb mod den.

1 ødelagt gear

- Materielrytterens 50000 kr dyre cykel måtte igen erkende at en "Havelåge" er mere stabil og udgå, denne gang med et defekt gear.

KM: 97,5

 

Dagens Ben

Reklameindslag

I håb om at få noget rabat på trykningen af næste nummer af ØLentusiasteN viser vi her et billede af Ole foran trykkeriet :-)