Efter Tour

På disse sider vil de enkelte etaper af Tour de Bière, efterfølgende efter tur, blive forsynet med noter, kommentarer, baggund og hvad der ellers falder efter.

Sommertræf på You'll Never Walk Alone

Samme dag som Prologen til Tour de Bière 2010 kørtes i Kolding havde Danske Ølentusiaster for 10. gang indbudt til Sommertræf på You'll Never Walk Alone.

Prologen havde mål og sidste forplejningszone ved Kolding Bryglaug - vis-a-vis You'll Never Walk Alone - og det store prologfelt deltog naturligvis i Sommertræffet.

Tour de Bière ryttere og andre ølentusiaster til Sommertræf i strålende vejr - til højre ses Teamchefen, Pressechefen og en af de mange hjælpere.

Torben Mathews

You'll Never Walk Alone's karismatiske vært, Torben Mathews, der i forvejen er ret så begavet, blev yderligere begavet med diplomer for henholdsvis en tredieplads i sidste års etiketkonkurrence, Dansk Ølmærke 2010 og en plads i Danske Ølentusiasters hjerter for bl.a. 10 fantastiske Sommertræf, og stod så der og lignede en genert lille dreng i korte bukser!