9. etape

9. og sidste etape var et 'kriterium' i København, og samtidigt en pilgrimsfærd tilbage til mikrobryggeriernes danske kilde.

Man skulle ikke tro det, men nedenstående billede er taget ganske få kilometer fra Rådhuspladsen!

24 - Amager Bryghus

Første forplejningszone var Amager Bryghus - de ligger ret tæt på dagens etape - og her fik rytterne hilst på såvel Hr. som Fru. Frederiksen

25 - Bryggeriet Apollo

Bryggeriet Apollo var den allerførste krusning på overfladen som et forvarsel om de mikrobryggeribølger der er skyllet ind over Danmark det seneste tiår.

Aage Damgaard havde fået idéen i Tyskland, og allerede i 1990 åbnede Apollo med friskt øl fra fad produceret på et gammelt østtysk bryganlæg. Der skulle i øvrigt en dispensation til for at bryggeriet selv fik lov til at eje udskænkningsstedet!

Henrik Skovborg - hjælperytter i feltet og tidligere brygger på Apollo - viste rundt i bryggeriet, der med sit gamle brygværk og sine åbne gærkar viser at teknologi ikke er alt hvad godt øl angår. Også her var der friskt øl direkte fra lagertanken.

26 - Brewpub

Brewpub var dagens tredie forplejningszone - og man var kun lige nået til frokosten - bryggerierne ligger tæt  København.

27 - Nørrebro Bryghus

Touren er slut - måske er alle rytterne med på dette billede, Lars B. Jespersen, som udgik efter 1. etape,  tog de sidste par kilometer med, og en enkelt motionist var også med på sidte etape.

Glade er de i det mindste, om det nu skyldes at Touren er slut, at der igen er øl, eller at det har været en fantastisk Tour er svært at vide, men adspurgt valgte de alle det sidste svar.

Motionister på 9. etape

Søren Andersen, København

Charlotte Mortensen, København