7. etape

Når man nærmer sig København bliver Carlsberg / De forenede Bryggeriers indflydelse meget tydelig på de historiske linier. Der har naturligvis været utallige bryggerier i ældre tid, men efter De forenede Bryggeriers dannelse og Carlsbergs aftale med dem i 1905 var der dømt monopol i København og omegn. Selv ikke arbejdernes eget Bryggeri Stjernen kunne klare sig i konkurrencen, og måtte i begyndelsen af 1960'erne, efter 60 år, give op. I Ringsted blev Bryggeriet Alliance overtaget af Thor og senere lukket, og i Helsingør blev Wiibroe overtaget af Carlsberg og senere lukket.

Med mikrobryggeriernes fremkomst i løbet af de seneste 10 år er der til rådet bod på dette. Der er ikke langt imellem mikrobryggerierne i København og omegn - til gengæld er Carlsberg rykket til Fredericia, dog efter selv at have bidraget til mikrobryggerisegmentet i hovedstadsområdet.

19 - Herslev Bryghus

Første forplejningszone på etapen var Herslev Bryghus. I landlige omgivelser arbejder Herslev hen mod selv at kunne dyrke kornet til ølproduktionen, og gennem en skånsom produktion - uden filtrering og pasteurisering - at kunne levere et så sundt, friskt og naturligt øl som muligt.

Hvad friskheden angår fik bl.a. holdkaptajnen her, som adskillige andre steder, lov til at smage øllet direkte fra lagertanken.

20 - GourmetBryggeriet / Ølfabrikken

Mikrobryggerierne er selvfølgelig heller ikke gået fri af overtagelses-, sammenslutnings- og opkøbstendensen i branchen.

GourmetBryggeriet er bl.a. kokken Lars Dietrichsens idé. Efter en meget kraftig ekspansion overtog GourmetBryggeriet det meget roste Ølfabrikken, og begge er nu overtaget af det meget større traditionelle bryggeri Harboe. Forhåbentlig er overtagelsen sket ud fra ønsket om at videreføre de gode takter fra såvel GourmetBryggeriet som Ølfabrikken.

...det er i øvrigt tvivlsomt om man kan kalde et så stort bryggeri som GourmetBryggeriet for et mikrobryggeri.

Feltet (næsten) fuldtalligt igen!

Efter at B-prøven havde frikendt Anders Evald for dopingmistanken er feltet nu igen næsten fuldtalligt - kun Lars B. Jespersen, der måtte udgå efter 1. etape, mangler.

Her ses hele feltet med Lars Dietrichsen fra GourmetBryggeriet.

Bjergtrolden

...og så skulle man lige rundt om Bjergtrolden i Roskilde. På det første billede ser det ud til at Teamchefen er gået forkert, og står foran en række spiritusflasker, men nogen har, som det ses på andet billede, hjulpet ham på rette vej!

Hviledage...

...har der ikke været nogen af, så holdkaptajnen er træt - så træt at han ikke engang har kunnet finde en passende skjorte at tage på!

Links 7. etape

Herslev Bryghus

GourmetBryggeriet / Ølfabrikken