6. etape

Dagens etape startede med en sejltur - med færge til Sjælland.

Skønt utallige broer skygger lidt er Danmark stadig færgernes land - ikke mindst på cykel, hvor mange kilometer kan spares, og mange smukke steder kan nås, for en forholdsvis rimelig betaling.

Fregatten Jylland

Måske for at forberede sig på sejlturen til Sjælland, måske for at tage ordentlig afsked med Jylland, besøgte feltet Fregatten Jylland, der ligger solidt forankret i Ebeltoft, før 6. etape.

Fregatten Jylland har sin egen øl - dog ikke af typen skibsøl - så fagligt kunne dette besøg også forsvares.

17 - Bryghuset No5

Helt til Holbæk måtte man før dagens første officielle forplejningszone dukkede op. Bryghuset No5 har på det seneste haft en turbulent historie, men mon ikke der er ved at komme styr på tingene? Øllet fejlede i det mindste ikke noget, og det glædede en flok ølentusiaster at se at 'Højt Skum' kunne leveres - dog kun efter aftale!

18 - Hornbeer

Dagens anden, og sidste, officielle forplejningszone var Hornbeer i Hornsherred - her var til gengæld både øl og mad.

Bryggerens kone, Gunhild, har - som nogle måske husker fra Ølfestivalen i 2009 - en forkærlighed for 'Forårskåde køer'. Om det var derfor feltet blev sat på græs på Hornbeer skal vi lade være usagt, men det var helt tydeligt at forårskådheden her i begyndelsen af juli var gået af rytterne.

Links 6. etape

Bryghuset No5

Hornbeer