4. etape

Etapen startede i Århus, der som en af Danmarks største provinsbyer (for tiden den største og med ambitioner om mere!) har haft rigtigt mange bryggerier op gennem 1800- og 1900-tallet.

Mest kendt er uden tvivl Ceres, som først for nyligt stoppede produktionen i Århus. Ceres var grundlagt i 1856, bare 9 år efter Carlsberg, og også på andre måder fulgte Århus i Hovedstadens fodspor, idet en række mindre bryggerier år 1900 besluttede sig for at slå sig sammen i Bryggeriet Trøjborg for at klare sig i konkurrencen med Ceres - fuldstændig på samme måde som det var sket 9 år tidligere med De forenede Bryggerier i København. Historien fik dog en anden udgang i Århus, idet Trøjborg ikke klarede skærene. På et område var Århus dog forud for Hovedstaden, idet der allerede i 1891 blev oprettet et kooperativt bryggeri i Århus under Arbejdernes Produktionsforretning - her kom København først med i 1902 da Bryggeriet Stjernen startede.

Første forplejningszone på 4. etape er også udtryk for relationer mellem København og Århus, idet Bryggeriet Sct. Clemens er tæt forbundet med såvel Apollo i København som Bryggeriet i Herning, Flakhaven i Odense og Bryggeriet Godthåb i - ja denne gang Godthåb (Nuuk), der har nemlig også ligget et Bryggeriet Godthåb i Århus, det var et af de bryggerier der gik sammen i Bryggeriet Trøjborg!

12 - Bryggeriet Sct. Clemens

Bryggeriet Sct. Clemens hører, sammen med søsterbryggeriet Apollo, til den krusning på overfladen som i 1900-tallets sidste årti - og i bagklogskabens klare lys - varslede den første bølge af danske mikrobryggerier.

Som brygværtshus er Bryggeriet Sct. Clemens blevet tildelt Dansk Ølmærke 2010, og Lokalafdeling Århus C benyttede Tour de Bière-feltets besøg til at overrække diplomet til bryggeriet.

doping

På vej ud af Århus mod Randers blev feltet stoppet af en uanmeldt dopingkontrol.

Der er naturligvis ingen dopede i Tour de Bière feltet, og alle ryttere var da også helt rolige, og afgav med fortrøstning de krævede prøver.

Helt uventet blev Anders Evalds prøve testet positiv, og den hårde dopingkommissær tog ham ud af feltet til resultatet af B-prøven foreligger.

Alle i feltet var enige om at det måtte være en fejl, og mistanken rettede sig mod oxalsyren i Bryggeriet Sct. Clemens Rabarberøl, som må have givet falsk udslag i prøven.

13 - Raasted Bryghus

Raasted Bryghus var 4. etapes anden forplejningszone, efter et meget langt stræk fra Århus uden officielle forplejningszoner. Om det var årsagen til at Raasted havde konstrueret nedenstående langningsbeholder skal vi lade være usagt, men den er under alle omstændigheder meget upraktisk på en cykel, og desuden i stærk modstrid med reglerne om én øl pr. rytter pr. forplejningszone.

14 - Randers Bryghus

Sidste forplejningszone på 4. etape var Randers Bryghus, som havde linet en række øl op, herunder et enkelt fantombryg - brygget af en flok gale ølentusiaster under indflydelse af god smag og andre unoder - og det var helt fint, især da såvel aftensmad som overnatning var henlagt til Bryghuset.

Københavnerøl i Jylland - flere fantomer?

...og så dukkede der endnu et fantom op: KØBENHAVNERØL - Randers ligger da vist i Jylland?

Det viste sig at bryghuset, som en gestus overfor de ryttere der kom fra egnene øst for Storebælt - egne som under et kaldes 'København' i det jyske - havde fået fremstillet en speciel etiket til Randers-øllet. Lidt synd at den eneste københavner i feltet udgik allerede i Vejle...

Motionister på 4. etape

Gitta Gnudtzmann, Randers
Erik Gnudtzmann, Randers
Helle Gnudtzmann, Randers